Borderlands

Vejen til succes har været forfærdelig lang for spiludvikleren Gearbox, der måtte tage til takke med en start som udvikler af semikedelige udvidelser til det oprindelige {Half-Life}, samt PC-konverteringer af Halo og Tony Hawk-serien. Det var først med firmaets egen serie {Brothers in Arms}-projekt, at deres navn for alvor blev slået fast, og selv den succes så ud til at være flygtig, da seriens seneste kapitel, Hell's Highway, ikke levede op til forventningerne.

Godt gemt væk bag alt fokus på konverteringer og nye afsnit af {Brothers in Arms}, var {Borderlands}, et spil der i dets oprindelig form ikke havde meget andet fokus, end at det ville byde på millioner af forskellige våben. Grundlaget virkede tyndt, og bedre blev det ikke af at udviklingen af spillet var formodet stoppet flere gange. Det lød med andre ord som en dødssejler.

Med alt dette i bagagen er det i sig selv overraskende at sidde med det færdige spil i hænderne, men endnu mere overraskende med over 25 timers spilletid på kontoen at kunne konstatere at {Borderlands} er Gearbox' bedste spil til dato.

Der er ingen grund til at pakke det ind i smarte salgstaler, for inspirationen til spillet er tydeligvis hentet fra Diablo og det væld af kloner der fuldt i hælene på Blizzards dundersucces. Perspektivet er godt nok flyttet fra tredje- til førsteperson, men formålet er det samme; at finde det bedst mulige udstyr, der i samarbejde med dig valg af figurklasse, kan gøre dig til den mest effektive monsterudrydder overhovedet.

Figurklasser er der fire af, fordelt ud over personlighederne Brick, Lillith, Mordecai og Roland. Brick er den menneskelige kampvogn, hvis speciale er at dele tæv ud med næverne. Lillith er spillets svar på en magiker, og kan med jævne mellemrum gøre sig usynlig for sekunder senere at dukke frem i en storm af ild, elektricitet eller gift. Mordecai er spillets snigskytte, der helst holder sig på afstand hvor han også kan sende sin dødsfugl, Bloodwing efter fjenderne. Tilbage er Roland der som soldat, er spillets mest imødekommende karakter, der samtidig kan gøre brug af en automatisk maskinkanon.

Skiftet til førstepersonsperspektiv betyder, at spillet vil forekomme naturligt for enhver der tidligere har forsøgt sig med eksempelvis {Call of Duty}, men det vil dog komme som lidt af en overraskelse, når tallene der indikerer hvor meget skade man giver, begynder at flyve ud af fjenderne. Skadesangivelserne er det første tegn på det rollespilselement der udgør rygraden i {Borderlands}, og tydeligere bliver dette kun ved at hver besejret fjende giver en portion erfaringspoint som med tiden resulterer i et skillpoint.

Disse skillpoints kan bruges til at forbedre den valgte karakter i en af tre retninger, som hver især bestemmer hvordan man spiller sin figur. For mit vedkommende betød det, at Roland i løbet af et par timers spilletid, var i stand genoplade sin autokanon og egen ammunition ekstremt hurtigt, samtidigt med at han mestrede enhver form for maskinpistol.

I udvalget af evner viser Gearbox også {Borderlands} virkelige kulør, for ikke kun har udvikleren vedlagt muligheden for at spille op til fire spillere sammen, de opfordrer også aktivt til det. Således vil du erfare, at mange af de evner der kan låses op for, på den ene eller anden måde, kompenserer for de mangler de andre figurklasser måtte have.

I tæt samarbejde med en ven som spillede snigskytten Mordecai, opdagede vi derfor hurtigt, at det gav god mening for mig at plante min autokanon, som ikke kun gav ham skjul men også genopladede hans liv, mens han pillede fjender ned på lang afstand. Det samme gør sig gældende hvis Brick eller Lillith tilføjes holdet, fordi den ene er god til at tage i mod skade, mens den anden kan snige sig ind på fjenderne.

Yderligere incitament til at hive vennerne med på rov i {Borderlands}, gives ved at sværhedsgraden hæves væsentligt med hver spiller der inkluderes på holdet. Ikke kun betyder den højere sværhedsgrad flere erfaringspoint, men også en større chance for at fjenderne taber unikt udstyr.

