Caesar IV

Bygherren, goddag. Hvad siger du? Har jeg ikke nok arbejdskraft? Hvad? Hvornår styrtede den bygning sammen? Øjeblik. Bygherren, goddag. Nej, vi har ikke råd til at lave festivaller. Jeg skylder allerede Rom en masser dadler, og de er pænt vrede lige nu. Hæng lige på, Brokkus. Ja, Vomitus, jeg er her igen. Hvad siger du? Står der en hær foran byporten? Kan du ikke bede dem om at gå væk? Pokkers! Gider du informere landmændene om, at jeg bliver nødt til at brænde deres marker af? Jeg glemte at der skulle en vandforsyning over til Altformangepengius, og der er ikke plads. Hvad siger du?

Stik mig en røgpind og en sjat gærede druer, jeg har fået nok!

Der er nok at se til i Caesar IV. Tilsyneladende. Til dig, der ikke har forstået det endnu, så var ovenstående et eksempel på en travl bygherres hverdag. Jeg har nemlig leget bygherre i romerriget, og det har ikke været den mest fantastiske oplevelse. Næh, det var ikke som dengang tilbage i 1998, hvor jeg spillede {Caesar III} - der var der noget ved det! Der var sikkert også noget ved Caesar IV, hvis det blev udgivet omkring 1998, hvor det var lidt mere populært at være bygherre, og hvor vi ikke stillede de samme krav og forventninger. Caesar IV har nemlig en arv at løfte, og det lykkedes desværre ikke tilfredsstillende.

Nok om det. Caesar IV påfører dig den nøjagtigt samme laurbærkrans og giver dig den samme vin på gamle flasker som dengang. Vel at mærke, hvis du nogensinde skulle opnå status som Caesar, for der er lang vej. Jeg nåede det aldrig, ej heller har jeg intentioner herom. Nej tak du.

Hvad er der sket på otte år? Ikke meget, beklager. Du kan svinge sværd og spyd mod invaderende barbarer, hvis du altså har lyst. Men det er mildest talt skuffende, for din hærs kunstige intelligens eksisterer ikke. Det eneste der fungerer er, at du kan bygge mure og tårne omkring din by, og så ellers håbe på, at personalet i tårnet kan skyde tilstrækkeligt med pile i bagdelen på de ildelugtende barbarer - for det kan dine soldater til tider ikke. Piv.

Ellers er alt ved det gamle. Du har travlt. Ret så travlt, hvis du spørger en efterhånden erfaren bygherre. Der bliver konstant stillet krav til dig og din kunnen, og hvis du ikke yder en tilfredsstillende indsats, så kommer legionerne fra Rom, sendt fra Caesars skød (ikke at han har født dem eller noget) og smider dig ud af dit embede. Sur numse. Men så kan du jo bare lære at gøre det ordentligt, eller kan du?

Nej, det kan du faktisk ikke. Ikke med mindre du har otte arme og hedder Blæksprutte til efternavn. Hvis du rent faktisk hedder Blæksprutte til efternavn, bedes du øjeblikkeligt vende tilbage til Caesar IV, for så er det lige noget for dig. Hvis ikke, så skal du ikke regne med at kunne mætte samtlige munde, som Caesar IV åbner for dig. Dine rådgivere er ivrige efter at give råd, problemet er bare, at der næsten konstant (i hvert fald i en bys opstartningsfase) er problemer, der skal rettes op på. Trænger du til flere plebejere, der kan arbejde, ja så er det bare med at bygge et par huse - pludselig har du bygget for mange, og så er der mulighed for at du a) får underskud på kontoen og b) pludselig kommer til at mangle arbejdspladser. Sådan fortsætter problemerne med at stable sig løbende, indtil du tilsidst ville ønske, at du blot var en ydmyg bonde der lever af at høste marken.

Du har nok lagt mærke til, at jeg siger du en hel del. Det er ikke fordi jeg ønsker at advare dig. Jeg gider bare ikke snakke om mig. Jeg har nemlig allerede fået nok af Caesar IV - og der skulle ikke meget til. Spillets tutorial varer ved et utal af timer, gennem adskillige scenarier, og når du endelig har fået tygget dig igennem den, så venter flere urimeligt svære scearier med dumme uintelligente soldater og flere vrede rådgivere i røret.

Problemet? Caesar IV bliver hurtigt et inferno af stress, der hober sig op indtil du ikke kan indeholde mere stress og pludselig eksploderer. Bum. Jeg sagde jo det ville ske! Skulle det ske, at der indimellem opstår små øjeblikke - oaser om du vil - hvor du ikke har hundrede problemer at se til, så er Caesar IV faktisk ret sjovt. Det er yderst tilfresstillende at se sin by spire, også selv om det kun er i små, korte øjeblikke. Men spørger du mig, så er det ikke værd at kaste alle dine surtopsparede penge efter. Og jeg snakker ikke om de lommepenge, du måtte tjene som bygherre. Find et andet arbejde!