Battlezone
Battlezone bringer lidt kærkommen nostalgi til VR, og det sker med bravur.
Rebellions {Battlezone}, en PlayStation VR-titel der er inspireret af spillet af samme navn fra 1980, tager det samme format som mange spil har benyttet for at løse bevægelsesproblematikken ved VR, og det er at placere spilleren i et cockpit. Men ved at arbejde på denne IP, og at vælge netop denne rute fremstår hverken dovent eller uinspireret, da Rebellion har været spændt på at lave et nyt {Battlezone}-spil lige siden de opkøbte rettighederne, og VR passer denne serie ganske perfekt. Når du starter spillet op, og panelerne afslører sig selv, viser VR-oplevelsen sine majestætiske natur på bedste vis, og du føler virkelig at du sidder i cockpittet i en gigantisk tank, der ruller fremad på vej ind i kamp, alt imens de diverse kommandoer lyser foran dig.
I forhold til bevægelse, bevæger du dig ved at bruge en controller, men du kigger rundt og orienterer dig ved hjælp af VR, præcis som du ville gøre det i et køretøj i det virkelig live, og at sigte og skyde er ikke nødvendigvis bundet til din synsretning. Man kunne spørge sig selv hvorfor spillet nu engang er VR, hvis ikke dette er direkte forbundet til spillets gameplay, men det faktum at du virkelig føler at du kontrollerer denne tank, og sidder i føresædet midt i kampens hede er nok til at retfærdiggøre at skulle spænde VR-hjelmen på.
Fjender i spillet består af et udvalg af forskellige tanks, flyvende droner og tårne, og disse er alle lysende røde og kan let genkendes på afstand. For at udskadeliggøre disse skal du bruge dit våben, som kan udskiftes ved at bruge én knap, og affyres ved at bruge en anden. Disse våben kan både være varmesøgende missiler, maskingevær og alt derimellem. Fjenderne er varierede, og tilbyder en heftig udfordring, særligt siden fjendtlige tanks har muligheden for at affyre i den retning du er på vej hen, og ikke nødvendigvis bare der hvor du er, så du kan ramt selv når du bevæger dig sidelæns. Det kom lidt bag på os mens vi spillede, men gør spillet mere udfordrende, og det er en kærkommen tilføjelse. Det var i sandhed rart at se en fjendtlig kunstig intelligens der har taktisk dybde, og dette ændrede vores oplevelse af spillet på dramatisk vis. Det var ikke nok bare at bevæge sig konstant sidelæns, for i stedet skulle du taktisk narre fjenderne for at kunne besejre dem, og det skal Rebellion have ros for.
Kampagnen selv består af et overblik af heksagonale felter, som kan være forskellige størrelser afhængig af dine indstillinger, og du kan bevæge dig igennem denne verden præcis som du ønsker, og finde missioner, Supply Points og andre udfordringer på vejen. Disse missioner tilbyder en række forskellige tilgange, som eksempelvis at beskytte en konvoj, at angribe en base eller ganske enkelt destruere en fjende. Ved at blande disse med Supply Points og udforskning af eksempelvis forladte bygninger, så er hver kampagne ganske unik, og der er et imponerende niveau af variation og struktur.
<newpage>
Dybden gælder også for spillets tilpasningsmuligheder. Evner, våben og opgraderinger kan alle købes og skiftes ud ved at bruge en valuta kaldet Data, som optjenes igennem missioner. Der er mange våben at vælge imellem, og hver især har de deres egne styrker og svagheder, og det samme kan siges om evnerne. Hvis du som spiller finder ud af at du har særlige preferencer, så kan du hurtigt og let tilpasse din styring, dine evner og dine våben, så du kan være præcis så effektiv som muligt. Din tank kan også få opgraderede skjolde, livspoint og sågar aktiv genladning, så der er tonsvis af måder hvorpå du kan spille på den måde du ønsker. Der er endda masser af mulighed for at spille flere gange, for at benytte forskellige taktikker.
En interessant feature i kampagnen er at fjenden også kan stige i level, og dette sker imens du bevæger dig tværs over de heksagonale felter på kortet. Når fjendens level-meter når et særligt niveau, udvikler den sig til noget kaldet et "Nemesis", som bevæger sig rundt på felterne ligesom dig. Disse er virkelig svære at have med at gøre, og at skulle kæmpe mod sådan en betyder en alvorlig satsning af ens livspoint, og dem har man faktisk kun et begrænset antal af. Løber du tør, er kampagnen slut.


En ting man skal huske omkring kampagnen er, at den så sandelig ikke er let. Der er mange ting at tænke på, om det så er hvilke våben du bør bruge, eller hvordan beskyttelsen er på hver side af din tank. Du skal altid tænke taktisk, og du bliver ikke belønnet hvis du bare stormer ind og skyder på alt der bevæger sig. I de senere baner hvor fjenderne er mange og stærkere, så kan spillet være meget brutalt, men træner du og tænker dig om, så kan du langsomt blive en ægte {Battlezone}-mester. Spillet er svært men fair.
Banedesignet er også ganske fint, og der er en fed arena-følelse hver enkelt bane. Alle disse bliver åbenbart tilfældigt genereret, men de føles som om de er særligt designede, men fordelen er selvfølgelig, at du aldrig kan køre på automatpilot, du skal konstant arbejde for at lære banen at kende. Vi brugte dække til vores fordel, og bevægede os sidelæns for at undgå fjendtlig beskydning. Banerne er perfekt skabt til arena-baseret krigsførelse, og at dette kan gøres med tilfældig generering er ganske imponerende.
Selvom selve designet af banerne er sublimt, så er variationen langt mindre tydelig. Selvom de er pæne at kigge på, med alle neonbygningerne og det skinnende, Tron-inspirerede design, så ligner hver eneste bygning eller arena hinanden. De har alle de samme slags farver og samme tema, og selvom det er meget, meget pænt at se på, så bliver det til sidste en smule ensformigt. Der var én bane hvor vi så en vulkan, som om ikke andet tilføjede bare en smule variation, men det var mere bare spektaklet i sig selv der skabte variationen, og det er en skam at der ikke var mere af den slags.
For at tale en smule om det meget vigtige spørgsmål om køresyge, så var vi to der testede spillet, og resultatet var lidt blandet. For det første var der de første øjeblikke hvor kvalmen meldte sig hurtigt, men det gik væk hurtigt, så det var ikke et stort problem. For det andet var der dog én af testpersonerne der fik det skidt efter ti minutters spil, og det gjorde i sidste ende at vedkommende måtte holde op. Rebellion har sagt, at de faktisk har redesignet en række af banerne, så hævninger og fald i terrænet ikke føles så abrupt, da feedback viste at flere fik køresyge. Det er altså noget udvikleren er klar over, men det lader stadig til, at flere kan komme ud for det alligevel. Det afhænger af personen der spiller, og har du PlayStation VR, anbefaler vi at du prøver demoen først.
Samlet set bringer {Battlezone} den kendte klassiker ind i VR på en fantastisk måde, og blander nostalgi med interessant og varieret gameplay, der tilsammen udgør et udsøgt tank-spil. Der er masser af indhold at gå igang med, selv med de korte kampagner, og mængden af muligheder og tilpasninger skulle gøre spillerne sulten efter mere.

Gamereactor Danmark