Caesar III

Caesar III er stort set en vellykket videreudvikling af II'eren. Men - spillet har et par irriterende, ulogiske skønhedspletter i gameplayet. Og så mangler det både tastaturgenveje og muliplayer-del.

Det sidste er både uforståeligt og utilgiveligt i en tid, hvor man kan lave sit eget netværk for samme pris som en uges forbrug af junkfood.

Caesar III er (som sin forgænger) en slags kloning mellem Settlers, Sim City og Civilization og foregår ikke overraskende i det romerske imperium, hvor du er så heldig at tilhøre den togaklædte og koleriske diktators inderkreds.

Dermed har du mulighed for at skabe dig en karriere som guvernør i en af kejserrigets mange provinser. Du starter som stik-i-rend-guvernør til en ussel løn og kan derefter avancerer til de følgende 13 niveauer, hvis du opfylder missionens krav og opbygger en velfungerende romersk provins.

Hver mission indeholder en række kejserlige mindstekrav. Når din by når de fastsatte ratings (kulturel udvikling, uddannelsesniveau, økonomi og Cæsars grad af tilfredshed med dig), bliver du tilbudt forfremmelse og kan gå videre til næste mission.

Første skridt er at udvælge et godt sted at starte på kortet, og sætte arealer til salg for tilflyttere. Efterhånden som du får bygget faciliteter og arbejdspladser (templer, badehuse, markeder, teatre, plantager, badeanstaler osv.) begynder indbyggerne af strømme til. Først slår de telte op i slumområder med stor fare for brande og epidemier, men boliger bliver opgradet efterhånden, hvis du planlægger og styrer din by ordentligt.

Grafikken er generelt over middel og de fleste bygninger er animerede. Det har den fordel, at du hurtigt kan se, om for eksempel din havn har ansatte nok til at fungere.

Hvis mængden af arbejdkraft er for lille, eller hvis du har prioriteret havnen for lavt hos din trade advisor har du et problem: Handelskibene fra dine handelspartnere kommer sjældnere og sjædnere, og dermed tynder det ud i en af de vigtigste indtægtskilder.

Balancen mellem på den ene side at tiltrække arbejdskraft, så byen kan ekspandere - på den anden side at undgå for høj arbejdsløshed, som giver ballade (sure indbyggere, kriminalitet, udvandring) er en af de største udfordringer i Caesar III. Det virker umuligt de første par gange, men efterhånden som du lærer at bygge dit vejnet og placere dine bygninger med omtanke bliver det lettere.

Men aldrig let. Og så er det da møgirriterende, at ens (i nogle tilfælde fattige og sultne) indbyggere ikke gider at bevæge sig mere end ganske på felter, for at gå på arbejde. Jeg mener, en by med 10% arbejdsløshed, hvor folk uden arbejde hellere vil sidde i deres slumtelte end bevæge sig rundt om hjørnet og få et job?! Ulogisk.

Og nu vi er ved skønhedspletterne. Hvor svært kan det være, at lave en zoomfunktion? I CAESAR III er det alt eller intet, overview eller closeup, hvilket gør det meget svært at orientere sig, når byerne bliver rigtig store.

Byernes - eller rettere sagt mission-kortenes størrelse - er et andet problem. De er blevet større, men de er stadig alt for små. Og det gør ikke sagen bedre, at man er magtesløs over for selv små klippeformationer, der bare ligger i vejen og ikke kan bruges til andet end at udvinde marmor fra.

Pladsproblemerne er nærmest uløselige, når man kommer op på et indbyggertal over 2000. På den anden side, kan man jo bare planlægge byens opbygning lidt bedre næste gang...

På Caesar III's plusside ligger en rimelig god lilleput-animation, især af indbyggerne. Gode, logiske og (efterhånden!) gennemskuelige sammenhænge mellem ens prioriteter og konsekvenserne af dem. Regulerbar realtime (gamespeed fra 10-100%). Et velfungerende interface og nyttige rådgiverfunktioner (som du bare kan slå fra, hvis du synes, de er irriterende)

Og så er det fint, at der er mulighed for vælge mellem flere byer i hver mission. Vælg en fredelig provins, og koncentrer dig om byplanlægning, handel og skatteopkrævning. Eller vælg en urolig provins, og forbered dig på, at bruge tid og resurser på at forsvare din by.

Kampdelen af Caesar III er dog ikke særlig vellykket. Den er halvautomatisk, nærmest malplaceret og egentlig unødvendig. Dine indbyggere og din kejser i Rom skal nok gøre livet surt for dig under alle omstændigheder.