Den 2. Side

TV2 Zulu har været lidt heldige på det seneste med deres egne produktioner. Sidst var det Nikolaj Peyks på overfladen kvalmende nuttede Hvor Fanden Er Herning? med Mick Øgendahl og Linda P. i hovedrollerne, som ikke kun viste sig at være overraskende morsom, men også forbløffede ved at vise, at Mick Øgendahl faktisk kunne spille skuespil. Nu er tiden så kommet til Brian Mørks tv-serie Den 2. Side, der betræder en decideret anden boldgade end Herning, men ligeledes vidner om, at der må sidde et par kloge hoveder hos Zulu med fingeren på pulsen.

Den 2. Side er vaskeægte low-budget horror-komik - den slags, der har mere til fælles med den amerikanske serie Supernatural end Triers Riget. Brødrene Ole og Marius (hhv. Rune Klan og Magnus Millang) har startet et firma som "paranormale investigatorer" - kaldet "Den Anden Side Punktum DK" - uden, mildt sagt, at have en skid forstand på det.

Seriens gennemgående røde tråd er, at Ole og Marius ved bizarre tilfælde får forvildet sig ud i den ene overnaturlige katastrofe efter den anden. Ved episodernes slut har de som regel oplevet noget reelt overnaturligt - det være sig alt fra spøgelser på Bakken til dæmonbesatte teenagepiger - men får kun "løst opgaven" ud fra hvad man kan kalde en stærkt efterrationaliserende arbejdsmoral.

Seriens ånd, hvis man kan sige det sådan uden at det lyder ironisk, er en enorm forkærlighed til den slags gyserfilm, hvor logik og rationelle forklaringer både må og skal vige pladsen til fordel for chok, splat og andre gross-out moments. Hvad siger I for eksempel til en dæmonbesat Bodil Jørgensen, der hysterisk skriger, "Den er oppe i mig!" - eller Zlatko Büric, der får flere tusinde volt gennem sig af et spøgelsestog mens fråden hvirvler ud ad kæften på ham?

Det er dér, vi er henne, folkens. Hvis det lyder afskrækkende eller plat, så er du højst sandsynligvis ikke seriens målgruppe. Brian Mørk, der er seriens forfatter og idémand bag samtlige seks afsnit, har tydeligvis en enorm kærlighed til de sene 70'eres/tidlige 80'eres horror- og splatter-genre - tænk Carpenters Halloween, Fredag den 13.-filmene, eller for den sags skyld William Friedkins Exorcisten, som praktisk talt får et helt tribute-afsnit for sig selv. Der er for Mørks vedkommende intet paradoksalt i på samme tid at hylde og tage pis på denne genre. Med Den 2. Side har han fået skabt sig sin helt egen legeplads hvor hans voksne, rationaliserende jeg støder sammen med det lille barn inde i alle gyserfans, der løber hurtigere ned ad den mørke sti fordi der kunne være et spøgelse efter ham.

Skuespilpræstationerne er oftest af så højenergisk kaliber, at det er svært ikke at blive revet med. De to hovedrolleindehavere er så tilbøjelige til at gå i skrigende panik, at broderen Marius har udviklet en særlig narkoleptisk evne til at falde i dyb, urokkelig søvn under pres - en "evne," der selvfølgelig udnyttes på groveste vis ved flere lejligheder. Brødrenes supporting cast og de mange gæsteskuespillere er alle hundrede procent med på legen, uden undtagelse, og leverer nogle særdeles entusiastiske præstationer - mest nævneværdigt Rasmus Botoft som en usigeligt creepy clairvoyant-kæledægge, der rent faktisk har styr på de overnaturlige sager, men er bundhamrende pervers oveni. Eneste minus ved rollebesætningen er Charlott, spillet af Anne Louise Abegg, og det er kun fordi hun fra manuskriptets side tilsyneladende ikke tjener noget større formål end at finde sig i brødrenes pis, mens hun samtidig klager over, at de skylder hende penge - hun er simpelthen en alt for underudviklet karakter.

På trods af en meget flot og professionelt-udseende DVD-forside har vi naturligvis at gøre med en ekstremt low-budget affære. Hele serien er skudt med håndholdt kamera og med rimelig sparsom lyssætning, og det hele lugter faktisk lidt af 9. klasses Film & TV-valgfag. Men efter den anden og tredje episode begynder man at indse charmen i denne low-budget præsentation, og omkring den fjerde episode begynder instruktøren Carsten Myllerup faktisk at få klemt nogle rimeligt effektive og til tider endda direkte nervepirrende skud ud af sit stærkt begrænsede budget. Man kan tydeligt mærke, at kærligheden til materialet, hvor dejligt stupidt det end måtte være, langt overstiger produktionens midler, og det giver serien en helt speciel charme, som det ville være svært for enhver 80'er-horror-nørd at stå imod.

Så hvad er det så, og hvem bør købe den? Well, hvis du har set den amerikanske tv-serie Supernatural, så kender du allerede præmisset - bare udskift de to pretty-boys med to panikslagne danske stand-uppere, som i øvrigt holder sig dejligt langt fra deres normale vokationer (Runes karakter laver ikke kort-tricks, han spiller billard!), så er man stort set hjemme. Tilsæt en god portion dansk distance, sarkasme og en overraskende stram komisk timing, så har vi en dansk gyserkomedie, der faktisk holder.