Darkstone
Var du bare lidt optaget af Diable vil Darkstone holde dig beskæftiget i mange af de lange vinteraftner der kommer.
Åh nej, nu skal der tænkes - heldigvis er opgaven let løstMens vi venter
"Åh nej, ikke endnu en Diablo klon" var min første tanke da Darkstone dumpede ind af døren. Spillet styreegenskaber ligner også meget dem, vi så godt kender fra Diablo. Denne gang er det en fæl drage / troldmand der uheldigvis skal slås ihjel - og efter du har betalt små 350 kroner for spillet - tilfalder denne opgave dig. I klassisk eventyr stil skal du rejse landet tyndt for at finde de syv krystaller, der tilsammen kan gøre din opgave noget mere overkommelig.
The lone ranger?
Det første spændende aspekt ved Darkstone er muligheden for at styre to personer af gangen - i modsætning til Diablo, hvor du var den enlige helt. Denne fascinerende mulighed for at styre flere spillere af gangen blev introduceret i hvad jeg betragter som et af genrens bedste spil - Eye of The Beholder. Spillet kan godt gennemføres hvis du ikke benytter dig af muligheden for at styre en duo - men det tager nemt et par dage mere. Det vil være forkert og sige, at man spiller spillet, det mest korrekte vil faktisk være at man oplever Darkstone.
Mulighederne for et decideret multiplayer spil er selvfølgelig også tilstede. Spillet bliver meget spændende over Internettet - pas dog på, det kan være at du på et tidspunkt bliver forbavset over, at det ikke bare var 1 time du spillede det. I Diablo var det ikke umiddelbart muligt og benytte den samme mand i både single og multiplayer spil - her skiller Darkstone sig også ud, da det er muligt at benytte den samme person i mange forskellige afskygninger.
Ligestilling - også inden for rollespillene - og dog
Inventory billede - jeg er parat til at modtage udfordringenSelvfølgelig er det muligt at vælge mellem mand og kvinde når spillet starter. Ud over valg skal det sværeste valg træffes - hvilken type spiller vil du være? Magiker / Tyv / Kriger / Munk. Det viser sig hurtigt at de forskellige klasser har vidt forskellige egenskaber. Nogle kan forhandle priser, mens andre kan stjæle tingene og derfor behøver de ikke betale. Noget virkeligt smart er, at den kvindelige magiker kan forvandles til en varulv - så bliver der virkeligt sparket numse. Valget er ganske op til dig. Spillets variation stopper ikke her - spillet byder på et utal af delmissioner, der også er forskellige fra spil til spil. Nogle af missionerne er meget svære at klare med en bestemt type person, mens den med en anden er det rene vand.
Toppen af kransekagen
Spillet kan ikke prale af, at det har en masse foto realistiske omgivelser, men spillet har stadig et es i ærmet. Omgivelserne er simpelthen noget af det mest imponerende stykke arbejde jeg længe har set - flere gange troede jeg simpelthen på det jeg så. Kameravinklerne er også blandt de bedste til dato, og hvis du ikke kan lide den spillet foreslår, ja, så vælger du bare en anden. Nu er det desværre sådan, at det hele bare er lutter lagkage, for hardcore AD&D spillere vil brokke sig over Medusaerne i spillet. Det er ikke slangemennesker, men derimod nogle flyvende "bolde" - hvilke ikke har noget med en medusa at gøre.
Forvandling til varulv er netop sket - og så er det er ikke engang fuldmåneDu skal hjælpe din næste...
Der er op til flere forskellige personer du kan snakke med, flere af disse har nogle missioner til dig, mens andre bare vil give dig et godt råd med på vejen. Fortvivl ikke, hvis du har gennemført alle de missioner du har fået, for personerne går også rundt, og hvis de løber ind i dig, kan det jo være, at de lige har en mission du skal klare. Hvis du klarer missionen modtager du en lille sum penge, som du så kan bruge til at forbedre dine våben og egenskaber. Pengemangel er dog ikke noget du kommer til at opleve for alvor, i det mindste ikke hvis du køber dine ting med fornuft.
En fredelig gåtur rundt i byenDet lyder som uhygge
Lyden er et kapitel for sig selv. Lydene underbygger spillet meget godt - specielt kamplydene er meget realistiske, det lyder faktisk som et sværd der rammer modstanderen. Lydende har rigelig tyngde under sig, til at kunne klare mange angreb uden højttalerne tvinges i knæ. Efter flere dages spil bliver de dog lidt ensformige og det kunne ønskes at der var flere forskellig lyde. Det mest uhyggelige moment i spillet er når du snakker med indbygerne - du hører deres stemmer, men de snakker så langsomt, så du tror det er løgn.
To mennesker om samme questHvornår kommer Diablo II ?
Mens vi venter på at Diablo II bliver frigivet af Blizzard, må vi finde os i de utallige kloner der er kommet på markedet. Electronic Arts er inde i en utrolig stime i øjeblikket- først med dette spil og så med deres 3 top idrætspil. Var du bare lidt optaget af Diable vil Darkstone holde dig beskæftiget i mange af de lange vinteraftner der kommer.
Gamereactor Danmark