Disneys Tarzan
Tarzan et af de bedre spil, som er bygget på Disney klassikere, og den sjove og til tider flotte grafik vil også være genstand til megen morskab.
Personligt har jeg aldrig været den store fan af de forskellige Disneyspil, der er udkommet til PC´er (modsat min kæreste som mener, at Hercules er ´The Game of the Century´), men ikke desto mindre sidder jeg nu igen med et spil fra netop Disney. Det drejer sig denne gang om Tarzan, som er et spil baseret på filmen af samme navn.
Pyyhhhaa!! Det er fandeme hårdt at være helt.Tarzan er din chance for at spille en slags Crash Bandicoot/Pandemonium ´look-a-like´ på PC. Grafikken er udmærket og spillet leveres i en slags 2¢D mode (spillet fungerer som et platformspil, hvor man bevæger sig fra venstre til højre side af skærmen), som er brugt på en måde, så man næsten glemmer, at man ikke kan vandre frit rundt i de enkelte baner.
Tarzan kan hoppe, svinge, kravle på klipper og selvfølgelig gøre brug af en række våben. Disse strækker sig fra Tarzan´s uundværlige kniv og til ´eksploderende´ frugter. Og ja, i den afrikanske jungle findes der eksploderende frugter!!
Den verden, som du befinder dig i, består hovedsageligt af vilde planter og flyvende dyr. Selve figuren Tarzan er ikke helt så detaljeret, som man kunne ønske sig, men han opvejer det med sine flydende bevægelser, der alle foregår i et forrygende tempo.
Designerne har
Bonus runderne kan være tiltrængte.heldigvis forstået at gøre spillet varierende, og på dine ture i junglens højlandskab vil du komme ud for at skulle ride på fugle eller løbe fra hidsige elefanter.
Spillet følger næsten slavisk den historie, som så mange kender fra filmen. Dermed vil du også tilbringe det meste af tiden med at løbe fra den ene side af skærmen til den anden, alt imens du prøver at samle en masse bonuspoint. Du får desuden også chancen for at spille figurerne Jane eller Jerk, hvor du så får prøvet noget lidt anderledes, end hvad Tarzan ellers kan byde på.
Det mest foruroligende aspekt ved spillet er hovedfigurens træng til at dræbe! Onde aber er én ting, men hvad har nogle uskyldige lemurer gjort dig,
Surfing USA........!!Mr "King of the Jungle"? I Disney´s Tarzan spil er Tarzan stort set ikke andet end en led dræbermaskine, som tilbringer det meste af sin tid med at mose alt ned på sin vej. Bæltedyr, kakaduer, vildsvin, frøer....You name it, og Tarzan vil med garanti have det pågældende dyr på sin dødsliste!!
I de fleste spil kan man som regel se stort på, at man angriber omvandrende svampe eller aliens fra helvede, men små aber??? Dette mener jeg er en smule forkert, også selvom de forvandler sig til sommerfugle, efter de er dræbt.
Tarzan bygger på en sjov og spændende historie, og forstår dog også at genskabe noget af denne i visse dele af spillet. Jeg er ikke glad for at bruge en gammel skrøne, men dette spil vil med sikkerhed få større opmærksomhed blandt de yngre spillere, end blandt gamle rotter som mig selv.
Men stadig er Tarzan et af de bedre spil, som er bygget på Disney klassikere, og den sjove og til tider flotte grafik vil også være genstand til megen morskab, hvis familien i sidste ende beslutter sig for at investere i spillet.
Gamereactor Danmark