Dinosaur
Den flotte computer-animerede Disney film Dinosaur, også kaldet Dinosaurerne på dansk, er nu aktuel på din Playstation..
Den flotte computer-animerede Disney film Dinosaur, også kaldet Dinosaurerne på dansk, er aktuel i biograferne. Uden nogen stor overraskelse har Disney også udgivet spil baseret på filmen, og ét af dem er spillet Dinosaur til PlayStation. Spillet byder på en blanding af typisk Disney-platform gameplay, strategi, og varierende opgaver.
Har ikke meget med filmen at gøre
Umiddelbart virker det ikke som om spillet Dinosaur har meget med filmen at gøre, da spillets historie i starten strækker sig i forskellige retninger og ikke koncentrer sig om de punkter ting der egentlig sker i filmen. For eksempel kan det nævnes, at man spiller med en dinosaur, som ikke engang er navngivet i filmen og hvis rolle i filmen kun er 2-3 minutter lang.
Dinosaur er bygget op på en speciel måde, hvor man har tre dinosaurer til sin rådighed. Aladar, vores helt fra filmen, Zini den komiske og hyperaktive lemur-abe, og fuglen Flia. De har alle specielle evner, som vil komme dig til gavn igennem spillet. Aladar kan slå med sin hale og kan som sit special angreb skabe en kæmpe chokbølge. Zini kan kaste med sten og hoppe på fjenden, og Flia kan lave hurtige luftangreb og forvirre flere fjender ad gangen. Dog er det sådan, at Aladar er helten og derfor bruger man selvfølgelig ham mest, men i de fleste tilfælde er man også tvunget til at bruge de andre 2.
Typisk grafik, men...
Grafikken er ved første øjekast ret simpel, men den viser sig senere at være rimeligt detaljeret. Landskaber har solide dybder og højder, og det giver en realistisk følelse når man vader rundt. Dog kan det hænde, at der opstår nogle bugs der forhindre visse dinosaurer i at komme fri, og det kan godt være meget irriterende, hvis man har glemt at gemme sit spil undervejs. Nogle af dinosaurerne er også utrolig flot detaljeret i deres udseende og bevægelser, mens andre desværre er mere simple i designet. Det forhindrer dog ikke spillet i at være en rimelig god gengivelse af filmen, da designet præges af Disneys typiske bløde og menneskelige former.
Styring og funktioner
Styringen i spillet er meget svær at bruge i starten, men man tilpasser sig hurtigt styringen jo længere hen i spillet man kommer. I starten er banerne opbygget med det formål, at man kan lære de mange funktioner at kende. Der skal for eksempel findes mad til energi som skal fordeles imellem jer, man skal hjælpe andre dinosaurer, og man skal lære at skifte imellem sine tre dinosaurer med størst overblik.
En fed funktion i Dinosaur, som minder lidt om Final Fantasy, er muligheden for at opgradere dine tre dinosaurer. De modtager points hver gang de rammer en fjende, og når du har tjent nok points, bliver din dinosaur opgraderet så den bliver hurtigere og stærkere - og det kan virkelig mærkes i spillet.
Wrappin´ Up
Man kan vælge imellem 6 forskellige sprog, dansk inkluderet, men det er kun (desværre for de yngre) tekst, der er oversat. Udover selve banerne er der er en cool ekstra feature i Dinosaur, nemlig et dinosaur biblioteket. Her kan man lære og læse fakta om de mange dinosaurer, der optræder i spillet. Foruden det, indeholder Dinosaur også mange klip fra selve filmen. De er i god kvalitet, men det er næsten synd at se dem, hvis man ikke har set filmen Dinosaur før.
Sværhedsgraden i spillet er temmelig høj. Hvis man er en uerfaren platforms-spiller kan det godt være svært, mens folk der er vant til genren vil opdage, at dette spil nemt kan gennemførers på en dag eller over en weekend. Sværheden ligger i elementer som level bosser, overlevelse, og udførelse af gåder. Det ændrer dog ikke ved, at gameplayet faktisk er gjort ret spændende. Dinosaur er hidtil en af de mest interessante og anderledes Disney spil jeg har prøvet. Det eneste der egentligt er beklageligt, er lyden. Den er ude af rytme når figurerne taler, effekterne er sjældent varierende, og musikken er i længden spillet en kedelig affære, på grund af de simple melodier.
Gamereactor Danmark