Årets plader 2010

Årets ti bedste

2010 er veloverstået, røgen fra nytårsaften har lagt sig, og så kan man jo ikke lade være med at sætte sig og kigge tilbage på året der gik. Listen nedenunder er ikke nødvendigvis en liste over årets bedste plader, punktum, men en liste over de plader, der står klarest nu, hvor det nye år er godt undervejs.

Black Country Communion - Black Country
Black Country Communion er det, man ville kalde en vaskeægte supergruppe. Bestående af tidligere medlemmer af bl.a. Deep Purple og Dream Theater, samt det nye "unge" blueshåb Joe Bonamassa, trækker bandet på nogle ualmindeligt rutinerede kræfter. Black Country er god, gammeldags, blues-inspireret rock 'n' roll
Bedste numre: Down Again, Beggarman og The Revolution in Me

Manic Street Preachers - Postcards from a Young Man
Nogle bands skal bare holde sig til det, de er bedst til. Manic Street Preachers er et glimrende eksempel på det. Postcards from a Young Man kunne lige så godt have været Manics for ti år siden, men som man siger: "if it ain't broke, don't fix it".
Bedste numre: (It's not war) Just the end of Love, Hazelton Avenue og A Billion Balconies Facing the Sun

The Blue Van - Love Shot
The Blue Van har haft et rigtig godt 2010. De har været på turne igennem det meste af Europa og er blevet brugt af Apple i reklamen for iPad'en. Med udgivelsen af Love Shot har de også lavet en af årets bedste rockplader. Det er fedt, at de giver sig selv lov til at give den gas i en tid, hvor den danske musikscene ellers primært er blevet domineret af indadvendte overkunstneriske indie-bands.
Bedste numre: Love Shot, Mama's Boy og Fame and Glory

Ice Cube - I am the West
Ice Cube behøver vist næppe nogen nærmere introduktion. Han er en af de absolutte sværvægtere i hip hop-verdenen. Modsat så mange andre i branchen, der forsøger at blande elementer fra alle mulige og umulige genrer ind i deres musik, har isterningen lavet en rendyrket rap-plade. I Am The West er en hyldest til LA og westcoast-rap. Og damn, det er fedt.
Bedste numre: Life in California, Urbanian og Nothing like LA

Murder - Gospel of Man
Danske Murder er et af de der bands, som bare laver gennemført dejligt musik. Bandet består af Jacob Bellens, som også huserer i I Got You On Tape, og guitaristen Anders Mathiasen. Det er akustisk folk-pop, når det er allerbedst, og det er fantastisk at høre, hvor meget stemning der kan skabes med så relativt få midler. Murder er et af de ubetinget mest behagelige bekendtskaber på den danske musikscene lige pt., og Gospel of Man er et fantastisk soundtrack til en doven vintereftermiddag.
Bedste numre: Providence, Picker of Cotton og Aqueduct

Malrun - Beauty in Chaos
Malrun er navnet på et aarhusiansk metalband, som i 2010 udgav en utroligt overbevisende debut, og samtidig årets bedste danske metalplade. Beauty in Chaos er velproduceret, afbalanceret, og frem for alt røvfed. Balladerne bliver leveret, som Creeds burde være blevet leveret, og de hårde numre lyder som melodisk Mercenary. Alle, der har den mindste forkærlighed for metal eller hård rock burde give sig selv en kopi af Beauty in Chaos i nytårsgave.
Bedste numre: bare hør den.

De Eneste To - De Eneste To
De Eneste To er navnet på et sideprojekt fra to af dansk musiks sværvægtere, Simon Kvamm og Peter Sommer. Du har sikkert allerede hørt de to singler Jeg har ikke lyst til at dø og Morten, og hvis du kunne lide dem, er der meget mere at komme efter på deres debut. De Eneste To er primært på listen, fordi pladen er noget nyt fra Kvamm og Sommer, på trods af at vi allerede kender begge d'herrer fra andre sammenhænge. Pladen formår på den ene side at virke ny og frisk, og på den anden side som noget velkendt.
Bedste numre: Morten, Jeg har ikke lyst til at dø og Hvem springer du for

Deftones - Diamond Eyes
Diamond Eyes er Deftones sjette album, og er blevet til efter at bandets bassist, Chi Cheng var involveret i en alvorlig trafikulykke, som medførte at han lå i koma i længere tid. Af respekt for Cheng indspillede bandet Diamond Eyes helt fra bunden, og lagde de optagelser hvor han medvirkede i skuffen til senere.Deftones' lyd har intensitet, hurtige riffs og buldrende trommer, og den lyd har ikke ændret sig på Diamond Eyes. Pladen er gruppens bedste siden White Pony, og når næsten ponyen, hvilket ikke siger så lidt. Diamond Eyes er en følelsesladet magtdemonstration af de helt store, som ingen metalfan bør gå glip af.
Bedste numre: Diamond Eyes, Rocket Skates og Sextape

Arcade Fire - Suburbs
Canadiske Arcade Fire er i løbet af de seneste år blevet en af de helt store navne i musikbranchen. Den status får de cementeret med deres tredje plade, Suburbs. Suburbs er hverken pladen, der sætter gang i en fest, eller det rigtige valg til en hyggeaften med kæresten. Det er i stedet et suverænt valg, hvis du skal forkæle dine egne og andres øregange med en sublim gang indie-pop. Hvis du ikke allerede har gjort det, kan den interaktive musikvideo til We Used to Wait kraftigt anbefales. Den kan ses/opleves på www.thewildernessdowntown.com
Bedste numre: Suburbs, Month of May og We Used to Wait

Kanye West - My Beautiful Dark Twisted Fantasy
Kanye West er utålelig. Han er arrogant, selvhøjtidelig og rent ud sagt pisseirriterende. Men han er også utrolig dygtig, noget han i den grad beviser på My Beautiful Dark Twisted Fantasy. Numre som Runaway, Power og All of the Lights understreger hans evner som sangskriver, producer og musiker i det hele taget. My Beautiful Dark Twisted Fantasy er årets bedste plade, fordi han sparker voldsomt til grænserne for, hvad man kan som Hip-Hop/Rap/R'n'B-kunstner, og fordi numrene på pladen på en gang er selvstændige, og formår at fremstå som en helhed. Du må ikke, jeg gentager, ikke snyde dig selv for i det mindste at lytte Fantasy igennem mindst en gang. Også selvom du ikke kan lide Kanye West, eller genren for den sags skyld.
Bedste numre: Power, Hell of a Life, Runaway, All of the Lights... Dem alle sammen!