Catfish

Nev er en ung fotograf, der er bosat i New York. Ud af det blå modtager han en dag et maleri baseret på et af hans billeder, der har været publiceret i et magasin. Det er lavet af Abby, en otteårig pige der åbenlyst har et enormt stort talent. Ariel og Henry, filmmagere og henholdsvis Nevs bror og sambo, aner en god historie og begynder straks at dokumentere Nevs voksende venskab med både Abby og hele hendes familie. Han bor i New York, de bor i Michigan, så det hele foregår over Facebook og telefonen. Snart udvikler der sig en heftig romance mellem Nev og Abbys voksne halvsøster Megan, stadig uden at de har mødt hinanden.

Og så tager det hele en drejning, som jeg ikke kan tale om uden at spolere det hele - men Catfish går fra at være en tilsyneladende varm og sød dokumentarfilm til at være en af de mest vanvittige historier, jeg længe har hørt.

Den er værd at se alene for historien, men instruktørerne Ariel Schulman og Henry Joost har en forståelse for genren, der løfter filmen et niveau. Alt er skudt med håndholdt kamera, fra professionelt videoudstyr til små camcordere til ganske almindelige kompaktkameraer, ofte blandet i samme scene. Og at Facebook og internetkommunikation er et vigtigt tema i filmen, underbygges også i billedsiden, der ofte benytter tætte nærbilleder af LCD-skærme, komplet med tydelig pixelering, når der citeres fra beskeder, websider, e-mails og så videre. Selv når en rejse skal illustreres i klassisk Indiana Jones-stil, med en linje der tegnes henover et kort, gøres det via Google Maps. Det er en kløgtig leg med mediet, og en illustration af en af filmens store pointer.

Catfish er en film, der bedst ses uden man på forhånd ved noget som helst om den. Det punkt har vi selvfølgelig allerede passeret, men jeg vil undgå flere detaljer om dens historie, selvom det unægtelig gør det en smule svært at diskutere dens kvaliteter.

I stedet vil jeg råde dig til at undgå trailerne, der ikke rigtig er repræsentative, og overspiller visse af dens facetter.

Jeg var en smule rystet efter at have set Catfish, fordi historien som sagt er så tosset og overraskende. Derfor kastede jeg mig straks over Internettet for at læse alt, hvad jeg kunne finde om filmen, og her opstod der lidt et problem. Flere kritikere har nemlig rejst spørgsmålet om hvorvidt historien rent faktisk er for god til at være sand. At der lige er en tand for mange sammentræf, og det virker lidt for tilfældigt, at instruktørene pludselig valgte at lave en film om Nev og Abby så tidligt i forløbet.

Filmmagerne og flere af de medvirkende fastholder, at det hele passer, og har sågar stillet op til nyhedsudsendelser, hvor de både fortæller om og forsvarer filmen. Personligt var jeg ikke et øjeblik i tvivl, mens jeg så filmen, men det kan lige så godt være et udtryk for filmfolkenes dygtige håndværk.

Men løgn eller ej, så er Catfish en overraskende og betagende film, der formår både at være varm, kærlig, kynisk, en lille smule skræmmende og sjov. Bestemt værd at se.

Ekstramateriale:
Intet.