Hardware
Casio gør dig "Geek-chic"
Der var engang hvor armbåndsure skulle kunne regne, indeholde kalender, alarmer og meget andet. Især de virkelige nørder var med på denne bølge. Det gled dog ud i sandet og urene har ikke været på hylderne i årtier.
Det laver Casio dog om på nu, og reintroducerer deres Databank ure (DBC32-serien) og gør det moderne at klæde sig som en nørd fra firserne. Man har dog denne gang valgt at komme lidt ekstra farve på urene, og du kan derfor nu få dem i et utal af farvekombinationer.
Urene har alle en databank på 25 sider, en lommeregner med plads til 8 cifre, stopur, timer, kalender og adskillige alarmer. Priserne starter på $59.99.