Blade

Når Activision sætter sig for at lave spil baseret på film, TV-serier eller sågar tegneserier, så ender det ofte med ganske udmærkede spil. Blade, der er bygget over filmen af samme navn, er derimod en undtagelse og oven i købet en meget stor af slagsen. Forsøget på at genskabe den mørke, dystre stemning fra filmen og dennes kombination af gys, splat og action, er mundet ud i en slatten cocktail.

He makes the weapons...
Spillet er baseret på filmens univers med Blade, den iskolde vampyrjæger og omvandrende enmandshær, som spillets hovedperson. Vi oplever også Whistler, der er Blades makker og manden bag Blades mange våben. Han fungerer i spillet som stemmen i øret, der hele giver Blade gode råd om, hvad han skal gøre. Blade er bygget op som et traditionelt action spil set i 3.persons perspektiv i stil med Syphon Filter og Fighting Force.
Spillet spilles også lidt på samme måde som førnævnte spil, hvor Blade løber rundt i pakhuse, på havnefronter, i baggårde og andre snuskede steder, mens han kløver, skyder, sprænger og banker løs på modstanderne. I dette brogede galleri finder vi vampyrer og deres zombie- og vampyr-diciple, der er almindelige mennesker der har sværget vampyrerne troskab.

Hit me one more time!
Med sig har Blade et rimeligt spækket arsenal, der blandt andet består af pistol, maskingevær, strålegevær og så selvfølgelig Blades yndlingsvåben, et meget skarptslebet samuraisværd. Derudover kan vores pumpede helt banke brystkassen om på rygsøjlen af sine modstandere med velplacerede spark og knytnæveslag.
En sjov detalje er, at de forskellige våben kun kan bruges mod specielle fjender. Pistolen er eksempelvis ganske udmærket mod mennesker af kød og blod, mens sværdet egner sig bedste til at kløve vampyrer på kryds og tværs.

Det er en meget sjov idé, men gameplayet levner ikke meget plads for denne våben-jonglering. Fjenderne angriber ofte i flok og Blade kan kun bære et våben af gangen. Dette er et problem, hvis Blade eksempelvis bliver angrebet af vampyrer og disciple, for går han efter disciplene med maskingeværet, så angriber vampyrerne, og langer han modsat ud efter vampyrerne med sværdet, så åbner disciplene ild.

...I use 'em
Det er ikke lige til at se det, hvis man ikke lige ved det, men Blade kører på den grafikmotor, der også trak PlayStation-udgaven af Quake 2. Rent teknisk er der ikke noget i vejen med dette, men på det visuelle plan er det hele set bedre og flottere. Udviklerne har desperat forsøgt at genskabe den dystre stemning fra filmen, ved at overklistre omgivelserne med mørke og kedelige textures, men effekten udebliver simpelthen. Så går det lidt bedre med figurdesignet, der rammer stilen en smule bedre. Den Blade man ser i spillet ligner faktisk Wesley Snipes og fjenderne har også meget varierende i udsende og figur.

Filmens succes blev især sikret på grund af musikken. Hvem kan glemme techno-nummeret Confusion fra New Order? Derfor er det heller ikke underligt, at lydsiden i spillet domineres af hårde men rimeligt ordinære techno-rytmer, der - med et par enkelte undtagelser - bliver meget træls at høre på i længden.
Det er dog ikke grafikken eller musikken, der er spillets største svaghed. Blade er nemlig gået i den fælde, der har afskåret mange 3.persons actionspil fra at være virkelig gode: styringen. Den er alt for upræcis og tung i det, og det koster selvfølgelig dyrt, når man bliver angrebet. Selv noget så banalt som at gå ned af en trappe er et problem.

Vil hellere have en klon
Blade kunne have været et meget godt spil, men det udnytter slet ikke det potentiale, der ligger i figuren og det omkringliggende univers. Spillet ser gerne sig selv som et action/horror spil, men der er lagt alt for meget vægt på action og det går hurtigt hen og bliver kedeligt. Jeg havde hellere set, at Blade var blevet en Resident Evil-klon set i 3.persons perspektiv i stedet for. Det ville have været noget sjovere.