B-Boy

Iført det grimmeste sæt tøj i den mest horrible grønne farve på denne klode udfører jeg en kompliceret kæde af bevægelser og dansetrin, der får folk omkring mig til at måbe. Jeg er naturligvis en såkaldt B-Boy, en person der danser i stedet for at slås på gaden for at få respekt. B-Boy er kort sagt et dansespil.

Normalt er dansespil forholdsvis simple. De benytter sig fortrinsvis af den såkaldte Bemani-mekanik, hvor du trykker på knapper i takt med symboler på skærmen. B-Boy benytter sig dog af et helt andet system, der gør dansen mere flydende og levende.

Har du spillet kampspil og spil i stil med SSX eller Tony Hawk’s Skateboarding vil systemet være velkendt. Hvert eneste dansetrin består af en et eller flere tryk på en retningsknap og en symbolknap. Nemt, enkelt og det fungerer. Det smarte ved dette system er, at det lader digdanse præcis som du ønsker. Vil du lægge vægt på Toprock-moves er der råd for det. Er du mere til det akrobatiske Downrock, kan du også lade disse manøvrer dominere din stil. Efterhånden som spillet skrider frem, vil du blive belønnet med nye og langt mere givtige bevægelser.

Dansetrinnene kan kædes sammen på forskellig vis og alt efter hvordan det gøres, bliver du belønnet. Danser du i takt til musikken får du et emblem for rytme, fodarbejde giver et andet emblem og så videre. Disse emblemer findes i tre varianter, bronze, sølv og guld. Hver danseduel går kort sagt ud på at skrabe flest mulige emblemer til sig. Får du et bronzeemblem er modstanderen nødt til at overgå dine præstationer for at fravriste én emblemet og selv få fat i det. Det samme gælder naturligvis også hvis du skal have fat i modstanderens emblemer. Her er målet at danse til eksempelvis et sølvemblem, således at modstanderen har sværere ved at fjerne det igen. Det giver spillet et mindre taktisk præg, der bliver spændende at se i den endelige version.

Den kode jeg har haft mellem hænderne var ikke helt stabil, men selve gameplayet var klart nok. Dansetrinnene føltes organiske og det var ikke svært at frembringe bevægelser, der rent faktisk mindede om dans. Det skyldes i en stor grad spilkaraktererne, der bevæger sig på glidende og naturtro vis. I baggrunden står ens crew og småtripper til musikken, hvilket bidrager til stemningen.

Endnu mangler der tydeligvis meget. Der er mulighed for at lave sin helt egen B-Boy, eller B-Girl for den sags skyld, men indtil videre er det kun muligt at udstyre ham med det føromtalte skriggrønne tøj. Bliver vi ved det rent æstetiske ville det absolut være rart med en skrifttype, som ikke kræver en lup at tyde.

B-Boy ser spændende ud og selvom man godt kunne blive irriteret over denne systematiske malkning af alt, der har med hiphop at gøre, ændrer det ikke på det faktum, at B-Boy har hvad der skal til for at bringe noget nyt på bordet.