Beoplay E8 Sport
Bang & Olufsen har lanceret endnu et Beoplay-produkt, men det er ikke gået helt lige så godt som det normalt gør.
Vi har fulgt evolutionen af B&O's E8-serie af trådløse in-ears i en del år efterhånden, og vi startede faktisk med direkte ikke rigtig at kunne lide dem. Eller det passer måske ikke helt, men de fremstod simpelthen ikke konkurrencedygtige nok på et marked fyldt til randen med solide alternativer. Det var sandt dengang, og det er det kun endnu mere i dag.
Men på lykkelig vis har den ikoniske danske producent formået, med årene, at skille sig af med børnesygedommene, og fra den anden til den nuværende tredje generation af E8'erne, så er det sket rigtig, rigtig meget. Men B&O er ikke færdige med at trylle, for de står nu klar en med en mere aktiv udgave af samme produkt, der har fået navnet E8 Sport.
<BILD>
Og selvom meget er det samme, så er det samtidig mere der er forskelligt. Først og fremmest har B&O har lænet sig ind i en mere aktiv æstetisk designtradition, og derfor er læderindbindingen af etuiet erstattet af solidt gummi med riller hele vejen rundt. Lige så luksuriøst er det ikke, men i forhold til klart at demonstrere at dette er et værktøj til at fremme en aktiv livstil? Så er der få sæt trådløse in-ears der nagler kombinationen af blød, dyr komfort, og noget yderst funktionelt.
Når nu vi er ved etuiet, så byder det desuden på 23 timers batteri, kombineret med en samlet afspilningstid på syv timer per opladning, som må siges at være ganske fornuftigt. Ikke bare det, den oplades trådløst via Qi-standarden, så du plopper den bare ned på en trådløs oplader ved siden af din telefon.
Det er ikke kun etuiet der har fået et sportslook, for selve enhederne har en afgørende forskel også. Der er nemlig blevet tilføjet en lille gummifinne på toppen af hver enhed. Det er som sådan ikke noget nyt, men det er dog fortsat en glimrende idé, og noget som ikke bare forbedrer komfort, men som skaber en bedre pasform for mange forskellige slags ører. Netop komfort og hvor "fast" enheden sidder i det ydre øre er netop ofte et problem, men ikke her. Point for det.

Desuden er der en IP57-certificering der sikrer at du reelt set ville kunne svømme en tur i op til en halv time med enhederne i. Det er ikke noget vi har testet i praksis, men det er dog rart, at man kan have tiltro til at enhederne kan modstå regn og slud.
Den touch-baserede styring vender tilbage, og det er... ja, touch-styring, og det er en blanding af imponeret benovethed over hvor flydende bevægelserne kan styre enhederne, og frustration når du, idet du ønsker at slå Transparancy Mode til, får skruet op på maks volumen. Med andre ord, det er okay, det er fikst uden at være prangende, og der er også både fordele og ulemper ved dedikerede knapper på siden af hver enhed.
Lyden er dog sublim, ingen tvivl om det. Vi siger det samme hver eneste gang vi får et B&O-produkt i hænderne, og det er der er en x-faktor her, en signatur man mærker øjeblikkeligt. Selve lydlandskabet af klart defineret, med lag og bølger, og B&O har gjort glimrende stykke arbejde ud af at sikre tung bas, en svær opgave enhedernes størrelse taget i betragtning. De elektrodynamiske 5.7 millimeter drivere er fintunet i en sådan grad, at du får en lyd, der kun matches af nogle få på markedet, så enkelte kan det siges.

Men de koster altså 2700 kroner, og det er... ret mange penge. Det er tæt på dobbelt så mange penge som Apples AirPods Pro, det er 600 kroner mere end Boses QuietComfort Earbuds, det er dobbelt så meget som du betaler for Jabras Elite 75T.
Så B&O overbeviser nok ikke nogle, der i forvejen ikke er dybt investerede i brandet her, men det gør måske heller ikke noget. Som vi sagde i vores H95-anmeldelse, så er det i sidste ende positivt at B&O gør det det de gør, men om man vil ofre så mange penge på noget uden læderet, uden den traditionelle forståelse af luksus, som de ellers gør så godt. Tja, det ved vi ikke helt.
Gamereactor Danmark