Gamereactor

Gamereactor
Previews
Dead Rising 2

Dead Rising 2

Las Vegas, en stor mængde rådne kadavere der trænger til tæsk og en helt ny hovedperson med en motorcykel. Vi har taget et kig Capcoms kommende toer...

Et nyt {Dead Rising}! Flere zombier, mere blod og flere vanvittige våben eller?
Ja, naturligvis - det er faktisk en god sammenfatning af Capcoms kommende spil. Toeren udspiller sig et par år efter det oprindelige spil og nu er hele Amerika inficeret af den sælsomme virus. Der vil være betydeligt flere udøde at pløje ned, og Capcom har faktisk lovet, at der vil kunne være op til 7000 zombier på skærmen samtidig - noget der er imponerende sammenlignet med etterens ca. 1000 levende døde. Andre ting du skal vende dig til i denne omgang er, at den gamle fotograf nu er skiftet ud med motorcross-køreren Chuck Greene, der leder efter sin datter, et eller andet sted i det enorme kaos af udøde. Og så er der naturligvis alle de overlevende han skal redde og de uhyrlige bosser han skal op imod undervejs.

Oj, oj - det lyder rigtigt brutal!
Absolut. Og så har vi ikke engang fortalt om alle de anordninger du kan bruge til at skaffe horderne af vejen, som f.eks. påmonterede motorsave på din motorcykel, så du kan køre lige igennem masserne. Forestil dig en tur ned af The Strip, hvor du bare beskærer de mange udøde, det bliver herligt. Blodet kan i den grad flyde ud over hele skærmen, så du nærmest ikke kan se en hånd for dig. Du kan også binde propan-tanke fast til zombierne, derefter slippe dem løs og så sprænge dem i luften, når de kommer i nærheden af en stor masse af hjernedøde lig. Det at skyde er i øvrigt gjort meget lettere i denne omgang, hvilket betyder, at du ikke længere er naglet til en bestemt position når du skyder. Det er med andre ord muligt at gå frem og tilbage, mens du sigter med et haglgevær. Brutaliteten er som i etteren skabt med et umådeligt stort glimt i øjet og humoren fra etteren er intakt i denne toer. Hvad siger du f.eks. til at tage en hovedet fra en elg på, for derefter at angribe zombiehorderne med dine horn.

Hvor foregår det hele denne gang?
Vegas, baby, Vegas! Eller nej, ikke helt - faktisk i Fortune City, men det er {Dead Rising 2}'s svar på Las Vegas. Det er en smart lokalitet at vælge til toeren, fordi det giver masser af spilmæssige muligheder. Ud over en motorcykeltur ned gennem hovedgaden, passende kaldt The Strip, må det være hylende morsomt, at sende udøde gennem de blinkende lys på en enarmet tyveknægt, hen over et roulettespil eller ned i en af stedets mange udstillinger. Og så må vi ikke glemme, at folk der spiller deres penge væk sådan et sted, tit ligner zombier, mens de mekanisk sidder og fodrer maskinerne med mønter.

Og så giver miljøerne masser af muligheder for interessante våbenvarianter, præcis som det var tilfældet med det første {Dead Rising}. Stort set alt der ligger på jorden, er stablet op på en hylde eller hængt op som pynt, kan hives ned og bruges til at pine zombierne med. Roulettespillet var et af de første eksempler vi så, men der findes også en kortblander og et par barstole at smide rundt med. Noget der må være hylende sjovt i multiplayerdelen.

Ah, så der er inkluderet en multiplayerdel i {Dead Rising 2}? Cool
Ja, og den kan faktisk blive underholdende. Detaljerne omkring den blev annonceret sent sidste år. Konceptet man har satset på, er en slags fiktivt tv-show kaldet Terror is Reality, hvor en gruppe af mennesker dyster i forskellige "dræb zombier"-kampe om forskellige præmier. Og vores helt Chuck Greene er naturligvis en af disse personer. Når der dukker flere informationer op om multiplayerdelen, så gransker vi dem naturligvis nøje. Det lader til at kunne blive et interessant tiltag.

Jeg hadede måde at save på, er den stadig sådan i toeren?
Capcom har lovet at "kigge nærmere på dette" Vi håber det betyder, at de laver en radikal ændring.

Bliver det noget værd, spillet altså?
Vi er faktisk blevet godt og grundigt lune på toeren, der med en del forbedringer kan blive rigtig godt, og det er selvom etteren faktisk var rigtig god. Fans af filmen Night of the Living Dead og dens opfølgere (eller bare zombier og action i det hele taget) vil helt sikkert få deres lyst stillet i Dead rising 2. Desuden er det teknisk er yderst imponerende spil med så mange udøde på skærmen samtidig. Og så er vi vilde med hele miljøet spillet foregår i og den nye hovedperson. Så hold øje med {Dead Rising 2} der lanceres senere i år - det kan blive rigtig godt.

04 Gamereactor Danmark
4 / 10