Bubble Bobble Revolution

Jeg har af en eller anden grund altid været meget begejstret for de to drager Bub og Bob. Fra deres enkle udseende og deres evner til musikken har spillet Bubble Bobble haft en helt speciel plads i mit ellers hårde og kolde anmelderhjerte. Derfor kunne man vel ikke fortænke mig i at se glad ud, da jeg opdagede at Bub og Bob vendte tilbage, denne gang på Nintendos toskærmede maskine. vel?

Det ville være synd at sige at Bubble Bobble Revolutions (BBR) udtømmer DSens muligheder. Det gør BBR langt fra. Stylusen eller thumbstrappen kan faktisk godt lægges på hylden, for med undtagelsen af et hurtigt overstået bonusspil, er der intet der udnytter det trykfølsomme aspekt ved den nederste skærm. Heldigvis savner jeg faktisk ikke at bruge stylusen, for gameplayet i BBR klarer sig ganske glimrende uden.

Præcis som i det gamle spil skal Bub eller Bob hoppe rundt på nogle baner og uskadeliggøre nogle væsner. Dette gøres ved at indkapsle væsnerne i bobler. Bub og Bob har nemlig noget afskyeligt udseende grønt spyt der bliver til bobler. Så snart uhyrerne er blevet indkapslede skal Bub, eller Bob hoppe ind i boblen, hvilket vil dræbe væsnet. Det er mægtigt enkelt og konceptet er praktisk talt det samme gennem spillets hundrede baner. De dræbte væsner efterlader frugt, og denne frugt giver points. Enkelt og lige til at gå til. Det fungerer og man ønsker kun sjældent at der rent faktisk skete noget andet.

Selvom de ser relativt harmløse ud er Bub og Bobs modstandere ikke lige at bide skeer med. Ved hver banes begyndelse er fjenderne dvaske og bevæger sig ikke så hurtigt. Som tiden skrider frem bliver fjenderne hurtigere og hurtigere. De simple Zenchan-monstre der bare bevæger sig frem og tilbage er ikke svære at tackle, mens hurtigere fjender som den spøgelsesagtige Monster eller den flyvende blomst Purupuru godt kan komme bag på en. Mens fjenderne bliver hurtigere og hurtigere, forkortes boblernes levetid tilsvarende. Indkapslede fjender er derfor kortere tid om at bryde ud og jagte Bub og Bob.

Banerne i BBR er mere avancerede end dem, der optrådte i Bubble Bobble. Den mest åbenlyse ændring er størrelsen. Banerne i det gamle spil fyldte hele skærmen, mens de nye baner er så store at man ikke kan se det hele, selvom begge skærme er taget i brug. Derudover er der tilkommet nogle få ekstra ting og sager, der gør banerne sværere at komme rundt på. Pigge står parat til at stikke den uforsigtige, mens propeller kan blæse bobler opad, således at man kan komme til nye områder.

Dragerne selv har også lært sig nogle nye tricks. De kan hoppe på boblerne og på den måde komme højt til vejrs. De har også et nyt angreb, hvor en meget stor boble sendes af sted. Desværre virker den store boble fuldstændig overflødig, lige indtil spillets sidste 10 baner skal låses op. Om det er for at forlænge spillets levetid ved jeg ikke, men de sidste 10 baner kan kun låses op, hvis en sindrig række af begivenheder finder sted.

Først og fremmest skal mindst fire fjender samles op i én super boble. Ud kommer en nøgle. Næste gang man kommer til en kamp mod en boss, vil denne smide et bogstav i stedet for en stor diamant. Der er ni bogstaver, et per boss, og først når alle er samlede, kan man spille de sidste ti baner. Det står ikke beskrevet nogetsteds, hvilket i sidste ende virker som et forsøg på at gøre spillet længere end det reelt er.

Som sagt er jeg glad for det meste ved det oprindelige Bubble Bobble. Musikken kan jeg den dag i dag godt finde på at nynne, og min mobil har også haft melodien som ringetone. Derfor var jeg glad, da jeg opdagede, at musikken først at fremmest var at finde i sin oprindelige form. Bubble Bobble medfølger nemlig, således at man kan se hvordan de to drager begyndte.

Musikken var til min glæde også at finde i selve BBR. Af samme grund sad jeg og nynnede med et smil de første ti baner. De efterfølgende ti baner smilede jeg kun, og efterfølgende stivnede mit ansigt i en noget anstrengt maske. Musikken forandrer sig en lille smule hele tiden, men man kan ikke komme uden om grundmelodien, der forbliver sig selv. Et par snese baner kan få hvem som helst til at hade den lettere lalleglade melodi. Heldigvis kan man jo altid slukke for lyden.

Grafikken er naturligvis blevet opdateret, men det er slet ikke dårligt. Bub og Bob ligner i bund og grund sig selv. De er blevet mere detaljerede, men de er stadigvæk nuttede. Fjenderne har heller ikke forandret sig meget, og kun banerne signalerer at spillet er nyt. Disse er større, pænere og har fået nogle ganske nydelige baggrunde.

Bubble Bobble Revolutions er ikke titlen, man hiver frem, når vennerne skal imponeres over DSens evner. Derimod fungerer det snart tyve år gamle gameplay stadigvæk den dag i dag, og hvis det ikke overvælder, er der med garanti nogle timers underholdning at hente. Alle, der har prøvet det gamle arkadespil, vil sikkert smile nostalgiens smil i selskab med BBR, mens nytilkommende anbefales at stifte bekendtskab med de to kulørte drager.