Bulletstorm

Vi har længe ventet på godt nyt fra Epic Games, og alt godt kommer som bekendt til den der venter. Og det gælder i hvert fald i dette tilfælde. Efter en rask introduktion, og en lille påmindelse om at det her ikke handler om {Gears of War 3}, viser folkene fra Epic en film, og vier vores fulde opmærksomhed til det nye vidunderbarn {Bulletstorm}.

{Bulletstorm} tog sine første spæde skridt allerede i 2007, da Adrian Chielarz, kreativ direktør hos People Can Fly, kastede ideen ud til Epics folk. På det tidspunkt virkede spillet alt for langt ude til nogensinde at komme på hylderne, men tre år senere har folkene hos Epic og People Can Fly bestemt sig for at verden nu er moden til {Bulletstorm}.

Allerede under introduktionen kan vi se at udviklerne mener det alvorligt. De har nemlig fået fat i historie-guruen Rick Remender, der arbejder med den velkendte tegneserie The Punisher hos ingen ringere end Marvel. Med Remender ombord præsenterer en smilende Adrian Chmielarz {Bulletstorm}-universet.

Vi befinder os i det 26. århundrede, og verden består ikke længere af automobiler og store indkøbscentre. Universet er menneskets legeplads, og rumskibe er lige så almindelige som biler.

Man spiller som en usædvanligt kæk lejesoldat med det maskuline navn Grayson "Gray" Hunt. Udover at vedligeholde sit barske todagesskæg, arbejder Gray som leder for den Confederate-drevne morderklub Dead Echo. Gray arbejder for den øverste af lederne, General Serrano, hvis opgave er at styre universet med jernhånd. Dead Echo har til opgave at tage sig af alle skadedyrsproblemer, og vi hopper i Grays støvler midt i en likvideringsopgave. For at gøre en lang historie kort, er tingene ikke som man troede som udgangspunkt, og resultatet er at Gray trodser sine ordrer.

Herefter går det stærk. Gray begår mytteri, og går fra at være i toppen af fødekæden til at være den mest eftersøgte mand i universet. Serrano er forståeligt nok en smule bitter, og sender hele hæren efter vores helt. Gray svarer igen ved at blive rumpirat, sammen med sin bedste ven Ichi Sato. Ichi præsenteres som den logiske af de to, og er et modelement til Grays galskab.

Ti år senere møder vi de to venner igen, efter de netop er kommet hjem fra et pirattogt, og vil slappe af i et af universets skjulte hjørner. Det går dog ikke helt som planlagt, og på vejen møder vores tomandsrumskib General Serranos prisbelønnede krigsskib Ulysses. Til Ichis forfærdelse angriber Gray, og prologen ender i et hav af imponerende eksplosioner og specialeffekter, efter vore venner har smadret ind i Ulysses' kontrolrum, og begge skibe styrter mod jorden.

Kreativ direktør Adrian Chmilarz har sat stemningen for resten af dagen, og rummet holder vejret mens vi venter på fortsættelsen.

Det viser sig at skibene havner på en planet kaldet Stygia. Her får vi virkelig at se hvordan udviklerne har presset den berygtede Unreal 3-motor. Planeten er overbegroet af frodig vegetation, som virkelig var så flot, at havde det ikke været for fod- og svedlukgten fra de trætte spiljournalister, havde jeg troet at jeg kunne ånde frisk, grøn luft. Skyggerne og belysningen, der er to af de hovedopgraderinger vi først ser, er intet mindre end slående. Solen står mellem skyerne og glimter i vandet, vinduer og små sten på jorden. Det åbenlyse arbejde som er lagt i detaljerne er helt og holdent en af de mest imponerende træk ved {Bulletstorm}.

Planeten præges af strålende storslået arkitektur, med guldbelagte bygninger og åbenlys luksus. Men den er tilsyneladende helt forladt, og vegetationen, der har overtaget dette fremtidens Dubai, fortæller os netop dette. Producent Tanya Jessen forklarer entusiastisk, at dette er en planet fyldt af mysterier, og historien har flere lag.

"På den ene side har vi om Gray og hans fald fra storhed, men på den anden side har vi planetens egne mysterier og hemmeligheder, som er en historie i sig selv", forklarer Jessen.

