Cities XL

Industrien vokser stødt, de flotte landskaber og gode samfundsrammer tiltrækker de rige og veluddannede. Inden længe er der klager over manglen på lov og orden, så med en håndevending opfører jeg endnu en afdeling af byens politistyrke. I mellemtiden har problemerne dog hobet sig op og jeg skal pludselig finde millionbeløb i budgettet for at det hele kan løbe rundt.

Det første der møder mig i {Cities XL} er en gumpetung karakter-skaber. Den lille skabning man sammensætter støder man godt nok ikke på særligt ofte, men tungen skal holdes lige i munden for ikke at lave en forfærdeligt udseende plastik-vagabond. For alle jer bag skærmen der ynder at lave karikerede figurer med usandsynlige proportioner kan det dog ses som en legeplads med få ligemænd.

{Cities XL} minder på mange punkter om de velkendte SimCity spil, der skal håndteres stort set alle aspekter af byens udvikling, dog er det ikke en ligeså dyb oplevelse som Will Wrights by-simulator.
Det virker alt sammen meget fint, men for de mindre øvede (hvilket i den grad inkluderer mig selv) skal koncentrationen og villigheden til at sætte sig ind i spillet være høj.

Friheden til at designe sin egen by er et af skabernes store salgspunkter, realiseringen af dette er dog en anden sag. Når der skal placeres residenser er det muligt at forme zonen for disse, men at skabe andet end rod er en udfordring, at skabe den gudeskønne metropol man allerede har planlagt i tankerne er noget nær umuligt. Den letteste løsning er ofte at følge de rektangulære former, der betyder at alle illusioner om æstetik og vision, må ofres for et ternet og fantasiløst mareridt.

Hvad der virkelig gør spillet anderledes, er muligheden for at spille med andre men, et stort men endda, det koster penge at for at åbne op for muligheden for at handle og samarbejde med andre byer. Det er ikke noget højt beløb, men da der stadig er mange tekniske problemer og mangler, kan tilstedeværelsen af månedlige betalinger knap retfærdiggøres.

Dybde er hvad der mangler mest i {Cities XL}. Hvis alt hvad du vil er at spille for dig selv kan det hurtigt bare blive et spørgsmål om at bygge beboelser, arbejdspladser og hvad der ellers mangler, frem for en mulighed for at investere i offentlig transport, justere offentlige omkostninger og andre små-opgaver der ville kunne optimere det samfund man prøver at vedligeholde.

Mangel på liv er en stor del af {Cities XL}s problemer, det er svært at tro på at en by med masser af indbyggere, fabrikker og trafik aldrig er scene for en ildebrand, et indbrud eller et harmonika-sammenstød. I stedet resulterer manglen på et brandvæsen bare i en lille besked om at indbyggerne er bange for ild, og hvis man som virtuel borgmester sidder og håber på at der snart går ild i et eller andet, kommer man altså til at vente længe.

Villaer, kontorer og fabrikker er såmænd alle flotte og efter nogle forsøg kan grafikken samt erfaring som vordende byplanlægger gå op i en højere enhed. Selvom mulighederne ikke altid er der for at bygge drømmesamfundet efter eget hoved, kan der i hvert fald finpudses et par kvarterer med høj detaljegrad. Der er også en god visuel repræsentation af de forskellige sociale klassers boliger, samt en rimelig variation af bygninger.

{Cities XL} har en af de magreste lydsider jeg længe har oplevet i et spil. Det er naturligvis ikke en genre der har brug for megen fanfare, men hvis ikke man selv tager affære og sætter sin egen musik på, bliver stilheden hurtigt svær at acceptere.

Hvis du leder efter en kompetent by-simulator med muligheder for at justere samtlige aspekter af byens udvikling og virkelig gå i dybden, vil du være bedre tjent med f.eks. SimCity 4. Selv med multiplayer-funktionaliteten taget i betragtning er det svært at anbefale {Cities XL}, fordi der stadig er alt for mange problemer, mulighederne er for smalle og spillets sjoveste aspekt koster ekstra.