Gamereactor

Gamereactor
Previews
Deus Ex: Mankind Divided

Deus Ex: Mankind Divided

Jonathan tog hele vejen til London for at prøve Adam Jensens næste eventyr i Deus Ex: Mankind Divided.

I fremtiden er videnskaben den nye frelser. Den helbreder krøblinger, og giver blinde deres syn igen. Folk som før ville være fortabt i en ussel tilværelse, vil rejse sig fra deres biologiske fængsler, og de skal i sandhed arve jorden. Men er disse nye mennesker virkelig en velsignelse, eller er de en trussel mod resten af verden - mod den rene race? Deres evner er som superkræfter, men de underminere en hver stabilitet og tryghed. Derfor er vi nødt til at lave et moderne apartheid, og forvise disse augmenterede personer, som har forsaget deres menneskelighed, til lukkede ghettoer. Sådan starter Mankind Divided i hvert fald sin fremtidsvision.

Deus Ex er efterhånden blevet en stor serie, som ikke kun indbefatter spil, men også alverdens andre produkter. Til sammen hører de under, hvad udviklerne kalder Deus Ex: Universe. Udviklerne løftede sløret for deres planer med dette koncept under præsentationen af Mankind Divided. Vi vil få bøger og tegneserier, som fortæller historier, som foregår sideløbende med seriens spil. Bifigurer vil få deres egne fortællinger, og personer fra det udvidede univers vil finde vej ind i spillene. Deus Ex: Univers handler dog ikke kun om fiktionen. Eidos vil skabe en tøjserie, og de har sågar indgået et samarbejde med et firma, som skaber proteser, for at bringe den virkelige verden endnu tættere på Deus Ex universet. Hvorledes denne ide er et marketingstunt, kan man måske være i tvivl om, men udviklerne giver i hvert fald udtryk for, at de mener deres fremtidsvision kunne blive til virkelighed - og burde være virkelighed. Man må gå ud fra, at de ikke mener de store katastrofer og det apartheid, som finder sted i det nye spil.

Mankind Divided tager sin begyndelse få år efter Human Revolution sluttede. Revolution endte med en stor tragedie, og mange mennesker døde. Nu er augmentationer ikke længere set, som en positiv fremtid for menneskeheden. Samfundet er splittet, og augmenterede mennesker er set som andenrangs borgere og en potentiel fare for samfundet. Adam Jensen, som igen er hovedpersonen, befinder sig et sted midt imellem denne konflikt. Han hører ikke til blandt folkene i ghettoen, men han bliver også set ned på blandt almindelig mennesker. Det nye menneske han blev i Human Revolution, har han dog efterhånden lært at acceptere, og han anerkender, at han har sin egen rolle at spille midt i al kaosset, og vil fange dem der står bag det angreb som fandt sted. Vi fik ikke mange detaljer om det videre plot, men det indbefatter store konspirationer og mange svære moralske beslutninger, man skal træffe som spiller. Disse beslutninger kan potentielt have store konsekvenser længere henne i spillet, men måden man spiller på vil også ændre folks umiddelbare attitude overfor Adam. Spillet vil være stærkt fokuseret på at ændre sig realistisk i forhold til den spillestil man vælger, og de valg spilleren træffer i historien.

Den stærke fortælling i Mankind Divided synes ikke kun at være fortalt igennem spillets begivenheder. Hele det bagvedliggende univers skinner tydeligt igennem. I den korte tid jeg havde med spillet, var det tydeligt, at historien blev fortalt i detaljen. Alle designvalg er motiveret af fortællingen og universet. Nyhedsudsendelser og aviser fortæller om verdens tilstand i et større perspektiv, og de ænder sig i forhold til begivenhederne i spillet, og måden man som spiller forholder sig til dem. Karaktergalleriet virker stærkt med gode skuespils præstationen hos alle dem, jeg nåede at møde. I det hele taget osede spillet af høj produktionskvalitet. Det visuelle design er holdt i samme stemning som sin forgænger, men grafikken har fået et ordentligt nyk op. Det gyldne, men mørke farveskema er bibeholdt, og alting har en særegent cyberpunk-stil

