Gamereactor

Gamereactor
Hardware

BD+ styrket

Dengang studierne skulle overbevises om at skifte til Blu-ray, var en af styrkerne den nye form for kopispærring.

BD+ kan opdateres løbende, og er derfor ikke statisk på samme måde som den sikkerhed der findes på DVD-skiver. Flere firmaer har dog formået at arbejde sig udenom, til stor irritation for studierne, og det er blevet til en sand kamp mellem parterne. BD+ bliver dog bedre og bedre, og det tager dermed også længere tid at knække koden.

Seneste version af BD+ udkom for godt en måneds tid siden, og hos en af de store aktører på markedet, SlySoft, erkender man at det kommer til at tage i hvert fald tre måneder at knække den nye spærring. SlySofts AnyDVD HD har siden marts kunnet strippe BD+ fra medierne, så det eksempelvis er blevet muligt at kopiere dem, men erkender altså nu at der kommer til at gå et stykke tid før det er muligt igen.