Drag Me to Hell

Det var en blanding af gys og komedie der er endt med at blive et af hans varemærker. Nu vender han tilbage med sin første fuldblodsgyser siden "Spiderman" trilogien. Mesteren er vendt hjem.

"DMTH" handler om bankrådgiveren Christine der bliver udsat for en sigøjners besværgelse og har nu tre dage til at finde ud af hvordan hun kan undgå hendes straf; at blive revet ned i helvedet af dæmonen Lamia. Historien er voldsomt simpel og understreger retro følelsen som Raimi ønsker at skabe. Det skal være en gyserfilm fra 40'erne, lavet i 2009.

Ligesom tidligere, er der tale om en gyserkomedie. Det interessante ved "DMTH" er, at Raimi, ved hjælp af sin instruktion og øje for detaljer, giver de uhyggelige ting et komisk islæt der gør at man skriger og griner på samme tid.

Fra start til slut er man ikke i tvivl om at dette er et værk af en sand mester. Lydeffekterne bærer en stor del af gyset fordi man sjældent ser dæmonerne og som altid kan Raimi skabe en uhyggelig stemning med få midler. Alt fra klipning til kameravinkler til belysning og manuskript er på et højt (og usofistikeret) niveau, det gør bare filmen en endnu større fornøjelse end den allerede er.

Til alle læsere af denne anmeldelse vil jeg gerne gøre følgende klart, hvis du skal se en gyserfilm er "DMTH" et prægtigt valg. Det er ikke en klassiker, den vil ikke forandre dit liv, den er ikke specielt mindeværdig, men den er underholdende, sjov og skideuhyggelig.