Bloodlines
Sony har sagt om deres nyeste kreation at det skulle være "det ultimative multiplayer spil!", men lad os nu lige klappe hesten og lade det komme an på en prøve.....
Engang imellem opstår muligheden for at et spil bliver bragt fra den middelmådige klasse, og helt op til betegnelsen "et rigtig sællert", hvis bare dets multiplayer funktion er tilstrækkelig. Jeg tænker her på spil som Namco´s Smash Court Tennis og CodeMasters mesterværk Micro Machines V3.
Sony har sagt om deres nyeste kreation at det skulle være "det ultimative multiplayer spil!", men lad os nu lige klappe hesten og lade det komme an på en prøve.....
For lige at ridse scenen op så handler Bloodlines ganske enkelt om at lege ta´fat, og udvikleren har før været inde på nogen lignende. Spillet var Grid Run og var både kedeligt og totalt meningsløst, hvilket er to "kvaliteter" som det lykkedes udvikleren at bibeholde i Bloodlines!!
Som nævnt handler spillet om at lege ta´fat, og udspiller sig i nogle rimelig flotte kampladser. Men som 1 eller 2 player spil mangler det simpelthen handling og der er faktisk ikke andet at gøre end at gå amok med et par forskellige våben, håne modstanderen, hoppe rundt på nogle trampoliner og aktivere et par markører engang imellem. Når du har aktiveret et vist antal markører har du vundet......eller tabt, hvis en anden spiller når det før dig!!
Et af de værste aspekter ved spillet er hvor hurtigt en runde kan blive afsluttet. Det kan nemt tage under 20 sek. At blive fuldstændig pulveriseret, eller ca. den samme tid før du har vundet over din respektive modstander. Det er ikke fordi spillet er totalt blotte for sværhedsgrad, men jeg er af den overbevisning at bare ét gram held vil spille en kæmpe rolle i kampens hede!! Som niveauerne bliver mere komplekse, er det ikke modstanderen som vil volde spilleren mest besvær, (Det tager tid, men med tiden lærer du deres mønster at kende) det bliver i stedet at få din egen figur til at gøre som du vil have, og tro mig det kan godt være svært engang imellem.
Modstanderne varierer og udmærker sig i mange forskellige discipliner. . Der kan være én som gør brug af hans medfødte evne som "hurtigløber", mens en anden kan sende en chokbølge af sted, som får dig til at vakle på benene. Jeg kan garantere dig for at modstanderen vil volde dig store problemer i starten, for han vil forfølge dig indtil du segner om eller til du blive ramt af hans usvigelig sikre angreb!!
Umiddelbart mangler Bloodlines ikke noget essentielt på den grafiske side, og der er en overflod af imponerende lyseffekter. Desuden bør nævnes at 4-player spillet er meget brugervenlig men desværre lider under manglen på "sjæl"!! Hvis runderne varede lidt længere og hvis farten blev justeret en anelse, ville spillet måske have set anderledes ud, men hvis og hvis..... Jeg har nævnt det før, men siger det lige igen: som single player spil er Bloodlines ganske enkelt ynkeligt!! Det er først når fire af vennerne sætter sig for at duellere på skærmen, at spillet udviser en smule action og så går det også hen og bliver noget mere interessant.
Grafisk er Bloodlines som sagt meget flot og arenaerne er blevet godt designet med henblik på at få det meste ud af de strategier og våben som er til rådighed. Desværre (for Sony) kan jeg nævne mindst 20 andre multiplayer spil som jeg hellere vil spille!! Oveni er Bloodlines alt for kedeligt og ensformigt til at være et single player spil som er hver at satse på!!!
Gamereactor Danmark