Commandos: Strike Force

Commandos er navnet på en serie af strategispil, hvor en lille gruppe læderhalse sætter sig op mod tyskernes knusende overmagt og vinder. Det var naturligvis ikke bare en skovtur, og spillene havde en sværhedsgrad der i fagsproget er betegnet som "Forbasket svært". Nu er læderhalsene tilbage, og det strategiske er blevet blandet med First Person Shooter-genrens action.

Perspektivet er nyt. I de gamle Commandos-spil sås slagmarken fra oven, således at man med i hvert fald havde et godt overblik inden man sendte sine tropper ud på en mission. I Commandos: Strike Force er synsvinklen blevet flyttet nedad, og overblikket skal nu skabes ved hjælp af en lille radar, præcis som i mange andre FPSere.

Tre soldater får du til rådighed; en snigskytte, en grøn baret og en spion. Disse har forskellige færdigheder der, i det korrekte blandingsforhold, kan få dem helskindet gennem strabadserne samtidig med at tysken får en gang lak. Snigskytten har en lækker riffel med kikkertsigte og kan således sidde i toppen af et tårn og pille soldater ned, som var det skydeteltet i Tivoli. Han har også et sæt kasteknive der kan dræbe lydløst over en vis afstand.

Den grønne baret har adgang til de tunge våben, mens spionen er perfekt til at snige sig omkring. Han kan kvæle soldater bagfra med en garrotte og bagefter stjæle deres uniformer. Så kan han, i bedste Hitmanstil, valse gennem fjendens linier og skyde dem i ryggen. Som spiller kan man frit skifte mellem to af læderhalsene som det passer en, således at man kan sende dødelige projektiler af sted fra tårne, samtidig med at man leder nogle soldater direkte ind i slagmarken. Det strategiske strækker sig også til forskellige måder at komme ind i bygninger og overraske fjenden. Der kan også kigges gennem nøglehuller, så angrebet bliver præcist som et schweizisk urværk.
Det lyder alt sammen dejligt, ikke sandt?

I praksis fungerer det knap så godt. I den kode jeg prøvede var fjendens AI meget ujævn. Eksempelvis er det muligt at dræbe en fjende lydløst lige ved siden af en kammerat, og kammeraten reagerer overhovedet ikke selvom han egentligt burde kunne se det. Andre gange er de fjendtlige soldaters syn på niveau med fiskeørnens. De kan se en over hundrede meter eller gennem et tykt buskads. Man kan også undre sig over at kasteknive er dødelige, lige meget hvor de rammer. Jeg havde aldrig selv gættet at en kastekniv i skinnebenet ville kunne dræbe. Disse ujævnheder vil forhåbentligt være rettet når spillet udkommer.

Grafisk er Strike Force ikke ligefrem noget mesterværk. Animationerne afvikles fornuftigt for det meste, men nogle gange sker der besynderlige ting. Det er meget mørkt, og det er svært at se hvad der er en del af banen og hvad der bare er øjenguf af forskellig slags.

Det er svært at blive ophidset over Commandos: Strike Force. Konceptet lyder yderst tiltrækkende, men koden vi har spillet yder bestemt ikke konceptet retfærdighed. Grafisk giver spillet associationer om standarden for fem år siden, mens den kunstige intelligens og de forskellige gameplaymæssige elementer bare ikke holder i længden. Strike Force skal pudses ganske gevaldigt af inden entusiasmen når andet end stuetemperatur.