Comanche 4

Med det fjerde spil i Comanche serien kører Novalogic videre på den i forvejen store bølge af krigsspil, der er blevet spyttet ud fra giganten. Deriblandt kan nævnes Delta Force serien og de adskillige flyspil. Med deres fornemme måde at kæde spillene sammen på har de automatisk skabt en kæmpe verden, hvor små ting linker missioner sammen på kryds og tværs af spillene. Action står øverst på tavlen, nu hvor GameReactor går i krig og tester, hvor meget Comanche 4 (C4) egentlig kan holde til.

Action i højsædet
Comanche serien har altid haft action som den dominerende faktor. 4’eren er ingen undtagelse, og den er blevet endnu mere grotesk og blodig. Med det enorme arsenal af missiler og andet godt gør man livet surt for terrorrister, pirater og andre grupper, der truer verden. Som pilot drøner man af sted i den efterhånden ustyrlig hightech fokuserede helikopter, der med sine tonsvis af våben kan udrydde hvad som helst, hvor som helst, når som helst. Historien er N/A (not available) og findes overhovedet ikke i spillet. Det nærmeste man kommer på en historie, er de følelsesløse og fakta-ramte briefinger, der kan læses før hver enkel mission, hvis man altså gider. Den meget enkle og let tilgængelige brugerflade, der er til stede i C4, gør det til et ideelt spil for nybegyndere, som også har en chance for at være med. Spænd sikkerhedsbæltet, start motoren og så er det ellers bare at komme derudaf og pløkke fjenderne i sænk.

På intet tidspunkt har nogen påstået, at C4 er et nemt spil og for lige at fjerne eventuelle misforståelser, bør det nævnes, at C4 giver solid underholdning for pengene. Nogen gange er det lige før, at det bliver en tand for svært, derfor kan man også i nogle missioner kommandere rundt med andre helikoptere og lade dem tage skraldet. Disse har dog en utrolig nøjagtighed og rammer plet 9 ud af 10 gange. Dette viser kun, at realistisk fremgang og gameplay var en mindre formalitet, der ikke betød inderligt meget for dem, der lavede C4.

Hvilken nytænkning?
Det er så som så med nytænkning og de revolutionerende ideer fra udviklernes side. Udover lidt kræs for øjnene og et mere actionpræget produkt er der ikke meget andet at komme efter. Spillet forekommer efter kort tids spil som en utrolig lineær og monoton oplevelse. Hele vejen igennem kører i det samme spor uden den mindste form for afvigelse eller ændring. Tankerne bag har på intet tidspunkt handlet om tuttenuttede bjørne eller en ordentlig historie. Man bliver nærmere ledt hen på en destruktiv mastermind, hvis eneste mål er at eliminere enhver trussel. Hvis man kan leve med dette eller bare vil af med aggressioner fra tid til anden, så er C4 et godt spil, der tilfredsstiller de mest basale behov for en gamer.