Historien om Gray virker triviel, så snart vi er landet på Stygia. Hvorfor er planeten forladt, og er der nogen grund til at de mennesker, der engang boede her, skulle ønske at forlade et sted så smukt? Udviklerne holder tæt om hvad og hvorfor, men siger at den flerlagede historie er et af spillets esser i ærmet.

Det viser sig at planeten ikke er helt blottet for mennesker, men de har tilsyneladende ikke noget behov for at vedligeholde deres engang så storslåede planet. De, der er tilbage, er vilde mennesker, som har mistet alle spor af moral og medmenneskelighed. Alle du kommer i kontakt med har kun ét for øje, og det er at se Gray død. Mærkeligt nok har de Confederation-våben, der er kraftigt videreudviklede, og dette behøver egentlig ikke blive sagt, men: det lugter af sammensværgelse! Udover vildmændene som vandrer omkring, lader det også til at selve planeten er ude efter dig. Alt fra vilde planter til gigantiske magnetstorme kommer din vej. Der er dækket op til masser af skyderi og grusomme mængder vold.

Chefdesigner hos Epic Games, Cliff Bleszinski, understreger at {Bulletstorm} er et forrygende actionspil, selvom det også prøver at fortælle en historie. Med disse ord tager han roret, og fortæller os om den såkaldte "Circle of Awesome". Kort sagt handler det om at du gør noget fedt, som fører til nye fede ting, som dermed kan bruges til at lave endnu federe ting. Ja, sådan forklarede han det.

{Bulletstorm} videreudvikler nemlig konceptet med Skill Shots fra Unreal 3. Her handler det om virkelig at henrette din fjende på så brutal/morsom/ydmygende en måde som muligt. Og dette skal perfektioneres. Med et arsenal uden lige skal du lege med din fjende, mens de mest imponerende måder at dræbe modstanderen på belønnes med en høj pointsum, der giver dig mulighed for at opgradere både Gray og hans uendelige arsenal.

Når man skal implementere sådan en teknik, er det vigtigt at spilleren har et væld af usigeligt seje våben til rådighed. Våbenet vi så var legemliggørelsen af sejt. Det fik det ufarlige navn Flail Gun, og er i realiteten lige så sejt som det lyder. Det er en håndholdt kanon, der skyder to granater afsted, bundet sammen med en kæde. Med dette våben kan du koble fjender sammen, binde dem til mandsstore planter, fastspænde deres arme og ben og stort set bare lege med alle omkring dig. Det er et våben som i {Bulletstorm} kommer til at blive en signatur, ligesom motorsavsgeværet er det i {Gears of War}-serien.

Selve kernen i spillet er dét, udviklerne kalder kreativt kaos. Grundelementerne er sparket og pisken som Gray har med sig. Producent Jessen forklarer at sparket er implementeret i stedet for en nærkampsdel.

"Når man sparker nogen på slagmarken er det ydmygende. Vi vil have spillerne til at lege med modstanderne og gøre alt for at henrette dem på den fedeste måde", forklarer Bleszinski, og fortsætter:

"Nogle gange kan nærkamp blive meget statisk. Du slår en fyr, mens han bare står på stedet og grynter. Vi vil have en følelse af pause, hvor du ser effekten af sparket", fortæller han.

Udover sparket har vi Grays pisk, som kan trække fjender hen til spilleren, slå dem væk og kaste dem i alle tænkelige retninger. Sparket og pisken skal fungere som værktøj til at sætte fede drab op. Spilleren skal derefter bruge miljøet omkring sig som legeplads. Vi så blandt andet, at hvis man sparker en fyr ind i en stor kaktus, får man en Skill Shot som hedder "Bad Touch" og er 50 point værd. Udviklerne understreger at pointene i spillet ikke bare skal være tomme tal, men faktisk give spilleren noget igen. Opgraderingssystemet vil ikke fungere som i generiske rollespil, hvor du får +5 styrke, +5 udholdenhed, og så videre. Pointene skal give spilleren en fysisk opgradering, hvor man kan se effekten med det samme.

