Crysis

"Hvad fanden er det der!?", skriger en panikslagen soldat, mens den overlevende del af mandskabet farer ud på dækket af det enorme hangarskib. Ud af eksplosionernes røgtåge træder et gigantisk, metallisk monster, der med sine lange, edderkoplignende ben er som taget ud af War of the Worlds. Uden megen betænkningstid, åbnes der ild mod den ti meter høje skabning, der mest af alt virker ligeglad med beskydningen. I stedet begynder den en form for energi-opladning ved munden, og der går ikke mange sekunder, før jeg regner ud, hvad der skal til at ske. "I dækning!", råbes der nyttesløst, mens de uheldige ofre forvandles til en frossen ispind, der hurtigt splintres i tusindvis af stykker, mens det tonstunge monster vader hen over dem.

Den tilbageværende deling af modige soldater, eller måske bare folk med ingen anden udvej, kommer dog hurtigt til sans og samling og skyder igen mod den gigantiske robot med samtlige tunge skyts. Et par minutter senere ligger den livløst tilbage på det sønderrevne hangarskib, mens de overlevende samles op af en forsinket redningspatrulje. På trods af de mange ofre, så har hele kampen været et imponerende syn - også selvom jeg har slugt det hele fra tilskuersofaen, mens Bernd Diemer, spillets designer, klarede ærterne. "Hvad I så her, var kun et af spillets mange boss-kampe, hvilket giver Crysis en masse episke slag".

Jeg kan kun nikke genkendende. Selvom dette betød slutningen på alt, hvad vi fik at se direkte af Crysis, så var det et imponerende syn, og jeg følte mig nærmest hevet ind i Spielbergs nylige genfortolkning af klassikeren War of the Worlds. Men stoler man på Cevat Yerlis ord, Cryteks præsident, så vil Crysis kunne tilbyde meget mere end blot store robot-edderkopper og en brat slutning. "Vi kiggede som udgangspunkt på, hvad vi gjorde galt i Far Cry, hvor eksempelvis historien ikke helt holdt vand", siger Yerli, der ikke er bange for at afsløre deres gennembrudsspils mangler. "Derfor har vi nu forsøgt at udjævne alle hullerne og levere en samlet set bedre oplevelse". Det lyder næsten for godt til at være sandt. Far Cry fra 2002 åd mig råt, og jeg kiggede aldrig tilbage. Spillet havde naturligvis sine fejl og mangler, som de fleste spil har det, men det tyske jungleunivers tryllebandt mig fra første palmesvaj.

Crysis betyder dog ikke et brud med de nærmest paradisiske omgivelser. Spillets historie bygger nærmest på fire distinktive spildele, der alle relaterer sig nøje til historien. Her er et mystisk fartøj styrtet ned på en ø i Stillehavet, og de to ærkefjender, USA og Nordkorea, der allerede er i dyb konflikt med hinanden, forærer ikke bare sådan et fund væk. Derved bliver Crysis første del et guerilla-taktisk angreb på koreanske soldater i de tætte jungleomgivelser, men meget ændrer sig, når det mystiske rumskib pludselig åbner sig og udsender en kraft, der fryser hele øen til is. Pludselig flyder paradiset over med ikke-jordiske robotter, der bestemt ikke er venligtsindede, og de to tidligere ærkefjender må stå sammen for at overleve i den bidende frost, hvor kampene senere rykkes hen på store hangarskibe. I sidste ende får de overlevende dog endelig kæmpet sig ind på det mystiske rumskib, men hvad der sker her, vil Cevat Yerli ikke ud med - andet end inspirationen er kraftigt er hentet fra James Camerons Aliens, hvilket en kort koncept-video tydeligt viste. Vigtigst af alt er, at kampene i dette rumskib bliver kæmpet frit svævende - der er nemlig intet tyngdepunkt!

Crysis er ren og skær "alien terror", som Yerli udtrykker det, og holdet har forsøgt at undgå tankeløse skydescenarier, som de hjernedøde mutanter fra Far Cry lagde op til. I stedet vil både spillets mennesker og rumvæsener være intelligente, og derved bliver det oftest en taktisk kamp for spilleren. Dem som kender til Far Cry ved dog godt, at selvom det oftest var bedst at eliminere modstanderne stille og fra distancen, så var det ikke den eneste vej frem, og med Crysis forsøger Crytek at gøre spillet endnu mere ikke-lineært og underholdende for enhver person. Gennem en såkaldt Ambient AI er det blevet væsentlig lettere at kæmpe mod flere fjender samtidig, så er du typen, der ikke gider, at ligge og blive beskidt i mudderet, mens du sigter, men blot trækker våbnet og løber skrigende mod fjenden, så er der håb forude.

