Babylon A.D.
Vin Diesel i en fremtids-actionthriller der spiller på kampen mellem religion og videnskaben. Det lyder lovende, men Babylon A.D. er stor, dum og hamrende forvirrende, og når selv instruktøren siger det, må der være noget om det.
Advarselstegnene kom stormene imod mig. Flere bekendte advarede mig mod filmen, og kritikken ved biografudgivelsen var heller ikke at kimse af. Alligevel så traileren lovende ud, som så mange trailere gør, og mine forventninger til en god omgang hårdtpumpet Vin Diesel-action kunne ikke knuses trods modstanden fra omverdenen. Men forventninger er åbenbart til for at blive smadret, og således drog jeg ud på en pinefuldt skuffende og forvirrende tur, der i mangen mund bliver kaldt Babylon A.D.
Det hele starter et godt stykke ude i fremtiden. Den ensomme lejesoldat Toorop, spillet af en sædvanlig hardcore Vin Diesel, får opgaven at transportere en mystisk ung pige fra et kloster i Rusland til New York på 6 dage. Toorop er på terroristlisten i USA, hvilket ikke ligefrem gør turen nemmere, og undervejs går det også op for ham at pigen, kaldet Aurora, besidder andet end bare et pænt ydre og en ustabil personlighed. Hendes evner rækker langt over almindelige menneskers, og inden længe er Toorop, Aurora og nonnen søster Rebekah jaget overalt. Hvad der startede ud som en rutineopgave for penge, fylder nu Toorop med spørgsmål, for hvem vil egentlig have Aurora, og hvad er formålet med hende?
Efter at have set filmen har jeg stadig ikke fået ordentlig svar på disse spørgsmål, og det er egentlig ret ærgerligt, nærmest utilgiveligt. Det starter nemlig ret så lovende ud i nogle skumle kvarterer i Khazakstan hvor Toorops hverdag besidder en futuristisk troværdighed, næsten i stil med den skræmmende Children of Men. De første 20 minutter lægger faktisk op til noget ret interessant, men derfra begynder filmen for alvor at vise de første tegn på børnesygdomme.
En rejse der åbenbart skal foregå over seks dage får man aldrig et overblik over, og alle de forskellige locations og overgange er så befængt med plothuller og urealistiske personudviklinger at man en halv time før slutningen, fuldstændig er holdt op med at bekymre sig for persongalleriet.
Babylon A.D. har en spillelængde på 97 minutter, og på den tid skal den forsøge at vise en episk fremtidsrejse, med nogle dybe karakterer og hæsblæsende action. Denne opgave formår den aldrig nogensinde at klare, og hvad værre er, så er actionsekvenserne langt hen af vejen flade og uden de store wow-øjeblikke. Dette er bestemt et problem når over halvdelen af filmen består af netop action.
Hvad der er gået galt hen ad vejen er der mange teorier om, men primært går skylden på at instruktøren ikke kunne holde budgettet og at studiet derfor klippede en næsten tre timer lang film ned til halvdelen. Hvis denne teori passer, så har jeg mest af alt lyst til at fodre filmstudiet til en flok sultne tigere, for det er nok den værste beslutning man kunne tage med et oplæg som Babylon A.D.
I sidste ende skal jeg dog ikke kunne sige om en dobbelt så lang film ville gøre oplevelsen bedre, men faktum er at denne version af filmen aldrig burde være udgivet, for på trods af et pænt udseende og nogle interessante ideer, så er Babylon A.D. nogenlunde lige så holdbar som skibet Titanic.
Gamereactor Danmark