Battle Realms

Real time strategi-spil er efterhånden en hårdtprøvet genre, hvor der er langt mellem de titler, historier eller universer, der virkeligt får spillerne til at spærre øjnene op. Allerede, når man ser, at Ed del Castillo - fra holdet bag Command & Conquer - står i spidsen for udviklerholdet, har man fornemmelsen af noget specielt. Dernæst ser man, at Battle Realms ikke er henlagt til et eller andet futuristisk univers, men til en ubestemmelig fortid i et univers med tydelig japansk islæt. Endelig lover udviklerne, at universet er levende, som ikke set før, både hvad angår det visuelle udtryk og spildybde.

Er der tale om realiteter - eller er det bare salgsgas?

En relativt kendt historie
Battle Realms går - kort fortalt - ud på, at spillets helt, Kenji, vender tilbage til sit krigshærgede fædreland efter 7 år i eksil. Kampen i hans sind er spillet. Skal han sætte sig ud over sin bitterhed og slutte sig til Drage-klanen for at befri landet, eller skal han give efter for sin mørke side - var der nogen, der sagde Star Wars? - for at erobre det under Slange-klanen, som hans far gjorde i sin tid? Under alle omstændigheder vil hans valg bringe ham på kant med blandt andet den skumle Lotus-klan og den ædle Ulve-klan.

Der er med andre ord kridtet en bane op til en strid mellem klaner, som kunne ligne krigen mellem racerne i for eksempel Starcraft.

Men hvor Starcraft er stærkt, hvis ikke udelukkende fokuseret på krigshandlingerne, så rummer Battle Realms et mere fuldstændigt univers, hvor dyrkningen, vandingen og høsten af rismarkerne er lige så vigtig som uddannelsen og opstillingen af bueskytter og andre enheder.

Dertil kommer, at både mennesker og dyr kan udvikle sig undervejs i spillets 36 scenarier. Ikke bare ved at optjene erfaringspoints eller bonus. Næh, i stedet for ’bare’ at købe flere soldater med de optjente ressourcer, kan bønder blive optaget i en Dojo, hvor de kan uddanne sig til krigere, træne mere for at blive bedre og stærkere soldater. Heste er på samme måde en ressource, som på den ene side lever vildt i naturen, men som også kan indfanges - hvis man altså har bygget de fornødne stalde - og anvendes i krig, eller som pakdyr, når rishøsten skal bringes i hus.

Vand er desuden et element i spillet, som udgør en naturlig forhindring for troppebevægelser, om end soldaterne kan krydse floder og vandløb, hvis ikke vandet er for dybt, ligesom det er tvingende nødvendigt at vande rismarkerne - eller at bruge vand for at slukke brande i din klans huse, hvis de kommer under angreb.

Grafik i særklasse
Kenji starter spillet på fuldstændigt bar bund, hvorfra han skal genopbygge husene, genopdyrke markerne og så videre. Både huse og landskab samt mennesker og dyr er animeret med et imponerende antal polygoner. Når bønderne bliver sendt i marken for at høste ris, så ser man dem faktisk svinge seglet, ligesom de stønnende svinger sække over skuldrene, inden høsten bliver bragt hjem.

Farvesætningen og det visuelle udtryk i øvrigt, ligger flot i forlængelse af karatefilm, og ikke mindst den japanske tegneserietradition. Ukendte dele af landskabet ligger hen i en dis, der letter efterhånden som området bliver ’opdaget’ á la den velkendte fog of war. Indtil da, myldrer det med fugle, heste - og selvfølgelig også modstandere fra de andre klaner.

Desværre er kamerapositionen fastlåst, så man ikke kan rotere sit overblik over spilarealet. Til gengæld kan man rotere bygninger frit, inden man vælger det sted, hvor de skal opføres.