Crytek har samtidig forsøgt at gøre spillet mere åbent og varieret ved at tilbyde en række dynamiske tilpasningsmuligheder. Eksempelvis kan helten bruge sin fremtidsrustning til opnå ekstra fart, styrke eller forsvar, hvilket åbner op for en række super-naturlige og ifølge Crytek helt uplanlagte begivenheder. Vil du sparke døre op, kaste med palmetræer eller rive en tank fra hinanden som en bedre Hulk, så få et styrke-boost og du er klar, mens ekstra fart kan give Matrix-lignende egenskaber, hvor du undgår kugler. Våbnene vil ligeledes kunne justeres med en lang række opgraderinger. De fleste er tilbagevendende tiltag som lasersigte, lyddæmper og alt i den dur, men den såkaldte taktiske ammunition er et helt originalt tiltag. Her kan du indstille kuglerne til en lang række funktioner, men det vigtigste er, at du selv bestemmer, hvornår de skal aktiveres. Vælger du at skyde en vagt, kan du vente til han er væk fra andres åsyn og derefter aktivere kuglen, der både kan dræbe eller lægge ham roligt til søvn. Kuglen kan også bruges i radar-øjemed, så du altid ved, hvor den pågældende vagt befinder sig, eller til simpelthen at hjernevaske fjenderne og få dem over på din side.

Alt dette lyder naturligvis lovende, men indtil videre er dette kun store, flotte ord fra Crytek, og ikke meget mere. Selvom vi fik enkelte elementer at se i den overraskende korte præsentation, så mangler den tyske udvikler stadig at bevise en lang række af sine pointer. Hvad der derimod er indiskutabelt, er det grafiske niveau i Crysis. Spillet er det første til at benytte CryEngine 2.0, der ligesom forgængeren gør et fantastisk arbejde, hvorvidt det gælder kæmpe udendørsarealer eller mindre, lukkede rum. Det er stadig junglen, der er det absolut mest imponerende, og med præcise skygger, en lang række effekter som motion blur og depth of field samt fyldig vegetation, der kan knækkes på må og få, så bliver det hæsblæsende flot at kæmpe sig igennem junglen. Det hele er ikke kun lækkerier for øjet; den sårbare natur kan bruges til at knække fjenden, så det handler om at passe på faldende palmetræer!

Med et stærkere fokus på historien, er Crysis’ singleplayerdel hovedsagligt i fokus i øjeblikket, men Crytek er naturligvis ikke blind overfor det multiplayer-potentiale, de enorme og detaljerige omgivelser tilbyder. Der bliver indbudt til massive kampe på nettet med både tanks og fly, og selvom alle de sædvanlige spilmuligheder som Capture the Flag og Deathmatch er tilstedeværende, så satses der voldsomt på den nye Power Struggle. Her følger man en ny trend, hvor der både bliver plads til økonomiske ressourcer og erfaringspoint, således at onlineoplevelsen bliver langt mere progressiv og dynamisk, end det var tilfældet med Far Cry. Flere detaljer omkring multiplayerdelen, blev der ikke plads til, mest af alt fordi Crytek fortsat arbejder intenst på at finde den rette balance.

Der er ingen tvivl om, at Crytek er en ambitiøs udvikler. De har muligvis kun et enkelt storspil på bagen, men når dette hedder Far Cry, så ved man, at det er nogle tunge drenge, man er oppe imod. Selvom jeg stod model til en alt for kort præsentation, der kunne få en skepsis frem i selv den mest godtroende journalist, så er det svært ikke at opbygge en vis tillid til de tyske drenge. Crytek er en målbevidst udvikler, der kender sine styrker og svagheder og ved, hvor de vil hen. Lige nu presser de alle deres kræfter på at lave et storslået PC-spil, der på én gang skal tilbyde både en hæsblæsende, varierende og ikke mindst skræmmende oplevelse. Crysis bliver sandsynligvis ikke ren guld og grønne jungler, men leverer Crytek blot en brøkdel af, hvad de lover, skal man berede sig på tysk håndarbejde, når det er allerbedst.