Def Jam Vendetta

Det er efterhånden blevet hverdagskost for os, at man smider alt lige fra boyband-medlemmer til gangster-rappere ind i diverse filmprojekter. Denne tendens har taget skridtet videre og overført kunsterne til computerspillenes verden. Vi har bl.a. set spillene Wu-Tang: Shaolin Style og ikke mindst Britney's Dance Beat, som undertegnede selv havde den tvivlsomme fornøjelse af at anmelde. Nu er det ikke blot en enkelt kunstner der prøver sin virtuelle lykke, men sågar et helt pladeselskab; Def Jam Records. Et selskab der producerer rap-musik i den hårde ende af skalaen, har nu kastet sine musikere ud i et wrestling-eventyr på konsollerne. For at realisere dette projekt har Def Jam allieret sig med japanske AKI, som har stået for udviklingen af spillet. AKI er absolut ikke ukendte med wrestling genren, og vi så dem udfolde sig på N64 med titler som Wrestlemania 2000 og WWF No Mercy.

I en gribende historie om gamle venner, bedrag og grumme gangstere, skal du kæmpe mod kendte personager som Redman, DMX, Scarface, Ludacris, Method Man, Funkmaster Flex osv. Det kan naturligvis selv spille disse karakterer i f.eks. multiplayer, men i storymode antager du rollen som en af fire ukendte kombattanter. Historien er forholdsvis enkel, men fungerer som kickstarter til storymode. Din gamle ven Manny er kommet i økonomiske problemer med undergrunds-mafiaen D-Mobb, som nu har taget din gamle ven under kærlig behandling. Det er nu din opgave, at vende tilbage til ringen og tjene penge nok til, at købe din gamle ven fri af D-Mobbs klør.

Alle der har spillet AKI’s tidligere wrestlingspil vil hurtigt finde sig til rette med kontrollen i DJV, og udviklerne har ikke afveget synderligt fra deres kendte formel. Slag og spark udføres ret intuitivt, og holder man knappen ned i længere tid forøger det slagkraften i ens angreb. Alle karakterer har et unikt supermove, som virkelig formår at trække tænder ud på ens modstander. Dette angreb er dog ikke helt så ligetil, men skal opbygges ved at lave nogle forudgående spark og slag. Selvom DJV på langt de fleste måder er en wrestler, så er der mange gadekamps-elementer i kampene ligeså. Dette kunne skabe irritation for hardcore wrestlingfans, men det giver dog en større tilgængelighed, som gør at spillet vil ramme en lidt bredere målgruppe. Efter vellykkede uddelinger af prygl, bliver du belønnet med en lille sjat cool cash. Disse kan du bruge til at opgradere dine færdigheder, som foregår på samme måde som i f.eks. Tony Hawk-spillene. Det er en balancegang om du skal opgradere nu, eller spare op til senere hen.

Det kommer nok ikke som nogen overraskelse, at spillets pumpende beats består af musik fra Def Jam-kunsterne. Lydsporet består af gamle kendinge fra Def Jam, samt enkelte skæringer lavet eksklusivt til dette spil. Lydsiden er en vital del af stemningen i spillet, og klarer denne del med bravur. Det er ikke svært at spotte de karakteristiske kunstnere i det virtuelle univers, og AKI har ramt rappernes udseende godt. Omgivelserne og figurerne er modeleret med stor præcision og evne, og det eneste der har kan skære lidt i øjnene er animationerne, som fra tid til anden ikke fungerer helt efter hensigten.

Når den umiddelbare begejstring for spillets mange kendte ansigter og gennemsyrende atmosfære har lagt sig, så kan man komme helt ind til kernen kampsystemet - og det er her man opdager nogle ridser i lakken. AKI har holdt meget fast, nogen vil endda sige genbrugt, i deres stil fra tidligere spil. Her ville vi godt have set lidt mere nyskabelse fra udviklerne, og det faktum af at de har blandet lidt streetfight ind i billedet kan virke lidt rodet til tider.

Konceptuelt er Def Jam Vendetta en rigtig interessant blanding. Tanken om at japanske udviklere har implementeret nogle af USA’s hårdere rappere i et wrestlingspil er ret pudsig. Til stor held for wrestlingfans, og til en hvis grad fans af musikken, har AKI formået at skabe et troværdigt miljø med dertilhørende brutale kampe. Set som wrestlingspil alene er DJV ikke noget revolutionerende, men den akkompagnerende hiphop-attitude skruer godt op for titlens appeal. Heldigvis er det andet en halvskaldede blegfede mænd, i lidt for kropsnære bryderdragter, der kan wrestle - fans af genren burde straks hip-hoppe ned og bodyslamme ekspedienten i den nærmeste spilbutik.