Digimon World

Alle vil have en bid af Pokémonkagen. Og Bandai, som står bag Digimon World er en af dem. De fleste har faktisk glemt hvad hele Pokémonbølgen egentlig begyndte med. Det var et fænomen som var mindst lige så populært, i hvert fald i Japan, nemlig Tamagotchi, hvor man skulle sørge for og opdrage sine kæledyr/monstre.

Men efter folk blev trætte af dette, kom Nintendo med Pokémon, en videreudvikling af Tamagotchi, hvor man opdrætter sine monstre ved at lade dem kæmpe imod andre. Og den bølge har som bekendt ikke kun holdt sig inden for USA og Japan. Nintendo spinder i øjeblikket guld på denne serie over hele verden, gennem tegneserien i fjernsynet, officielle film, mechandising, samlekort og ikke mindst de mange Pokémon spil. Og Bandai, der var nogle af de første med Tamagotchi elementerne i deres spil, vil nu også have en bid af kagen. Men ikke ved at slutte sig fuldstændigt til Pokémon genren, derimod med implantioner fra begge verdener: (DIGI-tal MON-sters; Digimon). Men er det blevet en heldig kombination?

Involvering
Man spiller en ung knægt, der bliver suget ind i sit Digimon videospil og bliver involveret i Digimonernes problemer. Og godvilligt siger han ja til at hjælpe dem. Du skal som monsteropdrætter sørge for at dine dyr har det godt. Det gør du for eksempel ved at rose dit monster efter en kamp, sørge for at give det mad osv., og alt i alt sørge for at det har det godt.

Du skal i File City, som man starter ud i, sørge for at træne dit monster, så det kan klare sig i kamp. Man støder meget ofte i fjender uden for byen, og det er her det første chok kommer: man har næsten ingen kontrol i kampene! Man kan bruge "Your Call", hvorefter monstret selv ruster op og går i krig, og man kan i kampen få monsteret til at smide et item eller bruge Digimonens special move - som bliver tilgængeligt efter tilstrækkeligt mange kampe. Det er lidt skuffende, men når alt kommer til alt er man jo kun en træner og ikke en kæmper.

Det ser jo.... Hmmm..
Digimon er et pænt spil. Baggrundene er ikke ´faste´ på den måde, som de er i eksempelvis i Final Fantasy (hvor de til gengæld er af en langt større kvalitet end i Digimon World). Grafikken benytter sig derimod af ´scrolling´, det vil sige, at billedet bevæger sig i takt med hvordan man bevæger sig, så man ikke går fra skærmbillede til skærmbillede. Figurerne er også af en pæn kvalitet og giver også Digimon World lidt i posen. Grafikken er dog ikke noget specielt nyskabende og efterlader ikke ens kæbe liggende på gulvet. Men Bandai har alt i alt, gjort et pænt arbejde på grafikområdet, uden de store skavanker.

Høreskade
Digimon Worlds lyd er som en aldrende Skoda, fyldt op med sækkepibespillere immigreret fra Skotland - ikke særlig vellydende! Ens tro følgesvend, som er unavngivet i spillet, eftersom man selv skal navngive ham, minder mest af alt om en baggårdskat, hvis hale bliver kørt over af forhjulet på en jumbojet. Det er ekstremt irriterende at høre på, eftersom han hvert 20. sekund kommer med et møg irriterende glædesskrig. Musikken forekommer ret anonym og træder ikke specielt meget frem i spillet... Heldigvis, da den meget vel kan sammenlignes med lydeffekterne.

Pokémon eller Digimon?
Digimon World er et udmærket spil hvis man, som halvdelen af de unge under 12 år, er fuldstændig vild med Pokémon. Men ellers er der som RPG fanatiker ikke ret meget at hente i spillet. Historien er flad og uden nogen særlige spændingsmomenter. Så hvis du hører til fanskaren af enten Pokémon eller det (i Danmark), forholdsvis ukendte Digimon, er spillet en god investering.