ArchLord

Du ved nok ikke hvad jeg ville gøre, hvis jeg fik lov til at gnubbe Aladdins lampe. Jeg ville ikke ønske fred på jorden eller kosmisk kærlighed. Næh, jeg ville såmænd blot ønske, at min redaktør aldrig nogensinde havde sendt mig en kopi af Archlord. Hvis jeg fik lov at gnubbe lampen endnu engang, ville jeg ønske, at Archlord aldrig nogensinde havde set dagens lys - for kun Gud ved, hvor mange spillere der er blevet rendt noget så grumt det sted, hvor solen aldrig skinner.

Når jeg surfer forbi koreanske NHN Games' hjemmeside, bliver jeg mødt af ordene "more fun - more happy". Denne hjemmeside må uden tvivl være det mest muntre, som udviklerholdet står bag. Mindre muntert bliver det, efter jeg har skabt min ork i Archlord og bevæger mig ind i en kedelig onlineverden. Lokalbefolkningen beder mig om at nedlægge tyve gelemonstre, tyve edderkopper og tyve flagermus. Fair nok, tænker jeg, og begiver mig ud i det åbne terræn, efter lang tids kamp med spillets elendige styring. Selvom spillets guide informerer mig om, at det er muligt at bruge et vanligt tastatursetup kendt fra andre online rollespil, så fungerer dette helt ad helvedes til, og jeg er tvunget til at benytte min mus til at klikke min ork rundt omkring på kortet.

Men selv når jeg klikker min ork rundt i omgivelserne, så kan han altså ikke finde forbi sten og træer; sidder han fast, så skal jeg selv planlægge ruten forbi den pågældende forhindring. Efter at have brugt et godt stykke tid på at kæmpe mig forbi et træ, støder jeg på min første modstander: en edderkop. Jeg klikker et par gange på den med min mus, og vupti, efter et par sving er den overdimensionerede ottebenede skabning død. Spændende.

Men der er noget der brummer og snurrer i baggrunden - en eller anden irriterende baggrundsstøj, som kun kan slås fra hvis jeg går ud i menuen og slår alle lydeffekterne fra, hvorefter jeg slår dem til igen. Denne brummen, der mest af alt lyder som en rockers motorcykel, er dog slet ikke til at slippe af med, eftersom den kommer igen og igen når jeg vender tilbage til byen for at modtage belønningerne for mine utallige ærinder. Inspirerende.

Spillets mange kampe er kedelige og ensformige. Selvom jeg hen ad vejen modtager nye færdigheder, som jeg kan benytte mod mine fjender, så er det slet ikke nok til at krydre oplevelsen. De fleste kampe kan overstås med et klik på musen, hvorefter min ork svinger sin økse et par gange, og min fjende bider i støvet. På de større fjender er det en kombination af at drikke så mange røde og blå drikke som overhovedet muligt, og så benytte den færdighed, der lige giver lidt ekstra i skade.

Men man kan faktisk næsten helt lade være med at gøre noget. Hvis man hiver sit dankort frem fra pungen, kan man nemlig købe midlertidige forbedringer til sin figur. Ja, du læste rigtigt. Hvis jeg giver NHN Games en sum af min uddannelsesstøtte, så får min ork lov at stige hurtigere i niveauer, løbe hurtigere, ja han kan endda blive stærkere. Faktisk så stærk, at det ikke længere bliver nødvendigt at indtage magiske drikke i de mange kedelige kampe. NHN Games har virkelig overtrådt grænsen for, hvad man kan tillade sig i et online rollespil. At kræve, at den enkelte spiller skal dykke i lommen for at følge med er helt hen i vejret absurd, og aldeles utilgiveligt. Sådan laver man ikke et online eventyr. Forkasteligt!

Men hov - måske er der i lys for enden af den meget mørke tunnel. Det var i hvert fald hvad jeg bildte mig selv ind, da jeg stræbte efter at opnå niveau 10. Og da jeg langt om længe opnåede dette niveau, efter Gud ved hvor mange døde edderkopper og geleklatter, så blev jeg skuffet. Skuffet over løftet om, at jeg ville kunne kæmpe mod andre spillere i et dertil indrettet område. Da jeg første gang ankom til dette sted, var der fuldkommen mennesketomt. Dagen efter fandt jeg et par spillere, der var mange niveauer højere end mig, og som jeg af en eller anden grund ikke engang kunne få lov at kæmpe imod. Okay, tænkte jeg, så må jeg jo bare lige gå ud og slagte fem milliarder monstre til. Men så gik der et lys op for mig. Jeg drog til den nærmeste storby, hvor jeg mødte rundt regnet to andre spillere i alt. Jeg tilkendegav overfor de to personer, at jeg ikke længere var interesseret i at have Archlord liggende på min harddisk, hvorefter jeg gav dem alt det, jeg havde erhvervet mig på mine... eventyr (eller hvad man nu kan kalde den slags pinsel). Herefter gjorde jeg det bedste jeg nogensinde kunne have gjort for mig selv: jeg hoppede ud på mit skrivebord og forsøgte at glemme alt det, jeg havde været igennem.

Gik jeg glip af noget? Givetvis. Jeg får ikke muligheden for at dyste mod andre spillere i store kampe om fæstninger. Jeg er heldigvis ligeglad. Til gengæld får jeg muligheden for at nyde mit liv, uden at skulle betale så meget som en øre til NHN Games.

Kære læser. Hvad du end gør, så lad være med så meget som at overveje at købe Archlord. Du vil få traumer for livet. Traumer om edderkopper og geleklatter. Om træer, der står i vejen. Om et kampsystem, der lader dig smutte fra din computer for at lave kaffe, om et spiller-mod-spiller-system, der stort set ikke eksisterer. Om NHN Games, der langer ud efter dit dankort mens du ligger trygt og sover, og om en verden, der er så ucharmerende, generisk og tom, at selv Polens tungeste industrikvarter ligner grønne enge ved siden af. Lad være. Lad for Guds skyld være med at købe Archlord, for det er uden tvivl det værste online rollespil - nogensinde!