Brandy - Human

Sådan kunne man karakterisere Brandy, den gang. I dag er det en lidt anden udgave man støder på, når man lytter til det første album i over fire år.

Som i så mange andre tilfælde, er det et kaotisk privatliv, der endelig har forløst sig i et album, og denne gang med den sigende titel Human. En skilsmisse og en bilulykke har optaget denne Brandys tid, og karrieren har derfor været på standby og rampelyset så godt som lukket og slukket.

Da vi sidst forlod Brandy var hun one of the girls, nu er hun tilbage som fuldvoksen fuldblodskvinde, og det kan godt være svært at forholde sig til. Stemmen er der stadig, det opdyrkede beat og de lette korarrangementer er til stadighed en implementeret del af musikken - men, hun er jo vokset ind i en anden tid. En tid hvor Rihanna og Beyoncé hersker på den scene, hvor Brandy plejede at stå. Det føles lidt som om tiden er løbet fra Brandy, uanset hvor overvejet og sympatisk hun end er, så er der bare nogle andre, der gør det bedre og er større end hende i dag.

Dette udspil kommer ikke med noget nyt, ud over en lang og personlig historie om øjeblikke i Brandys voksenliv. Ærligt og personligt album, der ikke tilføjer noget interessant eller opsigtsvækkende til musikscenen, og spørgsmålet er, om der overhovedet er brug for en voksen Brandy, eller om vi ikke bare skal varme os ved tanken om 90'erne og hittet "The Boy Is Mine"...?