Deadpool & Wolverine

Det er ikke mange gange de seneste mange år, at der har været så meget pres på så få skuldre i Hollywood. Selvom det sikkert ikke startede ud sådan, så er Deadpool & Wolverine endt med at stå med ansvaret for hele Marvels gigantiske filmsatsnings fremtid på skuldrene, og for mange afhænger hele Box Office-året også af om hvorvidt en god gammeldags blockbuster som denne fortsat kan trække de forventede milliarder. Ryan Reynolds og kompagni skal både levere en tilfredsstillende Deadpool-efterfølger, tilsyneladende agere blød introduktion for hele 20th Century Fox' X-Men univers og revitalisere MCU på lige omkring to timer. No pressure.

Det er utrolig let at bevæge sig ind på kritisk spoiler-territorie her, så lad os bare sige at der er gået seks år siden begivenhederne i Deadpool 2, og Wade Wilson (Reynolds) bliver så kontaktet at TVA (Time Variance Authority) som de fleste kender til hvis de har set Loki-serien på Disney+ (alt bliver dog forklaret her også). Det viser sig at vores tidslinje, den såkaldte "Sacred Timeline" er i fare, og derfor skal Wilson så finde Wolverine, spillet af selveste Hugh Jackman, og forhindre multiverset i at kollapse.

Først og fremmest er det værd at slå fast med syvtommersøm, at både Reynolds og Jackman er i topform her. Det er ikke sikkert at Reynolds quippy udgave af karakteren holder for evigt, og Reynolds' ret så singulære, begrænsede rækkevidde som karakterskuespiller bliver kun tydeligere som flere og flere roller har samme særpræg, mannerismer og kropssprog, men man kan ikke tage fra ham, at han er Deadpool. Jackman er langt mere imponerende, eftersom han har et langt mere varieret bagkatalog, men alligevel falder gnidningsfrit tilbage i rollen her, og gør det med bravur. De bakkes op af et effektivt cast, der byder velkommen til et hav af camoer. Det er en tætpakket omgang for at sige det mildt, og udover dem vi allerede har set i teasere, såsom Dafne Keen som X23 og Tyler Mane som Sabretooth er der virkelig meget at se frem til.

Kun Emma Corrin som Cassandra Nova synes lettere malplaceret, og al spøg til side fortsætter hun desværre den ret skuffende tendens med at Marvel bruger antagonister udelukkende som glorificerede plot devices. Men udover det er filmen ikke bare velspillet, men decideret mesterligt konstrueret, koreograferet og sammensat.

Og så er den sjov, som i rigtig sjov. Naturligvis kommer og går det komiske fokus som ebbe og flod, men hver eneste gang Reynolds, instruktør Shawn Levy og forfatterne bag ønsker tyre med lårklaskere, så lander de - hver gang. Det her er en af årets sjoveste film, og uden tvivl den sjoveste MCU-film siden den originale Guardians of the Galaxy.

Meget mere end det er ret svært at komme ind på, eftersom dette nok, til at starte med om ikke andet, vil være en film der lever og dør på at holde de storslåede hemmeligheder ved lige, og lade der forblive en aura af mystik omkring hvordan Reynolds og kompagni leverer den her vilde action/comedy-basker. Det korte og det lange er at det lykkedes i brede træk. Nej, det her er ikke en film der ene og alene kan revitalisere MCU - det var altid et urealistisk mål. Samtidig er det her et enormt stærkt comeback der kan varsle, at Marvel er villige til at tage flere kreative chancer, og lade de individuelle film skille sig mere ud.

Deadpool & Wolverine udnytter sin R-rating til den helt store guldmedalje, og selv andre voldsorgier som Boy Kills World og John Wick Chapter 4 kan godt gå hjem og vugge baseret udelukkende på hvor mange legemsdele der flyver i alle retninger her. Ydermere bliver der bandet til den helt store guldmedalje, og der spares ikke på selvkritisk ironi. Der er alt det som andre blodfattige Marvel-film har manglet på det seneste - karakter. Det er ikke volden, eller bandeordene, der er pointen. Alt det kommer dog til at symbolisere en villighed til at træde lidt udenfor den i forvejen betrådte Marvel-sti, som de forhåbentlig vil blive ved med at gøre fremadrettet.

Visse sekvenser er mere underholdende end andre, og som sagt kan Reynolds ikke køre den karakter for evigt, for metaltrætheden vil i sidste ende melde sig. Men lige nu var det her lige præcis det vi havde brug for, og det er i sig selv ret vildt.