Områderne man besøger er ikke kæmpe store, men har fokus på indhold. Hver npc har noget at sige, eller en rolle at spille i miljøet. Eidos benytter sig ikke at crowd-system som tilfældigt generer fodgængere. Det begrænser måske mulighederne i forhold til størrelse, men giver til gengæld mulighed for at fokusere på kvaliteten af de interaktioner man har. Det betyder ikke at områderne er små, og banerne vil være langt smartere designet end i Human Revolution. I denne omgang har udviklerne skabt mange flere ruter, og givet spilleren mulighed for at udnytte banerne i højden. Der altså mange flere niveauer og alternative ruter, og ligesom de tidligere spil, vælger man selv hvilken vej man vil tage, og måden man vil gøre det på.

Mankind Divided blander mange forskellige gameplay-stilarter, hovedsageligt shooter og stealth, og man kan veksle hurtigt og effektivt imellem dem. Adam Jensen virkede nem at kontrollere. Styringen har en læringskurv, men når man behersker den, føler man sig i fuld kontrol. Ens augmentationsevner bliver tildelt D-pad'en, og de er nemme at tilgå. Det er vigtigt, at et spil med mange forskellige elementer, gør det nemt at skifte imellem dem, og jeg oplevede dette aspekter som flydende. Jeg sprang fra mit skjul ud i åben i ildkamp og straks tilbage til stealth, når muligheden bød sig. Den spillestil man vælger, har også et moralskelement: Vil man redde gidsler eller fange terroristen? Vil man medbringe våben og dræbe folk, eller bruge bedøvelse og stealth for at sikre, at ingen kommer til skade? Disse valg har konsekvenser for, hvordan andre karakterer agerer i forhold til Adam Jensen i løbet af spillet. Efterhånden vil man få mulighed for at opgradere sine evner, og her kan man vælge at fokusere på en bestemt spillestil, men udviklerne lovede, at man aldrig var låst fast, og alle veje altid ville være en mulighed.

{Deus Ex: Mankind Divided} tilføjer en hel ny spil-mode kaldet Breach, som ikke vil være en del af hovedspillet, men i sin essens er Deus Ex's udgave af en arcade-mode. I Breach spiller man som en hacker, der ved hjælp af et avanceret VR-system, forsøger at stjæle vigtige oplysninger fra en server. Dette foregår i en farverig pixeleret virtuel verden, hvor krypteringer og antivirus-software, tager form som fjender og puzzles. Breach tager kamp-systemet fra hovedspillet, og præsenterer det i en destilleret version, hvor det handler mere om high-score end historiefortælling. Der er dog en historie, som binder det sammen, men som udgangspunkt er det en spil-mode, for dem som elsker spillets kampsystem, og vil afprøve sine evner og konkurrere med folk over hele verden. Jeg blev ikke helt overbevist om Breach's kvalitet, da jeg ikke fik nok at se, men det følger gratis med spillet, og synes at være en god alternativ måde at spille Deus Ex på, hvis man er vild med gameplayet.

Med {Deus Ex: Mankind Divided} tyder det på, at serien vil få et af sine største kapitler hidtil. Spillet lader til at have en høj produktionskvalitet og en stærk historie med mange interessante karakterer. Gameplayet er som vi kender det, men med flere muligheder og et udvidet level-design. Styring synes at være streamlinet, og de forskellige kampsystemer kombineres godt. Som spiller skal man hele tiden træffe valg, både i forhold til historien, men også i forhold til spillets kampe og konflikter. Hvis alt dette lykkes så godt som udviklerne påstår, vil vi se et af de mest solide sci-fi spil i år, når det udkommer til august.