Deadly Skies

Af én eller anden grund appellerer heftige flykampe ikke så voldsomt til spiludviklere på konsolfronten. På pc har man selvfølgelig både de dybt seriøse flysimulatorer, hvor den mest dramatiske begivenhed er, at man ikke kan overholde sin flyveplan. I den anden ende finder man et helikopterspil som Comanche 4, hvor der er anderledes heftige boller på suppen. Så når der dukker et flyspil op på konsolmarkedet, løfter man næsten automatisk øjenbrynene. Deadly Skies til Xbox lægger i hvert fald op til en gedigen gang ramasjang, i skarp konkurrence med Ace Combat fra Namco. Får man endelig dét sug i maven, som kendetegner et godt og medrivende flyspil?

Om ikke så lang tid ...
Udviklerne hos Konami har handlingsmæssigt placeret Deadly Skies i en nær men ikke nærmere angivet fremtid. Forskningen i de menneskelige gener har ført, at lægevidenskaben kan kurere snart sagt alle livstruende sygdomme. Menneskene lever mærkbart længere. Men snart melder problemer med overbefolkning og mangel på fødevarer sig. Hungersnød og statskup bliver hverdag for klodens befolkning. En række af de lande, som ikke selv råder over naturlige ressourcer, slutter sig sammen i United Front, for at kæmpe for en mere retfærdig fordeling, men ikke overraskende slutter de mere velstående lande sig sammen i en mod-front. Snart er hele verden inddraget i konflikten, og det er ikke mindst op til flystyrkerne på begge sider at afgøre sagen.

Lad det være sagt med det samme: Baggrundshistoriens dommedagstruende undertoner er dybt, dybt ligegyldige for spillet! Sammenslutningen af flere lande er allerhøjst med til at forklare, hvorfor man i det 21. århundrede stadig kan støde på Draken-fly, Corsair II, Harrier, Mig-27 og mange andre fly, der befinder sig i deres karrieres efterår, allerede den dag i dag.

I de grafiske luftlag
Til gengæld udmærker Deadly Skies sig ved en sjældent set omhu i detaljerne. Uanset om du sidder bag roret i de nævnte klassiske fly eller i f.eks. en kinesisk udviklet Chengdu Jianji-10, finder man de nydeligste detaljer, både i og uden på flyene. Dertil kommer, at omgivelserne er gengivet med strukturer og lyssætning, som næsten får én til at sætte farten ned, blot for at nyde udsigten. Pilotens udsyn bliver sløret på vej gennem skyer, og tilsvarende er forstyrrelsen fra solens genskin i vandoverfladen et realistisk element under indflyvning mod fjendtlige skibe. Det varer dog ikke længe, for dels er der en øredøvende irriterende sovs af underlægningsmusik, som lige skal slås fra og dels er lydsiden i øvrigt fremragende og gør det til en særdeles nærværende oplevelse, når en modstander har låst sin målsøgning fast på dit fly - og sendt et par varmesøgende missiler af sted mod dig.

Briefing og missioner
Helt traditionelt starter hver mission med en briefing, hvor man får præsenteret både de primære og sekundære mål med den forestående mission. Det er desværre noget af en udfordring at klare de indledende sekundære mål med ammunition og et nogenlunde uskadt fly i behold til hovedmålet. Fejler man på missionen, er man desuden nødt til at forsøge sig igen med et svagere fly. De fly man mister, forsvinder simpelt hen fra éns hangar. Det betyder med andre ord, at sidder man fast i Deadly Skies, så bliver sandsynligheden for at gennemføre missionen med succes stadigt mindre, for hvert fly, der går tabt.

Det er derfor en god idé at øve sig godt og grundigt i spillets Free Mission-mode, hvor man uden at tage hensyn til en kampagnes videre udvikling kan afprøve sine flyveevner og samtidig få en fornemmelse for flyenes egenskaber. Der er således en tendens til, at man ved forsøg på at ændre kurs blot oplever, at flyet smækker tilbage på den oprindelige kurs, nærmest som om flyet hænger fast i en elastik. En lille brist i spillets akkuratesse.

Styringen fungerer i det store og hele udmærket med Xbox’ens standard-controller. Rigtige freaks vil måske foretrække et joystick, og der er forskellige muligheder på markedet. Thrustmaster har f.eks. lanceret Top Gun Fox 2 Pro, der er udviklet med særligt henblik på netop Deadly Skies. Vi har at gøre med et spil fra folk, der brænder for selv de mindste detaljer ved flyene. Der er dog på ingen måde tale om en tør, langtrukken og ultra-realistisk simulator. Spillet er så afgørende focuseret på action, og kan man sætte sig ud over irritationsmomenterne ved missionernes opbygning, så kan spillet bestemt anbefales til flyentusiasten, der trænger til at slippe det indre legebarn løs.