Chibi-Robo

Jeg er vokset op i trygge rammer. Aldrig har jeg overværet min mor og far skændes. Selvfølgelig har jeg mærket mindre spændinger, den slags opfanger de fleste børns intuition, men ellers har jeg haft gode opvækstvilkår. Måske er det derfor, at det gør så ondt at være blevet en del af familien Sanderson, hvor afstanden mellem mor og far er stor og fyldt af kold luft. Hver nat sidder datteren Jenny på trappen og græder. Hun er ulykkelig over, at mor igen har henvist far til at overnatte på sofaen og låst soveværelsesdøren. Det har taget så hårdt på Jenny, at hun har lukket sig inde bag sin frøhue og sjældent siger andet end "ribbit", som vist nok er frøsprog.

Ingen i familien havde regnet med, at hjælpen ville komme fra en 8 centimeter høj robot, det sidste nye skrig fra producenten Citrusoft, men det er ikke desto mindre tilfældet. Chibi-Robo, som familien Sanderson faktisk slet ikke har råd til, er designet med én eneste ting for øje: at gøre sine ejere glade.

Jeg har læst anmeldelser, hvori man har sammenlignet Chibi-Robo med at gøre rent og konkluderet, at rengøring er uendeligt meget sjovere. Det sammenligningsgrundlag er ikke resultatet af forfatternes fantasi eller forsøg på at være morsomme, men af det, Chibi-Robo også handler om. Med en tandbørste i hånden skal du skrubbe poteaftryk, tegninger og olie af gulvet i familiens hus, og det er også dit job at opsamle slikpapir, småkageæsker, tomme sodavandsdåser og grene og smide dem i affaldspanden. Det er ikke knaldhamrende spændende, men der er en mening med galskaben. Det er sådan, du tjener happy points og moolah, så du kan stige i graderne i den internationale robo-konkurrence og købe opgraderinger i form af lasere og radere samt blomsterfrø, miniaturesportsvogne og meget andet.

Lige som jeg til enhver tid forbeholder mig retten til at have min egen mening, så er folk naturligvis i deres bedste ret til at synes, at Skip Ltd.’s spil er noget hø. Når anmeldere påpeger, at det er irriterende at skulle lade Chibi-Robo op i tide og utide og blive afbrudt midt i en opgave, fordi man hele tiden skal tilbage til robo-huset, hver gang dag bliver til nat og omvendt, så har de fuldstændig ret. Det havde også jeg gerne været foruden. Men hvis man tillægger de få negative forhold så stor betydning, er man ikke nået ind til det, Chibi-Robo i virkeligheden er.

Chibi-Robo er mange skæbnefortællinger i ét. Moderen, der er skuffet over sin mands manglende virkelyst, kålormepigen, der er håbløst forelsket i superhelten Drake Redcrest, som igen har tabt sit hjerte til prinsessen i Jennys dukkehus. Den gamle robot, der er gemt af vejen i kælderen, ensom og glemt, fordi den er for dyr i drift, sørøveren, der har mistet lysten til at sejle på de syv have, æggesoldaterne, der sørger over tabet af deres soldaterkammerat, mumien, der ikke længere evner at skræmme folk, og jeg kunne blive ved. Chibi-Robo har mere sjæl og personlighed end mange "voksne" spil med alenlange manuskripter.

I animationsfilmenes verden kan man nå langt med en velfortalt historie og masser af sjove indslag, men ikke i et spil. Det har Skip Ltd. holdt sig for øje. Chibi-Robo er nemlig en meget sammenhængende oplevelse. Du kan bevæge dig rundt i hele huset: stuen, entreen, køkkenet, haven, kælderen og førstesalen. Spillets figurer - mor, far, Jenny og legetøjsfigurerne, som bliver levende om natten - giver Chibi-Robo opgaver, og de er så smart inkorporeret, at du sjældent bemærker, at en opgave påbegyndes eller afsluttes. Du kan sagtens sige ja til at finde kaptajn Plankbeards sørøverskib, skaffe vand til en vandsmægtet frø eller nektar til den skizofrene teddybjørn uden at blive holdt fast på, at det skal gøres i en bestemt rækkefølge.

Du kan gøre lige, hvad du vil, i dit eget tempo. Huset er din legeplads, ja set fra Chibi-Robos frøperspektiv er det en hel eventyrverden. Du kan frit ignorere de andre figurers behov og plante et frø i haven, samle skrald, gøre rent eller finde gemte genstande og mønter. Nogle opgaver tager form af minispil. Jeg har hjulpet Mr. Sanderson med at lave burgere, jeg har løbetrænet og testet min opmærksomhedsevne med æggesoldaterne og vundet penge af en af nyere spilhistories værste hustler-guruer.

På papiret er konceptet minimalistisk som bare fanden, men i praksis oplever man en frihed, der er både lang, bred og dyb. Det er meget lang tid siden, et spil er kommet så langt ind under huden på mig. Jo mere jeg spiller Chibi-Robo, desto mere vanedannende bliver det. Det havde jeg aldrig troet, da jeg kiggede på spilæsken. Chibi-Robo er et typisk Nintendo-spil. Det er skævt og nuttet som Animal Crossing, Wind Waker og Mario, men til gengæld også hjertevarmt, intelligent og usædvanligt fængslende.