Apple til lavpris
Køb brugt!
Finanskrisen kradser efterhånden mange steder, og især producenterne af luksusprodukter begynder at kunne mærke det faldende salg. En af disse producenter er Apple, som har fået sværere ved at afsætte deres dyre MacBooks, iMacs, iPods og iPhones. En måde at anskaffe sig disse produkter billigere på, kan være at købe brugt, hvilket i årevis har populært, og maskinerne har da også holdt prisen bedre end lignende PC-produkter. Herhjemme kan vi se det samme med B&O produkter, som ligeledes sælger rigtig godt på brugt-markedet.
Apple vil dog nu have en bid af denne kage, og åbner derfor officielle butikker der skal sælge de brugte varer. Der vil blive tale om "refurbished" produkter, det vil sige relativt nye modeller som opgraderes og klargøres til salg, og disse skal så sælges af Apple selv, eller gennem tredjepartsforhandlere. Disse nye butikker åbner i første omgang op i USA, Storbritannien, Kina og Japan, men hvem ved, måske finder de også vej her til Skandinavien. Dette vil dog naturligvis komme an på succesen i de første lande.