Bizarre planlægger Blur-efterfølger
Forventer Blur bliver en stor serie
Bizarre Creations har afsløret at de har tænkt sig at lave en efterfølger til deres racer-spil {Blur}. Meldingen er kommet fra Nick Davies, der er producer hos udvikleren.
Trods et skuffende salg mener Davies, at {Blur} kan blive "en stor serie for Bizarre", og at spillets multiplayer-del vil give det en lang levetid. Når {Blur} ikke har solgt bedre end det er tilfældet, er det ifølge Davies fordi det udkom på et meget travlt tidspunkt for racerspil, hvor både {ModNation Racers} og {Split/Second} også var friske på hylderne.
Davies siger dog ikke direkte, at Blur 2 er i støbeskeen, selvom han mere end antyder det. Til GamerZines siger han: "I don't work on the Blur team specifically so I can't speak for them, but it's always been the plan to make the number one racing franchise. That's as much as I can say!"
