Argo

Ben Affleck er gået fra at være Hollywoods måske mest hånede skuespillere (hvad kan man forvente sig efter en film som Gigle? Eller Daredevil?) til at være en af tidens hotteste instruktører. Det er en underdog-saga, der næsten lyder for god til at være sand.

Lidt ligesom handlingen i thrilleren Operation Argo, der bygger på virkelige hændelser. Året er 1980, og stedet er Iran. Den amerikanske ambassade bliver stormet af iranske oprørere, og 52 amerikanere tages som gidsler. Seks personer formår dog at undslippe, og kæmper for at holde sig ude af militærets klør ved at gemme sig hos en canadisk ambassadør. CIA-agenten Tony Mendez (Affleck) får til opgave at hente sine landsmænd hjem og bringe dem i sikkerhed. Hans mildest talt ukonventionelle ide: at fake en filmproduktion, der skal indspilles i Iran, og smugle amerikanerne ud i samme omgang.

Argo er en utrolig spændende og nervepirrende thriller med Affleck i topform, både foran og bag kameraet. Han gør en strålende indsats som CIA-agenten Tony, komplet med fantastisk fuldskæg. Men det er på instruktørfronten at han er bedst. Med Rodrigo Prietos lækre kameraarbejde og en vidunderlig scenografi, sender Affleck os seere tilbage til 80'erne. Det bliver til en filmisk tidsmaskine, og den perfekt indkapslede tidsånd gør Argo til en ren nydelse at se.

Man sidder som på nåle gennem store dele af filmen, og spændingen daler ikke før længe efter rulleteksterne er færdige. Det er en thriller i samme ånd som 3 Døgn for Condor og Sjakalen. Men den er også underholdende. John Goodman og Alan Arkin forgylder filmen i deres charmerende biroller som henholdsvis special effects-konge og filmproducer med kort lunte. De har en vidunderlig kemi sammen og lokker flere skraldgrin frem undervejs, en skøn modpol til spændingen, som gør ens negle kortere og kortere, jo længere ind man kommer.

Argo er uden tvivl Ben Afflecks fineste øjeblik som filmskaber, og en af de bedste og mest veldrejede thrillere, der er lavet det seneste årti. En yderst mærkværdig film, der fortjener alle de priser og roser, den har fået. Billedkvaliteten er rigtig, rigtig god med nydelig detaljerigdom. Også lyden imponerer med krystalklar surround.

Ekstramateriale:
Her er blandt andet et ret interessant Picture-in-Picture-spor, der består af interviews og andet interessant fra de virkelige begivenheder, filmen er baseret på. Her er kommentarspor med Affleck og manuskriptforfatteren Chris Terrior, der er utroligt givende at lytte til, og så er der et par kortere featurettes af variende kvalitet, samt mulighed for at se filmen som "extended" eller normal biografversion. Forskellen på dem er ikke stor, og den forlængede version har mest fået tilføjet scener, hvor Affleck snakker med sin hustru og søn. Det er ti minutters ekstra scener, der sænker tempoet, og biografudgaven er at foretrække.