Gamereactor

Gamereactor
Artikler
Buffy the Vampire Slayer: Chaos Bleeds

Buffy the Vampire Slayer

GameReactor har egentlig aldrig siddet limet til skærmen, når Buffy the Vampire Slayer, en lidt tam serie med vampyrer og andet småkryb...

GameReactor har egentlig aldrig siddet limet til skærmen, når Buffy the Vampire Slayer, en lidt tam serie med vampyrer og andet småkryb gled over skærmen. Men efter at have fulgt udviklingen af Xbox spillet i nogen tid og set de overdådige screenshots, sagde vi ikke nej til et interview med teamet bag spillet. Her er hvad drengene fra The Collective kunne fortælle os om spillet.

GR: De fleste "Tv-show bliver til konsolspil" som der allerede er på markedet, ligner desværre deres underproducerede Tv-bror og derved ligner de mere en gimmick end et egentlig spil. Buffy the Vampire Slayer ser ud til at ville mere end dette, men hvorfor valgte I overhovedet at kaste jer over et sådan projekt?

TC: Buffy the Vampire Slayer passer godt til et konsolspil, og så er hun jo en dræber, så hvis ikke vi lavede et spil bygget på hendes TV-serie, så fik vi sikkert klø. Nej, helt ærligt, efter mere end fem år med stor succes på Tv, syntes vi at det var på sin plads, at lave et konsolspil over serien. Spillet giver os også en mulighed for at afprøve nye ideer, fjender osv.

GR: Udfra det vi indtil videre har set, ser spillet jo helt fantastisk ud. Både kampene og de store miljøer ser knasende lækre ud, men er selve kamp-systemet ikke meget anderledes end det vi normalt kender fra tredjepersons action/adventure spil?. Kan I ikke fortælle os lidt om, hvad vi kan forvente os?

TC: Enginen er lavet sådan, at 3D kamp-systemet virker realistisk. Der er mange forskellige fjender, som vil angribe dig på flere forskellige måder. De har alle hver deres stil. Kravene til dig stiger stødt, og fjenderne vil teste dig på forskellige Vi har egentlig lavet et action eventyr med nogle af de mest sofistikerede kamp-systemer nogensinde. Det er noget ganske anderledes.

GR: Hvad med Buffy’s arsenal af våben? - hvad kan vi forvente os ud over de obligatoriske pæle og hvidløg?.

Udover over de slag og spark som Buffy kan uddele, er der en masse forskellige våben som kan bruges både tæt på og langt fra. Der er naturligvis træpælene, som bruges til at banke ind i hjertet på en vampyr, men der er også en armbryst, vievand, hellfire, skovle, en hammer, en vand pistol og nogle sværd - og meget mere. Nogle af disse kan naturligvis kombineres. F.eks. kan du fylde vandpistolen op med vievand eller hellfire, og derved skabe et farligt våben mod vampyrer. Du kan også hælde vievandet ud over dine pile til armbrysten, og derved skabe noget helt andet. Men har du slet ikke nogle våben, er der også masser af muligheder. Du kan f.eks. kaste dem ind i pæle der stikker op af jorden, eller mod en tønde med ild i. Mulighederne er næsten uendelige.

GR: Kommer spillet til at indeholde de originale stemmer fra TV-serien, og kan man spille andet end Buffy?.

TC: Som spiller er du Buffy gennem hele spillet. Undervejs får du naturligvis hjælp af de andre kendte fra serien som Xander, Willow, Giles, Cordelia, Spike og Angel, og de er alle spillet af deres rigtige skuespillere. Så ja, stemmerne bliver de rigtige, og dermed holdes stemningen naturligvis fra serien.

GR: Buffy var til at begynde med egentlig sat til udgivelse på PC. Har I været nødt til at begynde forfra med projektet, eller har det været muligt at genbruge noget?.

TC: Buffy var til at begynde med sat til udgivelse som en slags Dreamcast/PSOne og PC titel, men da flere af de konsoller vi havde udset os, pludselig forsvandt fra markedet, så måtte vi tage hele spillet og se os om efter en ny platform. Vi kunne sagtens have lavet Buffy på en stærk PC, men vi valgte at kaste os over Xbox.

GR: Hvis man er fan af Tv-serien, vil man så kunne genkende dele fra den i form af historien eller miljøerne?

TC: Historien er lavet sådan, at alle, også dem der ikke har set Tv-serien kunne få noget ud af at spillet Buffy. Naturligvis er der temaer, steder og personer der går igen, men vi gik egentlig efter at lave en helt ny del af historien. Dog vil fans kunne skimte noget mellem linierne. Ja, faktisk så kunne spillet faktisk godt foregår som en Tv episode mellem to afsnit i tredje sæson, men vi siger ikke hvilke!.

GR: Hvad med spillet, kan forvente at se det på andre konsoller, eller er det kun tiltænkt som et Xbox eksklusivt spil?

TC: Buffy the Vampire Slayer er kun planlagt på Xbox. Udfra hvad vi ville med spillet og den mænge data der skulle produceres, så syntes vi at det var helt naturligt at lave spillet til Microsoft’s Xbox.

GR: De såkaldte Horror-spil ser ud til at blive mere og mere skræmmende, og også mere populære. Bliver Buffy en skræmmende titel, eller handler det mere om at skabe noget action - eller bliver det begge?.

Det gode ved spillet er faktisk, at det følger den stemning og det flow, der ligger i Tv-serien. Der er gys, men også action og de jokes som der fyres af. Folk der kender serien vil straks føle sig hjemme i spillet. De vil helt sikkert prøve at finde ud af hvor den del som spillet repræsenterer passer ind i serien. For dem der ikke kender til serien er det en solid introduktion. Spillet er balanceret således at både historie og action går hånd i hånd.

Og med det takker GameReactor drengene hos The Collective. Vi har meget snart mere om Buffy the Vampire Slayer.