ARC Raiders

{ARC Raiders} - et spil der ligger de fleste på sinde på den ene eller den anden måde. Jeg er lidt af et unikum, for jeg havde ikke hørt noget om dette spil før begyndelsen af oktober i år, da en erfaren gamer anbefalede det og roste det til skyerne efter at have deltaget i flere beta-tests. Min smag i spil falder ofte sammen med hans, så jeg ventede spændt på, at udgivelsesdatoen skulle komme.

Det tog ikke lang tid, før en gruppe interesserede venner også samlede sig. Det er ikke fordi vi ligefrem mangler stærke multiplayer-oplevelser, men der var bare noget ved ARC Raiders der tiltænkte et "crew" som os. Hold her kan kun bestå af tre medlemmer, men efter omkring 20 timers spil virker det meget passende, især i betragtning af størrelsen på spillets maps. Du kan også tage på eventyr solo, hvilket overraskende nok har vist sig at være en spiller-venlig mulighed. Du behøver ikke konstant være på vagt og frygte for dit liv, eller jo, det gør du, men extraction-genren har altid tilbudt den her alsidighed, hvor du kan gøre oplevelsen præcis så intens som du ønsker. Hovedfokus ser ud til at være mere på indsamling end på tankeløst slagteri, eller også har jeg bare haft held med at møde ligesindede spillere. Dette bliver især tydeligt, når man kæmper mod en større {ARC}-fjende i god holdånd.

Bare for lige at sætte scenen, så befinder vi os her i en nær-ish fremtid, hvor menneskeheden er tvunget til at bo under jorden fordi farlige robotter patruljerer overfladen. Vi kan kun kigge op i korte intervaller for at indsamle ressourcer, og her risikerer man ikke bare at blive plukket af førnævnte robotter, men noget endnu farligere også; hinanden.

Det er en extraction shooter, der virkelig fremhæver teamwork, og en anden positiv ting ved netop det teamwork er, at holdkammeraters præstationer også krediteres til din egen karakter, hvilket reducerer unødvendig konkurrence. I er, i sandhed, sammen om udfordringen. En yderligere fordel er, at hvis du er bekymret for dine forsyninger, for eksempel efter død, hvor alt er tabt, kan du altid vælge et forsyningssæt på din base, som giver dig fornuftigt udstyr uden omkostninger. Dette øger bestemt spilbarheden. Så jo, det er en klassisk extraction shooter - du mister ting ved at dø, men det føles tilpas tilgængeligt til at jeg kan anbefale det til alle interesserede.

Og fordi det er en extraction shooter, så handler det også meget om hvordan du hører, ser og opfører dig omkring andre. Succes afhænger af hvordan man kan forudsige andres adfærd, og hvilken indstilling man selv vil møde dem med. Mit faste hold har altid været på jagt efter storbytte, og vi hilser som regel blot på spillere, vi møder, med forudindstillede kommandoer. Der er også en forudindstillet kommando for "don't shoot," som er et tegn på venlighed - eller bare et bluff før aftrækkeren trykkes? Man kan aldrig være sikker, og spændingen er altid til stede som et interessant element.

Hver runde har en maksimal tidsgrænse på 30 minutter, hvorefter en kæmpe meteorit ødelægger de mest passionerede eventyrere, der har opholdt sig for længe i området, medmindre de når udgangszonen. Øjeblikkelig ødelæggelse virker som en god løsning, fremfor at farezonen krymper, som i {PUBG}, {Fortnite} eller {Vigor}, hvor den radioaktive zone hurtigt spreder sig over mappet, når tiden udløber. En halv time kan umiddelbart virke lang for en enkelt runde, men tiden flyver ofte, mens man udforsker lokationer, bekæmper {ARC}-maskiner og fuldfører missioner. Du kan også forlade området når som helst, hvis du ønsker det.

ARC Raiders skiller sig ud på flere forskellige måder, og en af dem er styring. Det her spil føles simpelthen så glimrende bare at... ja, spille. Den lette tutorial sænkede bestemt tærsklen for det basale inden det hele sparkede i gear, men næsten alle funktioner var stadig lette at finde ud af. Det eneste, der fortjener lidt kritik, er navigationen i inventaret, som ikke føles helt intuitiv og kræver mere gentagelse. I det hele taget er spillets brugerflade lidt mindre intuitiv end den burde være.

Det lyder måske alt sammen en kende deskriptivt, men baseret på de øjeblikke jeg har haft med mine venner i ARC Raiders over den seneste uge, så hører dette til blandt mine stærkeste oplevelser med et spil... ja, hvis ikke nogensinde så i hvert fald i lang, lang tid. Smuk æstetik, fantastisk musik, det er bare begyndelsen, men det er altså via den intuitive styring, de dybe maps og de her glimrende, intense og helt igennem organiske øjeblikke at mesterværket begynder at pippe frem fra overfladen.

Jeg har aldrig før givet et spil topkarakter i mine {Gamereactor}-anmeldelser, men baseret på min erfaring fortjener {ARC Raiders} det. Tekniske problemer, der bryder indlevelsen, er kun forekommet i yderst sjældne tilfælde, og formodentlig er de mindre problemer allerede blevet rettet i de få opdateringer, der er udgivet. Det er ikke ofte, man får følelsen af, at man vil dykke ned i "loot-gamet" igen og igen, overleve alle farer på ny og vende tilbage til sin base med lommerne fulde. Det har været en fornøjelse at spille en så poleret udgivelse, og jeg tror ikke, at spændingen vil aftage foreløbig.

Vil ARC Raiders blive omtalt i samme åndedrag som Clair Obscur: Expedition 33 og Hades II? Nok ikke, men det føler jeg faktisk er lidt syndt, for selvom du ikke bliver blæst bagover af en omfattende historie, så er de her øjeblikke så kraftfulde, at jeg vil se tilbage på dem om mange år.

I anden halvdel af oktober sagde spiludviklerne, at de ikke var bange for, at deres udgivelse ville kollidere med {Battlefield 6} eller det kommende {Call of Duty: Black Ops 7}. På det tidspunkt var {ARC Raiders} ti dage fra udgivelse, og efter at have set spillet er det nemt at forstå deres selvsikkerhed.

Vurderingen påvirkes også af en form for overraskelsesmoment, da en udgivelse, der synes at komme ud af ingenting, gør et bedre indtryk end et spil, der har været hypet længe. Hvis du kan lide ressource-indsamling, fantastiske skyderier og teamwork, er dette... ja, bare fremragende.