Dishonored 2

Via et besøg Arkane Studios i Lyon blev jeg vidne til det næste skridt i den allerede ikoniske serie. Den overnaturlige snigmorder Corvo har fået en stemme, han vender tilbage til en Victoriansk-inspirerede cyberpunk-verden der er mere overfladisk og varieret end nogensinde før, og nu slutter Emily Kaldwin sig til holdet. Sammen skal de vælte aristokratiet... igen.

Instruktøren på {Dishonored}-serien er den legendariske Harvey Smith, som blev kendt via hans arbejde på System Shock og Deus Ex blandt andet, og nu sidder han foran mig, og snakker ganske roligt. Efter hans hold havde givet alt hvad de kunne til {Dishonored} og spillets diverse udvidelser, begyndte han øjeblikkeligt at tænke over, hvordan man ville kunne fortsætte historien. På denne måde kunne produktionen af {Dishonored 2} begynde lige efter det første spil ramte butikshylderne. Nu, efter tre års udvikling, som i øvrigt har været under pres efter originalens uventede succes, er {Dishonored 2} allerede utrolig imponerende - og det er ikke engang i beta-fasen. Siden spillet har en mere divers vifte af miljøer og karakterer, har produktionen dog været meget udfordrende. Dog er Smith meget stolt over spillets nuværende tilstand, og det bør han også være, fordi {Dishonored 2} ligner et levende stykke kunstværk.

Hvis Harvey er kroppen på {Dishonored 2}, så er Art Director Sebastien Mitton og hans fantastiske, unikke kunstneriske vision spillets bankende hjerte. Mitton, som bor i midten af Lyon, forklarer hvordan han er omringet af referencer og inspirationer, som han har brugt til at skabe spillets multidimensionelle verden. Dog ønskede han ikke at være doven da han skabte spillets visuelle udtryk, og derfor rejste han omkring i verden for at finde inspiration. Mitton nævner, at han fandt den korrekte arkitektur i England, tøj og stil fra Mexico og lyset fra Californien. Hans personligt udvalgte art-hold fik dog ikke en let tjans. Alle hovedkaraktererne skulle håndlaves i ler for at studere deres dimensioner, og derfor er samtlige karakterer i spillet stopproppet med detaljer. For at kunne kombinere dette kunstneriske look med et realistiske visuelt udtryk, måtte de designe en ny teknologi, og resultatet er grafikmotoren Void. Mitton, der er allerede har imponeret med udseendet af det første {Dishonored}. fortæller at målet med {Dishonored 2} er at aflive fordommen om den fantasiforladte efterfølger. Baseret på hvad jeg har set, så er de godt på vej.

{Dishonored 2} begynder 15 år efter begivenhederne i de første spil, og det begynder bogstavelig talt med en mission, som man spiller med Emily Kaldwin, som du måske kender fra det første spil. Årene har forvandlet den lille pige til en effektiv snigmorder. Efter missionen skal spilleren vælge enten Corvo eller Emily at spille som i resten af spillet. Begge karakterer har deres egne specielle evner, og Harvey Smith pointerer, at de to karakterer er forskellige, men at de samtidig begge lader spilleren vælge sin egen stil. Corvo har eksempelvis de samme evner som i det første spil, dog med små forbedringerne hist og her, hvorimod Emily har et helt nyt sæt. Hun kan fortrylle fjenderne, og endda kaste dem op i luften. Hun kan også binde flere fjender sammen, så de deler den samme skæbne, såsom en hurtig død. Der var også kort snak om noget de kaldte en "doppelganger"-evne.

De første og sidste missioner i {Dishonored 2} udspiller sig i Dunwall hvor det første spil foregik, men ellers foregår størstedelen af oplevelsen i Carnaga. Dunwalls dunkle gader er nu væk, og er blevet erstattet med spansk inspireret overklasse, og gaderne er fyldt med lys. Bygningerne i Carnaga er meget højere end i Dunwall, og derfor kaster de længere skygger man kan gemme sig i. Rotterne og den sygdom de bar med sig er også væk. Carnage er dog ikke helt fri for kryb, for i stedet for ratter er der blodfluer. Disse er, ligesom rotterne, harmløse enkeltvis, men er dødelige i sværme. I det første spil hjalp rotterne dog også spilleren ved spise ligene af døde vagter, men blodfluerne bruger i stedet ligene til at reproducere sig selv. Smith nævner, at jo flere lig man efterlader, jo flere blodfluer vil genere spilleren.

I Carnaga spiller hvalolie en mere tilbagetrukket rolle, og i stedet er produktionen af sølv og træ de vigtigste industrier i byen. Sølvminerne betyder dog, at byen tit er offer for ret ekstreme storme, men disse kan spilleren faktisk bruge til at bevæge sig uset for en tid.

Desværre kunne jeg ikke selv spille, men fik dog en god forsmag på hvad vi har i vente. Vi fik nemlig vist en række missioner. I en af missionerne skal Emily dræbe en vigtig officer, som har bragt byen i fare. Han har desuden også lagt sig ud med byens farligste bande, og bringer du officerens lig til bandens leder, kan Emily benytte sig af visse tjeneste senere i spillet. Emily kunne let bevæge sig ind imellem de forskellige gader, og kunne desuden let dræbe hendes fjender med støvstormene som dække. En anden mission foregik som Corvo, der demonstrerede et mere kaotisk scenarie. Corvo indgik i et slagsmål nær en blodfluerede, og her er action-sekvenserne utroligt intense. De bevingede skadedyr stikker Corvo imens han tæver løs, og lyden af deres brummende vinger er ganske overdøvende. Langsomt løber Corvo tør for energi, og til sidst har han intet andet valg end at overtage en af blodfluerne og flyve væk. Begge missioner var klassisk {Dishonored}. Spillet har ikke ændret de basale værdier der gør serien til det den er, og i stedet har de fokuseret på at tilføje nye elementer.

Mit besøg hos Arkane Studios har overbevist mig om, at {Dishonored 2} er præcis den efterfølger som fans leder efter, og dem der elsker snigeri og varierede oplevelser vil sandsynligvis elske dette univers. Holdet bag har ikke holdt tilbage overhovedet, og er ikke gået på kompromis i forhold til at designet af spillet. Studiet er dog blevet presset til at inkludere multiplayer, men Smith tror helt og holdent på, at serien er historiebaseret, og er for én spiller. Lige nu kan d. 11/11 ikke kommer hurtigt nok!