Canis Canem Edit

Mobning har været et meget debatteret emne i folkeskolerne i de sidste par år, hvilket fik Rockstar til at gå igang med spillet Bully for at bidrage til diskussionen her i landet. Hvis man ikke tror på den er det fuldt forståeligt, og jeg vil ikke føle mig forfulgt at den grund.

Til gengæld har Rockstars bidrag til Sonys spilkatalog kastet nogle ramaskrig af sig, hjemme i USA. På trods af at de fleste, længe inden spillet udkom, kun havde hørt den oprindelige titel, samt om dets ophavsmænd (dem med GTA), blev der fra moralens vogtere ikke tøvet med at stemple spillet som chauvinistisk, racistisk, amoralsk og vist nok også antisemittisk.

Der må have været en del konservative elementer i Guds eget land, som har mærket skuffelsen da sandheden kom frem; at Canis egentlig var en moden ungdomshistorie om en teenager med dårlige forældre, moderen giftes for femte gang og tager på krydstogt med den nye elsk...ægtemand, og samtidig anbringer de vores skidte knægt på en kostskole med ligeså dårlige lærere. Han må herefter klare sig igennem hverdagen for at bestå eksamener og sin opvækst.

Den 15-årige Jimmy Hopkins kommer til sine timer hver dag, det bliver han nødt til hvis ikke han vil løbe ind i yderligere problemer, for dem er der nok af. Der er egentlig kun to lektioner per dag og i mellem og efter disse kan du gøre hvad du vil. Lektionerne består af små minispil, ordleg i engelsk, afdækning af billeder i kunst, eks. høvdingebold i gymnastik og fritiden eller mellemtimerne bruges på at opgradere dig selv. For det er en god ide at holde sig gode venner med de rigtige personer og typer, hvis du vil stige i den sociale rangstige. Og det er i bund og grund det som spillet sigter imod, at man udvikler sin person for at vokse mentalt.

Nå, personer og typer. Jeg vil undlade oversættelser, da man ikke er tvivl om betydningen af de forskellige ord, når først man ser ´hovederne´. Og de er temmeligt forskellige, for Rockstar har skabt et stort persongalleri af både hoved- og bipersoner, som er yderst karikerede. Det er overordentligt underholdende at høre de varierede kommentarer fra skolens mange personager. Jeg kan i hvert fald ikke huske nogensinde at være blevet truet med tæv af en gårdvagt, fordi jeg hilste på ham. Og stemmeskuespillet er i det hele taget i topklasse. Bedste mandlige birolle går herfra til Gary, en slags slange i paradiset, der i starten af historien agerer kammersjuk for Jimmy, men egentlig er lidt af en r..

Musikken består af et originalt udviklet lydspor, der passer ideelt til historien og som giver spiloplevelsen et filmisk strejf. Grafikken ligner en blanding af fotorealisme og typisk Rockstar-tegneserie. Det er tydeligt at spilmotoren stammer fra GTA-serien, men loadtider er kun langsomme ved opstart af en nyt spil eller når du henter dit spil - og det er dog en lettelse i forhold til min sidste GTA-oplevelse, snooork hvor gik det langsomt.

Som nævnt er der masser af minispil, der vil belønne dig med diverse remedier som slangebøsse, æg, stinkbomber og kanonslag (fremstilles i fysiktimerne) og meget andet. Det der dog virkelig tilfredsstiller, er de håndsrækninger du giver de mindre heldigt stillede. Som bl.a. da man skal eskortere en nørd til toilettet, som ikke tør begive sig alene derover af frygt for tæv. Eller da en alkoholiseret lærer får en håndsrækning fra Jimmy, som gemmer hans drikkevarer midlertidigt så han undgår fyring.

{Canis Canem Edit} er et varieret, åbent og sjovt spil, som vokser i løbet af de små 20 timer jeg tilbragte med det (ja, jeg tuller ret meget rundt). Historien og skuespillet er tillige det bedste jeg har set siden {Psychonauts}, og Rockstar har med denne titel formået at give sandkasse-genren et tiltrængt løft - og det endda uden at frigive en eneste dråbe blod. Selvom titlen skulle betyde noget i retning af Hund æder hund, er der hverken doggystyle eller mord på menuen og Canis er en af 2006s mest positive overraskelser. Jeg har aldrig været særligt begejstret for GTA-serien, men denne gang overgiver jeg mig; Rockstar rocker sgu’.