Armored Core 2 Preview
Armored Core 2 vil indeholder tonsvis af nye våben, men også gamle kendinge. Bazookaer spændt fast til din skulder og meget andet.
Det fjerde spil i Armored Core serien lander på PlayStation 2. Egentlig er det ikke en to´er, da der er udkommet 3 andre Armored Core spil på PlayStation. Armored Core: Project Phantasma og Armored Core: Master of Arena, hvor sidstnævnte er sat til en udgivelse tidligt i år.
I Armored Core 2 styrer du en maskine der ligner en Mech til forveksling, som du skal udkæmpe svedige kampe i.
Armored Core 2 udspiller sig 67 år efter 1´eren, hvor mange af jordens befolkningsmedlemmer er flyttet til Mars, som er blevet terraformet, så den ligner jorden til forveksling. Jorden er blevet så forurenet, at folk flyttet væk i et hidtil uset antal. Men alt går ikke smertefrit på jorden, hvor der er mange øde områder, som mange firmaer vil udnytte med militære hensigter. Men siden der er mange af disse firmaer der vil dette, bliver der igen uenighed, og en krig mellem de forskellige firmaer starter.
Armored Core 2 vil indeholder tonsvis af nye våben, men også gamle kendinge. Bazookaer spændt fast til din skulder, laserstyrede missiler, nye typer rifler, skjold der kan vende modstanderens styrke til din fordel og mange andre våben der kan gøre enhver kamp til en intens omgang skyderi.
En feature der især er værd at bemærke i Armored Core 2, er muligheden for at redigere interfacet i din mach. Dvs. at du selv kan redigere i dit HUD display muligheden for at sætte missilaffyringsramperne på det sted du finder mest relevant. Ja, mulighederne er uendelige, og dette gør kun Armored Core 2 til et endnu mere lovende spil, der nok skal blive et af de første der kommer til at præsentere verden for PS2´s ufattelige features!
Der vil være mulighed for at spille en kamp mod en af dine kammerater, og From Software som står for spillet, er nu også begyndt at snakke om en 4 player del! Men dette er stadig kun en tanke From Software har gjort sig, da PS2 som bekendt kun vil inkludere 2 controller indgange. Derfor kører diskussionen lige nu hos From om, hvorvidt det kan betale sig at inkludere denne funktion, eller koncentrere sig om de andre features...
Armored Core 2 ser imponerende ud! Det bliver højst sandsynligt det allerførste actionspil - altså rendyrkede actionspil, der vil introducere spillere verden rundt om PS2´s muligheder. Og de er bestemt ikke små!