Gamereactor

Gamereactor
Hardware

CES: Europas første THX-tv

THX-certificeringer er normalt noget vi ser i forbindelse med meget dyre anlæg, biografer og lignende, men snart kan du også købe et THX-certificeret plasma-tv.

LG bliver med deres PS8000 den første producent i Europa til at tilbyde et tv der lever op til denne certificering, og giver dermed en garanti for at sortniveauet, lysstyrken og farverne er af højeste kvalitet.

PS800 byder udover det gode billede også på indbygget Bluetooth så du trådløst kan tilslutte hovedtelefoner, mobiltelefon eller kamera, samt Intelligent Sensor II, som er en kraftfuld energisparefunktion der justerer rummets lys- og farve-forhold automatisk. Som en sidste detalje, kan det nævnes at PS8000 via USB-indgangen også kan afspille DIVX og HD-DIVX-materiale.

PS8000 vil være i butikkerne i Danmark i løbet af første halvdel af 2009 i størrelserne 50" og 60". Priserne er endnu ikke fastsat.