Dark Shadows

Jeg har lidt på fornemmelsen at Tim Burtons storhedstid ligger bag ham. I 80'erne og 90'erne var han en kunstner, ja næsten en visionær med Edvard Saksehånd, Batman og ikke mindst Ed Wood. Siden da er det gået stødt ned ad bakke, med kun Big Fish som indikation af, at han måske stadig har det i sig. Det, der holder ham i live i dag, er hans tætte venskab med Johnny Depp, som Burton til stadighed kan få med i sine hovedroller og derigennem tiltrække et publikum, mere end han kan på sine historier i sig selv. Der er desværre ikke noget lys for enden af tunellen, hvis vi tager hans seneste film, Dark Shadows, i betragtning.

I 1752 rejser den unge Barnabas Collins med sine forældre fra Liverpool til den nye verden, Amerika. Her vokser han op og forelsker sig i den yndige jomfru Josette. Men en ond heks, som er forelsket i Barnabas, kaster en besværgelse over ham og forvandler ham til en vampyr. Derefter låser hun ham ned i en kiste i 200 år. Da han vender tilbage til verden er det i år 1972, hvor han skal hjælpe den nye Collins-familie med at komme på benene igen.

Det er en ret skør præmis, for at sige det mildt. En gotisk komedie med en gammeldags vampyr, der farer rundt og kalder moderne teknologi for hekseri. Mod al forventning fungerer det langt hen ad vejen takket være Johnny Depp, der kommer til undsætning som Barnabas. Han er branddygtig og får det til at virke troværdigt. Grundlæggende er plottet fyldt med meget morsomme situationer, der blander typiske gysermotiver med den klodsede 70'er-æstetik.

Resten af castet er bundsolidt med Eva Green, Chloë Grace Moretz og Michelle Pfeiffer i nogle opfindsomme og sjove roller. Helena Bonham Carter er selvfølgelig også derinde et eller andet sted. Komplet uventet er Jackie Earle Haley (mest kendt for sin, dystre roller, som for eksempel Rorschach i Watchmen) hylende morsom som Collins-familiens butler. Han er det eneste element i filmen, der konsekvent er til at holde ud.

Dark Shadows er baseret på en kultserie fra 60'erne, og ud fra det jeg har læst om den, lyder den ret underholdende. Men det er begrænset hvor længe vi gider se Depp mishandle fjernsyn og hippier, og Burton ser ud til at have haft et budskab under det tykke eksteriør af pastiche. Han prøver at fortælle os om familiesammenhold i en brydningstid, men handlingen er overbefolket med karakterer der alle skal gennemgå en relevant forvandling. Det er en dårlig idé at ville fortælle fire historier på to timer, og hen mod slutningen trykker historien på selvdestruktions-knappen. Karakterer glemmes, de sidste knuder i plottet bindes sløset sammen og slutningen er totalt selvmodsigende.

Dark Shadows er en af Burtons mest uinteressante film. Selv Alice i Eventyrland, der efter min mening var forfærdelig, havde hans fingeraftryk. Forhåbentlig kan hans næste projekt, Frankenweenie, en animationsfilm han laver sammen med Disney, der vender tilbage til hans sort-hvide claymation rødder, bringe hans talent tilbage til overfladen.