Code Vein er næsten færdigt
Godt nok byder næste måned på Dark Souls: Remastered, men der findes også helt nye, originale spil, der forsøger at fortolke på From Softwares populære formular. Et af disse er Code Vein, og selvom Bandai Namco har været vage omkring spillets udgivelse, så er spillet næsten færdigt.
For nylig deltog repræsentanter fra udviklingsholdet i en Q&A med japanske Famitsu (via GameTransfers), og her gav de en opdatering om spillets udvikling.
Spillets producer, Keita Iizuka, afslørede blandt andet at spillet næsten er færdigt, og at holdet kun mangler at finpudse de sidste detaljer. Derfor bør spillet fortsat ankomme i løbet af 2018's første halvdel. Derudover fortæller Iizuka, at han allerede tænker på en potentiel efterfølger.
Ser du frem til Code Vein?
