Battlefield 4
Vi fortæller om oplevelsen i de første sytten minutter med Battlefield 4. Se gameplay og meget mere her.
Tilskuerne fniser. Klaverintroen til Total Eclipse of the Heart følger DICE-logoet i begyndelsen af {Battlefield 4}-demoen. Men de her fyre ved hvad de laver. Om ganske kort tid vil vi se hvorfor. Bonnie Tyler fortsætter med at synge, og vi ser en trio af soldater fanget i en bil, der på en eller anden måde er endt på havets bund, mens hun fortsætter i radioen. En af soldaterne er fanget i hans sæde, og revnerne i vinduet vokser stadig større. "Jeg kan ikke tro, at dette er sangen, som jeg skal dø til", siger den ene soldat i et forsøg på at være sjov, hvorefter han giver spilleren en pistol. For at få så mange overlevende som muligt, er vi nødt til at skyde vinduet og ofre vores kammerat.
Dette er første del af lidt over et kvarters gameplay fra {Battlefield 4}, som DICE og EA viser frem i den smukke Skandia biograf i Stockholm. Efterhånden som demoen (det hele i realtime fra en PC) fortsætter, bliver vi taget tilbage i tiden, til begivenhederne der ledte op til dette skæbnesvangre øjeblik. Mission hedder Fishing in Baku, og stedet: Azerbaijan. DICE-repræsentanten fortsætter og snart har 600 journalister et indblik i det første gameplay.
Vi finder os selv på en forladt skole, pistol i hånden, løbende forbi nogle falmede børnetegninger. I hjørnet af skærmen kan jeg se at missionen hedder "Reach the factory roof". En dør åbnes forsigtigt, en soldat springer i hovedet på os, heldigvis er det en holdkammerat. Kort tid efter affyres de første dødelige kugler, da vi kigger ud gennem vinduet og ned på gaden under os. En holdkammerat skriger på dækild, der er kaos, smukt kaos. En hund angriber og fortryder hurtigt det efter en brutal række slag på snuden. Der er så meget stemning i scenen.

- Dette er den mest dynamiske slagmark vi endnu har skabt, fortæller game director Stefan Strandberg os efter at demoen er slut. - Det i så var en måde at spille på, men der er altid alternativer. Nogle spillere vil flanke, andre vil bruge de våben, som de samler op undervejs. {Battlefield 4} er fyldt med den slags selvskabte historier.
Kort efter ildkampen ser vi vores hold af soldater nærme sig en fabrik, og omgivelserne åbner for alvor op. Et forsøg med at benytte en industrielevator fejler takket være en fjendtlig helikopter. Igen: kaos. Udover bygen af kugler skal vi også bekymre os om bygningen, der tydeligvis er ved at kollapse. Her kan vi for alvor se Frostbite 3-motoren i action.
Frostbite 3 er noget, som Carl Almgren, senior development director, fortæller en smule mere om. Han bemærker at han så en journalist skrive "great graphics, too bad it's pre-rendered" på sin iPad under præsentationen, men - som Almgren påpeger med en grimasse - det var det ikke. Så hvordan vil Frostbite understøtte {Battlefield 4}? For det første lover DICE at mennesker føles menneskelige med flere detaljer på huden og tøjet. Der vil være dynamic enviromental lightning, fancy shadows, bouncing particles og alt i spillet vil være påvirket af naturens kræfter, som vind og vejr. Der er masser af destruktion "der hvor det giver mening". Som vi så det i demoen er det også muligt at fortsætte med at spille på en bane, der kun delvist er ødelagt.

Demoen afsluttes med at Rusland og Kina nævnes, hvor vi ganske sikkert kommer til at spille i det endelige spil. Så hvad er dommen efter den korte præsentation? Det ene actionfyldte øjeblik tager det andet. Det er fantastisk smukt og virkeligt imponerende, men jeg kunne ikke lade være at tænke på scriptede {Call of Duty}-events og groteske chicken fights i Family Guy. Jeg tabte tal på mængden af helikoptere der jagtede hovedpersonen, og der var endda en scene, hvor vi skulle skære benet af en kammerat. Ikke skyggen af multiplayer endnu, selvom det for mange er hjertet i {Battlefield 4}. DICEs Karl-Magnus Troedsson lover os, at der kommer mere info om det ganske snart.
Det ser dog fantastisk ud. Alt fra blafrende gardiner til detaljerne på figurerne og ansigterne er bemærkelsværdigt godt lavet. Der er noget nyt og frisk over indtrykket, selvom det er familiært Battlefield-land vi betræder. Nøgleordene er "inviting, belivable og dramatic", når det kommer til termen "inviting" har DICE hentet inspiration fra en overraskende kilde.
- Vi fik faktisk en masse inspiration fra bilreklamer. Verdenen skulle være indbydende og fristende og ikke bare grå. Han viser mig en powerpoint-side fyldt med farvestrålende biler.

Der er lagt et enormt arbejde i at skabe konstraster i stilen. Åbne skove, klaustrofobiske rum, bymiljøer, slum og naturligvis enorme slagmarker. Episke miljøer er stadig vigtige i Battlefield, det samme gælder symbolske handlinger og indtryk. Som da vi omgivet af flammer er nødt til at skære benet af vennen. Rent helvede.
Sytten minutter er ikke lang tid, og vi tørster efter mere information omkring multiplayer, køretøjer, baner og alt det andet der hører den virtuelle krig til. Men hvis det viser sig at være samme kvalitet som {Battlefield 3} og måske endda toppe det, så er her en række desktop-soldater parate til kamp.