Assualt

Telstar er efter min mening et af de få software-huse, der gerne måtte gå neden om og hjem imorgen. Deres forsøg på at levere gode, solide spil til playstationen slår altid fejl. Jeg husker stadig Excalibur. Et rædselsfuldt 3D spil og meget kedeligt action eventyr. Denne gang har Telstar slået sig på den klassiske shooter.
Candlelight studios som har stået for programeringen, er tydeligvis inspireret af spil som Super Probotector (Snes) Alien Storm (Megadrive) og Strider (Megadrive), som alle tre er kæmpe klassikere i deres felt.

Assault er som så mange andre spil i denne genre totalt historie-forladte. I år 2198 slår et kæmpeobjekt ned i byen Arcadia. Mens byens indbyggere flygter fra den ødelagte storby begynder mutanter at udvikle sig og overtage store bydele. Som soldat i det kendte Arcadia Defence Force er det dit job at rense ud i de mange mutanter. Din opgave er at komme frem til objektet og neutraliserer truslen. Spændende ikk´?.

Efter en kornet og hakkende intro, der introducerer dig for Kelly Doyle og Reno Washington (dine to karakterer) vælger du en af dem og så går det ellers igang. Der står ganske vist at de to karakterer har forskellige fordele og bagdele, men de er ikke lige til at få øje på.
#LEFT#
Spillet virker umiddelbart glat og hurtigt. Men det er kun indtil du møder de tre første fjender mens du skyder. Assault sættes straks ned i fart og nogle gange hakker det en del. Det skal lige siges at jeg ikke sidder med det færdige spil, men en promotional CD, men jeg tror nu ikke at den færdige udgave bliver bedre. Langsomt bevæger du dig frem, mens du skyder på alt der er levende. Og det er stort set det.

Selvfølgelig er der de obligatoriske weapon power-ups. Men de er meget ens og allerede ved tredje våben er det næsten umuligt at blive slået ihjel mere. Ligeledes er der health pakker overalt. Designet har åbenbart ikke været efterprøvet særligt godt, for det er langt fra gennemført. Hvilket betyder at du ikke går længe med bare lidt skade før du får en ny health pack.
Specielt bosserne er en skuffelse. Ikke fordi de ikke er flotte og store, men fordi de ikke har nogle mønstre eller teknikker man skal lære. Du kan bare stå på samme sted og fyre din gøb i fjæset på den, indtil den falder omkuld.

Spillets vinkler skifter fra sidescrollende til et overview og dette virker ret godt. Men med den mest monotone musik og et hav af fjender der alle vader lige op i hovedet på dig, er det hurtigt overstået. Spændingen altså.
Assault har også en to-player funktion. Jeg havde håbet på at det der manglede i et player måske kunne gøres bedre i to-player. Men desværre overstresser man bare spillet ved at være to på banen og Assault hakker endnu mere (hvis det overhovedet er muligt).

Men Assault største fejl ligger i sværhedsgraden. Selv på den sværeste indstilling er spillet pinligt let. Jeg vil faktisk gå så langt som til at sige, at du kunne slå væk fra Assault og se lidt fodboldt mens du holder fire knappen nede og presser fremad. Og hvis du så slår tilbage senere har du sikkert gennemført første bane.

Der er dog to positive ting at sige om Assault. Det er meget kort og Analog og Dual Shock effekterne virker godt. Hvis du sætter dig ned og spiller Assault kan du være færdig med det en til to timer senere og så kan du jo altid finde på noget andet at lave.

Jeg kunne selvfølgelig sige at Assault var et niche-spil og at du skulle ta´ og prøve det i butikken inden du køber det, men det ville være en lodret løgn. Du skal ikke hverken prøve eller købe Assault, det er simpelthen for ringe.