Devialet Ultimate Phantom 98dB

Devialet har i meget lang tid været kendt for at lave smukt formede trådløse højttalere med imponerende basrespons og var blandt de første til at implementere højopløsningslyd i et trådløst format. Gennem årene har de dog indset, at der findes et modent marked for mindre højttalere, og ikke mindst mere prisvenlige løsninger som deres Mania Bluetooth-højttaler.

Alligevel har de mere overkommelige "rigtige" højttalere været begrænsede, hvor Phantom-serien fortsat er et af hovedprodukterne, nu i sin Ultimate-version.

Højttaleren fås i en 98dB- og en 105dB-version, hvor 98dB-udgaven er den, vi har testet, og samtidig den mest overkommelige. De to højttalere kan se næsten identiske ud, selvom 105dB-modellen i virkeligheden er væsentligt større og har meget anderledes konfigurationer og hardware. Det er også årsagen til, at 105dB-versionen koster mere end dobbelt så meget som de 1500 euro, Devialet Phantom Ultimate 98dB står til. Medmindre du går efter Liberace-looket og vælger Gold Leaf-versionen, som koster yderligere 300 euro - og ja, den er fristende.

Jeg synes dog, det er frustrerende i denne prisklasse, at højttaleren kun understøtter Wi-Fi 5. Det er et nyt produkt, som ærligt talt burde have haft Wi-Fi 7. Bluetooth-versionen er 5.2, og der er ingen AptX HD, LDAC eller andre højtopløselige codecs via Bluetooth. Det signalerer for mig, at audiofile ikke er den primære målgruppe, men snarere dem, der værdsætter designprodukter.

Når du køber højttaleren, bliver du hurtigt tilbudt et stereopar og en fjernbetjening - som vi også har haft fingrene i - men af en eller anden grund ikke stativet. Det er ellers ikke ligefrem et designikon, men det passer fint ind og ser pænt ud. Det er fastgjort til højttaleren via et skruesystem, hvilket også er med til at forhindre, at den ryger på gulvet ved et uheldigt skub. Bemærk, at foden har en let vinkel i forhold til stativet, hvilket betyder, at det møbel, den placeres på, ikke bør være for højt, især hvis du bruger to højttalere som et egentligt stereoanlæg, hvilket de også er designet til.

Fjernbetjeningen og selve højttaleren er virkelig flotte og moderne med et tydeligt franskinspireret design. De passer perfekt ind i et moderne hjem og ser så stilfulde ud, at jeg næsten forstår den høje pris. For i designobjekternes verden er det faktisk relativt billigt.

Udover Gold Leaf-versionen findes den i brækket hvid, kendt som "Light Pearl", samt i en mørk, næsten sort nuance kaldet "Deep Forest". Hovedpointen er dog størrelsen. Med mål på 16 x 22 x 17 cm hævder Devialet, at denne lille klump kan gå helt ned til 18 Hz. Det har jeg svært ved at tro på - primært på grund af fysikkens love.

Inputmulighederne er få, men relevante: strøm, mini-Toslink og Ethernet. Kontrollerne sidder direkte på enheden som kapacitive knapper integreret i yderskallen. Det giver samtidig en god undskyldning for at røre ved overfladen, som er overraskende behagelig. Næsten synd, når de fleste nok bare nøjes med at kigge på den.

En 400 watt forstærker driver to bashøjttalere og en fuldregister-driver, der håndterer både mellemtone og diskant, alt sammen udført i aluminium. Personligt havde jeg foretrukket beryllium, da det har bedre kontrol over membranopbrydning, men det er også markant dyrere og mere vanskeligt at producere. Devialet bruger gerne deres egne tekniske forkortelser til at beskrive forstærkerteknologien, men jeg savner mere konkrete tekniske specifikationer. De oplyser for eksempel ikke engang størrelsen på bashøjttalerne, hvilket jeg vil betegne som ret basalt. Det er ærgerligt, for Devialet benytter et hybridsystem kaldet ADH, hvor et klasse A-kredsløb driver forforstærkerdelen, mens et klasse D-trin står for det tunge arbejde. Det er teknisk mere komplekst, men kort fortalt bruger Devialet deres egne designs frem for standardmoduler, som i flere tilfælde har ry for både høj ydeevne og imponerende lyd.

