Crash

Forestil dig at stå foran en bilpark - og vide, at du må gøre med bilerne, nøjagtigt hvad du vil! Ikke noget med at lege kispus med politiet for at køre burnout i skumle industrikvarterer. Nu får i hvert fald mulighed for med Crash fra Rage at leve dine indre destruktive tendenser ud. Hele meningen med spillet er at køre bilerne - først og fremmest modspillernes, begribeligvis - fuldstændigt i smadder.

Så skal de ned og ligge...
Crash udmærker sig som racerspil ved aldeles simple regler, om end spiltyperne er yderst varierede. I Free for all-løb, f.eks., er alle deltagende biler ved starten placeres langs barrieren på en sportsarena, med fronten mod midten af banen. Der bliver talt ned - og så er der ellers fri leg. Du får points for at køre ind i andre biler, jo mere kritiske skader man tilføjer dem, jo flere points får man. Desværre er din egen bil langt fra usårlig, så det gælder om at vælge den rigtige bil til det enkelte løb, da egenskaberne er vidt forskellige.

Spiltyperne er i det store varieret over dette snævre tema. Det betyder, at ensformigheden relativt hurtigt indfinder sig, når de lukkede baner og forhindringerne på dem går igen. Der er dog også discipliner som ’Bus jumping’, der - ganske som betegnelsen siger det - handler om at hoppe over 10 busser. ’Lap timer’ går ud på at køre at fastlagt antal omgange på en bane inden tiden løber ud, mens en disciplin som ’Barrel roll’ handler om at skubbe tønder på plads. Spillet er dog - efter min ringe mening - sjovest, når der er andre biler involveret, så en disciplin som ’Hunter’ hører så absolut til mine favoritter i spillet. Grundidéen er den samme som ’Free for all’, blot får man kun points, når man rammer den bil, der er markeret med en rød pil. Pilen flytter sig hele tiden, og når den hænger over spillerens egen bil, får man rent undtagelsesvis points for at passe på sin bil, så den ikke bliver ramt.

Det ligner faktisk
Et spil som Destruction Derby gjorde sig ganske fortrinligt på PSOne, og faktisk er der ikke siden dukket spil op, som i den grad handler om at køre råddent. Crash genopdager så at sige genren, om end man efter relativt kort tid finder variationerne i udfordringerne og spiltyperne alt for begrænsede.Som arcadespil og tidsfordriv for en kort stund er Crash ganske fortræffeligt, mens der ikke er udvikling og tilstrækkelig langtidsholdbarhed i spillets Career Mode. Rent visuelt fungerer spillet fint, med biler, der er tegnet med så mange polygoner, at skaderne på bilerne er på nippet til at virke realistiske - forstå mig nu ret. Omgivelserne rummer til gengæld ikke så mange detaljer og så meget stemning, at det skiller sig afgørende ud - som andet end baggrundstapet. Lydeffekterne er ikke voldsomt imponerende, specielt er lyden af en V8-motor påfaldende spagfærdig, i betragtning af det, den bliver udsat for. Underlægningen består af en række heftige rock- og punknumre, som i grunden fint understreger det heftige og aggressive gameplay, men du kan dog også benytte musiknumre efter eget valg fra Xbox’ens harddisk.

Grafik over middel
Det er svært at få øje på den helt store opfindsomhed de arenaer og baner, som spillet foregår på. Okay, men uden de ekstravagante textures og detaljer, som man så småt er vant til at forvente på Xbox’en. Der heldigvis lagt et helt anderledes engageret arbejde i at gengive de smadrede biler i al deres totalskadede herlighed. Der er næsten ikke den bildel, der flyver gennem luften, når det går allermest hektisk til. Måske derfor har man ikke købt licens til virkelige modeller - for hvilken bilproducent er interessant i at se sin vare udstillet som skrot???. For spilleren er Crash en herligt hæmningsløs oplevelse, der er mere end velegnet til at stresse af på. Især når baner og areaner ligner et bombesprængt reservedelslager, når løbene er ved at være ovre - men så er det heller ikke mere og andet.