Closed Circuit

Jeg har før set engelske film som forsøger assimilering af Hollywoods tangenter, og det er sjældent særligt godt. Los Angeles og London er ikke det samme. Amerikansk og engelsk er ikke samme sprog. Engelske film gør sig bedst når de er udpræget britiske og dyrker kulturen med alt fra grimme tænder, tilrøgede pubs, morbid humor og flabet jargon, som vi kender fra Guy Ritchie. Closed Circuit repræsenterer dog en undtagelse. Her har vi en stilren, engelsk, amerikaniseret konspirationsthriller i klassiske klæder, som, trods sin skematiske opsætning, faktisk er ret ferm udført.

Kabooom! Intet kickstarter en film bedre end en terror-eksplosion i et befolket område. Denne gang i en af Londons mange markeder, som efterlader hundredvis af døde borgere, politisk turbulens og en potentiel syndebuk af anden etnisk herkomst. To jurister, Martin Rose og Claudia Simmons, bliver specifikt udvalgt som anklager og forsvarer for sagens varme kartoffel, men, som genren dikterer, er deres opgave en brik af en større manøvre, som varmer jorden op under dem. Du kender opskriften.

Bragende opfindsomt er det ikke, og kyndige seere vil nemt sætte flueben på skurkenes vendekåber, men Closed Circuit har et stof som de amerikanske naboer ofte glemmer: Rimelighedens grænser. Historien mister aldrig sin afdæmpede loyalitet for det plausible, bare for at pleje publikum med useriøs action og forceret spænding. Selvom jorden ikke ligefrem ryster, så indfrier Closed Circuit glæden ved en konspirationsthriller som kender sin comfort zone.

Closed Circuit er en civiliseret thriller for kræsne filmkendere i den højere aldersklasse. Måske ikke kvalificeret til et ejerskab på Blu-ray, men god for en enkelt gang, når muligheden byder sig, eller når streaming-tjenester indfrier fredagsunderholdningen. Se den, når du får chancen, men køb den kun hvis du udgør konspirationsthrillerens hårde kerne.

Ekstramateriale:
En kort, 3-minutters featurette om filmens baggrund.