Internettet er fyldt med lækkede billeder af tidligere Phantom-versioner, og det giver os et kvalificeret indblik i, at wooferne har enorme motorsystemer, der minder om gamle servo-subwoofere. Det forklarer både den massive bas og det høje effektbehov. Enhederne bevæger sig voldsomt, bliver varme og kræver konstant realtidskorrektion - alt sammen noget, der æder forstærkerkraft som morgenmad.

Selvom Devialet presser grænserne med avanceret ingeniørkunst, har de stadig brug for en stor køleplade bag på højttaleren for at holde systemet i skak, og dens integration i designet er noget af det bedste, jeg har set. Der er dog naturlige begrænsninger, og det føles ikke som ægte +90 dB under 20 Hz. Tidligere Phantom-modeller har dog haft målinger, der kom tæt på, så det ville være interessant at se uafhængige laboratorietests af denne version.

Højttaleren forbindes via en app over Wi-Fi eller kabel, og selvom Bluetooth A2DP er understøttet, er den tydeligt designet til netværks- og optisk lyd i høj opløsning. Den understøtter AirPlay, Tidal Connect, UPnP og endda Roon, hvilket er lidt bemærkelsesværdigt i denne prisklasse. Roon er ikke en streamingtjeneste, men en avanceret afspilnings- og organiseringsplatform, der giver adgang til 32-bit DSP og 24-bit/192 kHz-afspilning.

Devialets brugerflade er smart, veldesignet og ekstremt nem at bruge. Takket være fuld integration behøver du ofte slet ikke åbne appen, da de fleste streamingtjenester har indbygget volumenkontrol. Der er tre lydtilstande, forskellige EQ-muligheder eller mulighed for helt flad gengivelse.

Og så er der lyden. Aluminiumsdrivere i dag er langt fra de skarpe og aggressive versioner, man kendte for 20 år siden. Her er der tale om moderne, DSP-korrigerede enheder, og selvom jeg ikke anbefaler at skrue helt op, leverer de en behagelig og præcis lyd. Bassen bliver dog ofte overbetonet ved højere lydtryk. Det virker som en højttaler, der er tiltænkt mindre rum, hvor den kan fungere som Bluetooth-højttaler, TV-lyd og stereo (mono-system) på én gang. Lyden er sammenhængende, men også lidt tør. Ikke kold, men stram og kontrolleret, hvilket gør den en smule fattig på sjæl og liv. Det kan skyldes en kombination af DSP-begrænsninger og en meget flad frekvensgang uden den sidste detaljegrad og selvlyd, man finder i ægte studiemonitorer. Til gengæld adskiller den sig fra mange konkurrenter, som ofte lider under alt for aggressiv bas, der overdøver detaljerne.

Lyden er imponerende fra så lille en enhed, men skruer man op, træder kompressionen tydeligt i kraft. Fysikken sætter sine grænser. Forventer du samme dynamik som fra store 18"-enheder, bliver du skuffet. Til gengæld vil de færreste overhovedet overveje en subwoofer, og for størrelsen er bassen mere end tilstrækkelig. Impulsrespons og kontrol matcher prisen. Faktisk kan bassen ved normale lytteniveauer være en smule for kraftig, men den giver en fylde, der ellers ville mangle.

Vi testede primært i mono, men fik også mulighed for at afprøve et komplet stereosæt, hvilket - ikke overraskende - giver en langt bedre lydscene og markant mere basoutput.

Mellemtonen er klar og tydelig, og fuldregister-driveren glider problemfrit over i diskanten. Den mangler dog det sidste bid og attack. For at bruge en kliché er lyden ren og poleret, men mangler karakter og egenart.

Så er spørgsmålet: er det noget for dig? Har du pengene og et Bang & Olufsen-TV stående i stuen? Så ja, sandsynligvis. Det er imponerende ingeniørkunst, men også et produkt, der kompenserer for ekstrem kompakthed med teknologi og luksusbranding. Du betaler ekstra for mærket og designet. Hvis du ikke er indstillet på det, bør du nok kigge andre steder.