Opgavestrukturen foregår som du måske kender den fra et online rollespil som {World of Warcraft}, og oftest belønnes man med erfaringsbonusser for at udforske de forskellige områder. De største bonusser opnås dog ved at takke ja, til det enorme antal af underlige opgaver som indbyggerne på planeten Pandora alle synes at have klar. Der er desværre oftest tale om "stik-i-rend"-opgaver hvor et objekt skal findes og bringes tilbage, eller den slags opgaver hvor en speciel person eller monster skal udryddes. Gearbox har dog pacet det hele således at belønningerne nærmest altid er opgaven værd, uanset om der er tale om penge, erfaring eller potente våben.

Som ethvert spil af Dungeon Crawler-genren, er den egentlige drivkraft til hele tiden at fortsætte, dog jagten på det ultimative udstyr, og det er heldigt for {Borderlands} byder ikke på megen historie. Kort fortalt skulle der på planeten Pandora gemme sig et hemmeligt skattekammer som åbnes hver 200 år, hvilket gør stedet til et tilflugtssted for eventyrer. I praksis er den eneste historie du vil blive fortalt dog et par sparsomme videosekvenser, fra en kvinde der, ih så gerne, vil virke mystisk, men i stedet blot virker malplaceret. Resten udgøres af de personligheder som altid synes at have opgaver klar, men som sjældent har noget interessant at sige.

Udstyr er i {Borderlands} et forsimplet koncept, der primært er fokuseret omkring våbenudvalget. Rustninger, støvler og handsker er her skiftet helt ud med et genopladende skjold som man kender det fra eksempelvis Halo, og sparer på den måde specielt det konsolspillende publikum for en masse menu-fnidder med at rette figuren til. Kræfterne bruges i stedet på at finde bedre våben, granat-modifikationer, skjolde og evne-forbedringer.

Våbnene kommer i så forskellige varianter som shotguns, maskingeværer, maskinpistoler, revolvere og adskillige flere, og for dem alle gælder det at dine evner med hver type bliver bedre, jo mere du bruger dem. Våbnene indekseres endvidere alle i hastighed, styrke, præcision og senere også i specielle færdigheder. Et maskingevær med masser af gennemslagskraft er derfor kun sjovt at bruge, indtil man finder et maskingevær med samme gennemslagskraft men som også skyder med eksempelvis giftige projektiler.

Jagten på Pandoras hemmeligheder er dog ikke uden fejl, og mens enkelte er af den slags der i alt for lang tid har tilhørt genren, skyldes andre slet og ret travlhed hos Gearbox. Et smart system er lavet så man ved at holde X-knappen nede (i Xbox 360 versionen) kan samle alt relevant ammunition, men hvorfor eksempelvis penge ikke samles automatisk op når man spiller alene, er lettere uforståeligt. Irriterende er det også, at man ikke har mulighed for at se hvor enkelte personer befinder sig på kortet, men i stedet kun hvor det næste mål findes. Således måtte jeg i timevis høre lytte til den samme statusopdatering, der fortalte, at en bestemt person havde nye opgaver klar, uden at have den fjerneste anelse om hvor denne person befandt sig.

Langt værre end disse irritationer er dog regulære fejl og mangler, som da jeg flere gange måtte genstarte spillet fordi jeg sad fast i terrænet, eller se til hvordan en fjende tågede hovedløst rundt, mens jeg skød på ham, selvom hans kollegaer kunne se mig fra kilometers afstand. Værd er det også at vide at du, inden din jagt er omme, vil have besøgt de samme områder adskillige gange, og at de fleste af disse til forveksling ligner hinanden. De få gange hvor Gearbox har valgt at lave om på områderne og missioner virker det fortrinligt, og jeg ville meget gerne have set langt mere af denne slags, selvom det nok kan forventes som DLC i fremtiden.

Selv med sine skavanker er {Borderlands} spillet der en gang for alle sætter Gearbox Software på udvikler verdenskortet, og som mere end noget tidligere spil fra spilhuset formår, at give dem den personlighed der gør dem genkendelige mellem et hav af andre, middelgode spiludviklere. Spillet er en særdeles solid actionoplevelse med lækre rollespilselementer, der er sjovt alene og rigtig godt sammen med tre venner, og som et langt stykke hen af vejen fanger essensen af hvad der gjorde et spil som Diablo så fængende.