Længere inde i demoen fik vi at se hvordan man kan bruge sparket og pisken til at udføre grundlæggende drab, men også hvordan man kan fylde på med geværbrug for at få maksimalt med point. Blandt andet kunne man sparke en af modstanderne i skridtet, for derefter at skyde ham i hovedet når han gik på knæ. Det fik passende nok navnet Mercy, og gav spilleren 100 point. I løbet af demoen fik vi set utrolig mange kreative måder at dræbe fjender på, og det ser tilsyneladende ud som om mulighederne er uendelige. Specielt når Bleszinski som en af bidragsyderne stadig blev overrasket over måderne spiltesterne dræbte folk på.

Det er svært ikke at smile når vi hvor utrolig mange måder man kan sætte drabene op på. Der er rent ud sagt en himmel fuld af afsavede lemmer og pytter med blod, og for at toppe det hele er der en plante, der spiser fyren man netop har dræbt. Bleszinski forklarer på vanlig facon at spilleren skal tænke "fuck yeah!" i stedet for "oh fuck!" når en horde af hærdebredde modstandere kommer løbende. Det handler med andre ord om at have det sjov.

Bliver man træt af at se folk dø, kan man tage en pause og udforske planeten. For at dele spillet op, har kreativ direktør Chmilarz lagt små stoppere ind, som skal tilfredstille de mere eventyrlystne spillere. Vil man løse mysteriet, som planeten skjuler, er udforskning nøgleordet. Der er ingen forklarende lyddagbøger i {Bulletstorm}. Det du kan se er små indikationer i omgivelserne på, hvad der er sket med planeten, og hvorfor det skete. Bleszinski sværger til denne måde at fortælle historier på, ved slet og ret at lade spilleren se sig omkring og selv samle puslespillet.

Mens vi løber gennem den frodige skov og leder efter nye vildmænd at slagte, er der kun én ting som skurrer. Chmilarz forklarede at {Bulletstorm} skal være en titel fyldt med humor, men de macho one-liners som Gray lirer af sig er intet andet end forkastelige. Det er den ene halvtørre, pinlige vits efter den anden. Man ser hurtigt et mønster med Gray, og jeg overvejer hvor let det bliver at identificere sig med nogen, der er omtrent lige så menneskelig og morsom som en brødkasse. Udviklerne er hurtige til at understrege at dette langt fra er den færdige version, og vi kan kun håbe at {Bulletstorm} har mere glimt i øjet når det lander på hylderne.

Chmilarz, der også arbejdede med {Painkiller}, er kendt for sine "blockbuster-øjeblikke". Storslagne bosskampe, eksploderende planeter og blodige mord er stikordene, vi får serveret, og med Chmilarz bag håndtagene lyder det troværdigt.

Vi får lov at se en bosskamp hen mod slutningen af demoen, hvor vi ser Gray henrette noget, der kun kan beskrives som en kæmpe snotklump. Lad mig give jer et indre billede af det, og husk på at det er Unreal 3-motoren, der er tale om her: Den store klump har noget, der ligner betændte grønne bylder langs undersiden, som Gray en efter en blæser i stykker med gevær og granater. Mod slutningen af kampen eksploderer hele klumpen, og vi bliver badet i slim. Førstepersonsvinklen er ganske effektiv i dette tilfælde, siden det er så ufatteligt realistisk når skærmen sprøjtes til, og Gray gør det, han er bedst til, nemlig at grynte maskulint og ryste på hovedet.

Chmilarz runder af med at tale om, hvor træt han er af at udviklere nutildags ikke bruger nok farve og lys, og det er der nok flere, der er enige i. Det er dejligt at se en planet som Stygia. Der er overgroet af frodig skov og planteliv, og har et utroligt behageligt lys, der tilføjer meget til det realistiske element.

{Bulletstorm} har potentiale til at kastrere alle andre førstepersonstitler, med det kreative kaos, de syge måder at dræbe folk på, og de utroligt detaljerede omgivelser. Der er intet at påtale ved grafikken - den er savleværdig. Historien har flere lag, og selv om vores overkompenserende hovedperson kan blive svær at sluge, så har planeten Stygia mere end nok at byde på. Skyderiet er det intet at udsætte på. Der er action i spandevis, og mere end rigeligt blod. Det bliver spændende at se hvor mange måder, man kan henrette folk på, og nøjagtigt hvor mange våben, der kommer til at være.

Mens solen går ned på den frodige planet, og vor helt Gray prøver at undgå at blive spist af en kødædende plante, overvejer jeg permanent relokation til Stygia i 2011.